Borderlands-oplevelsen leverede action som en god førstepersons-skyder: Ingen VATtede målsøgningssystemer for at dække over en alt andet end velfungerende motor under kølerhjelmen. Her var alt det som en FPS-purist ville forvente, men med lidt ekstra krydderi. Når du skød, væltede det frem med velkendte tal og statistikker, chance-on-hit og crits. En rollespiller ville føle sig hjemme, især når det første episke våben blev lootet. Grønne, blå og lilla farvekoder på lootet gjorde illusionen komplet.
Og så var der den grafiske side af fortællingen. Efter flere designforslag besluttede Gearbox sig for at tage chancen med et unikt grafisk udtryk. Den tegneserieagtige grafik gjorde underværker, når man gik eller kørte over de hærgede ørkenområder. De gale eneboere og de mange posses af banditter leverede en blanding af dommedags-Mad Max og Western-Jonah Hex, og fungerede fremragende.
Borderlands brillierede med en medrivende og fantastisk multiplayer-del, der tillod op til fire spillere at tage på eventyr sammen. Og udover dette åbenlyse plus til oplevelsen, understregede det også det dygtige karakterdesign. Figurklasser var der fire af, fordelt på personlighederne Brick, Lillith, Mordecai, Roland eller hvad man nu selv valgte at kalde dem. Der var virkelig stor forskel på, om du havde valgt en helende supportklasse, en magiker, skytten eller den vanvittig nærkampskæmper.
Spillet var for nogle spillere en anelse kort, ganske enkelt fordi man blev hængende til den bitre ende. Dette blev der hurtigt rådet bod på med en række meget forskellige udvidelser til downloads. Zombie Island of Dr. Ned vendte oplevelsen på hovedet med en ø befolket af udøde. Mad Moxxi's Underdome Riot leverede anderledes gladiatorkampe med fokus på multiplayer, Secret Armory of General Knoxx bød på et nyt område til spillere med en god portion erfaring i bagagen. Humoren løb løbsk med Claptrap's New Robot Revolution, og her fik man historien om spillets robotmedhjælper og hvordan ninja-varianten blev introduceret netop som våbengiganten Hyperion Corporation så et fald i deres våbensalg.
Alle pakkerne ville koste den ivrige spiller et par hundrede kroner oven i adgangsprisen for eventyret. Nu er det tid til en Game Of The Year Edition, der inkluderer alle fire udvidelser sammen med spillet. Men er det så et fornuftigt køb? Svaret er et rungende måske.
Et plus ved udvidelserne er friskheden som de indgyder i Borderlands-eventyret. Da jeg første gang indtog Pandora, følte jeg mig ret hurtigt irriteret over de trøstesløse ørkenlandskaber. Men nu kan jeg snuppe lidt tiltrængt variation undervejs i vandringen, hvilket gør en enorm forskel. Allerede som level ti kan man således gå ombord i Neds zombiefortælling, og det hjælper gevaldigt på eventyrlysten.
Hvis du ikke har spillet Borderlands endnu, er dette afgjort en lækker pakke. Her får du en fantastisk FPS/RPG-hybrid uden lige på din konsol. Muligvis kan du nu finde originalen til nedsat pris, og så burde argumentet være at man køber denne GOTY-skive for at have den fysiske kopi af spillet og udvidelserne, men det er her, hvor 2K Games viser sig at være lidt for smarte. For de fire udvidelser er ikke inkluderet på skiven, men skal hentes online ved hjælp af en single-use-kode. Med andre ord på nøjagtig samme måde, som hvis du havde købt udvidelserne som downloads over nettet.
Naturligvis er dette endnu et smart træk for at undgå brugtsalg, det virker bare som om de forkerte brugere straffes. Har du endnu ikke købt originalen, er Borderland GOTY dog en lækker opsamling af et fantastisk rollespil, især hvis du vil spille online med vennerne. Som enkeltspiller venter der dig en god og stemningsfuld oplevelse, med varierede temaer og masser af loot til at holde dampen oppe.
Du bør dog næppe investere i denne udvidelse hvis det udelukkende er for at samle dine Borderlands-eventyr på én skive, men derimod suse afsted til nærmeste spilbutik og hente Borderlands GOTY-udgaven, hvis du er ude efter et fortræffeligt actionrollespil.
Du kan stadig læse vores oprindelige anmeldelse af Borderlands ved at klikke her.