Menneskeheden generelt har meget svært ved at indse fejl hos sig selv. Især intellektet er et ømt område. Hvem ville måske nogensinde indrømme, at vedkommende var en idiot? Nintendo har her et "spil" hvis formål er at træne hjernen op. Har du ikke brug for det, siger du? Så lad mig spørge om en ting: Hvad fik du til frokost i forgårs?
Den japanske hjerneforsker Dr. Ryuta Kawashima mener, at hjernen ligesom kroppen har virkelig godt af daglig motion. Brain Training er lavet til netop at træne den grå masse, der befinder sig mellem ørene på folk. Ryutas svævende ansigt guider dig igennem opgaverne, kommer med opmuntrende bemærkninger og holder styr på hjerneformen. Jeg mente egentlig ikke at min hjerne havde brug for motion. Efter ti minutter i selskab med Brain Training blev denne selvtillid skudt ned som en influenzaramt musvåge. Min hjernes alder var på 65. Lad mig forklare: Ifølge Kawashima-sans teori er en hjerne på 20 år det absolut bedste. Jo højere alder, jo mere bøvet er du kort sagt. Min hjerne er altså 45 år mindre kvik end en hjerne i fin form. Ikke ligefrem en dejlig måde at begynde en weekend på.
Heldigvis så det ikke så sort ud alligevel. Allerede dagen efter forbedrede jeg min hjernealder med 20 år, så jeg mentalt set nu "kun" var 45 år. I skrivende stund er jeg 35 år gammel, og håber at jeg om et stykke tid kan komme ned i tyverne. Hvordan måler Brain Training så hjernens alder? Ved hjælp af tre forholdsvis enkle tests, der skal klares på tid, kan spillet udregne, hvor kvik du er. Prøverne kan eksempelvis være at memorere så mange ord som muligt, udregne tyve regnestykker eller forbinde bogstaver og tal. Disse øvelser kan også tages uden, at du nødvendigvis får slynget en hjernealder i ansigtet. Således kan hjernen trænes inden den skal testes.
Det fine ved Brain Training er at det virkelig udnytter DS’ens trykfølsomme skærm. Nogle gange skal der tegnes, men for det meste skal der skrives. Tal er Brain Age virkelig ferm til at opfange, meget heldigt når tallene til tider kan se lidt pudsige ud, når de skrives hurtigt. Mindre heldig er Brain Training når det gælder bogstaver. Jeg havde store problemer med at få Brain Age til at genkende mine bogstaver. Selvom jeg måske ikke har verdens smukkeste håndskrift, gjorde jeg mig meget umage, og alligevel kunne Brain Age ikke skelne mine S’er fra mine G’er. Jeg er heller ikke helt imponeret af dens måde at opfange ens stemme på, men det er kun engang imellem at dette element smutter, heldigvis.
Men tal er altså Brain Trainings force. Dem kan man sandelig få lov til at jonglere med i den indbyggede Sudoku-del. Inden Brain Training var jeg ikke interesseret i det gamle japanske talpuslespil, men nu er jeg både ret habil til og lidt bidt af det. Det må da siges at være en personlig udvikling der batter. Det lækre ved Sudoku på Nintendo DS er at det føles rigtigt, når man selv skriver tallene. Desuden er spillet så lækkert indrettet, at det kan kende forskel på store og små tal, således at man kan lave små noter inden de store tal sættes.
Gør Brain Training dig så klogere? Jeg har ingen anelse. Jeg føler mig på ingen måde kvikkere. Til gengæld nyder jeg udfordringerne, der i den grad stiller krav til hukommelsen og logikken. At holde styr på, hvor mange mennesker der befinder sig i et hus, alt imens folk både strømmer ind og ud af det, er ingen nem opgave. Sudoku-delen tiltaler mig også meget, og mens det måske/måske ikke gør dig kvikkere, er der i hvert fald udfordring at hente i Nintendos seneste spil.