Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Bravely Default

Bravely Default

Square Enix sniger et af årets bedste rollespil ud, og propper det samtidigt med overflødige funktioner

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er umuligt at tale om Squares nyeste rollespil uden at drage paralleller til Final Fantasy. For alle de typiske aspekter fra udgiverens flagskibsserie er her: turbaserede kampe, intens musik, cheesy historie (med klichéfyldte karakterer - den unge dreng der har mistet alt, skørtejægeren med hukommelsestab, den varmblodede kvinde der kommer i vejen for skørtejægeren, og selvfølgelig et holdmedlem, hvis magiske evner vil afgøre verdens skæbne).

Square Enix har også valgt at lade eventyret udspille sig i en ærketypisk (Final) fantasy-verden. Riddere, hvide magikere, munke, tyve og købmænd er nogle af de mange klasser, man kan sprede ud over sit firemandshold, hvis primære opgave er at redde verden.

Der er hentet inspiration hos Mega Man, i den forstand at vi overtager en fjendes evner, når den er besejret. I starten har jeg kun adgang til den neutrale klasse, men med tiden låser jeg op for flere kombinationer til mit lille hold. Hvem jeg vælger til de enkelte klasser er helt op til mig.

Bravely Default
Dette er en annonce:

Bravely Default indfører også en funktion så laber, at jeg kommer til at savne den, når jeg vender tilbage til andre spil i genren. Kampsystemet lader nemlig en "stakke" sine ture i forvejen, eller gemme dem til senere. Så hvis du vil gamble og satse på at besejre en fjende på fire ture i træk, så kan du gøre det. Bagsiden er så, at hvis modstanderen stadig står efter dine ture er ovre, må du bare kigge på mens dit hold får tæsk i fire ture - hvilket som regel resulterer i en resolut og nådesløs død.

Vælger jeg i stedet at gemme mine ture, væbner mit lille hold sig og tager mindre skade, når de bliver angrebet. Derefter kan jeg slippe alle mine gemte ture løs (op til fire per figur), og dermed bruge op til 16 ture på en gang.

Systemet fungerer fremragende, og giver Bravely Default sit helt eget præg, der får det til at føles frisk, selvom det ellers er ret gammeldags. Det betyder at jeg ikke skal bruge så lang tid på mindre kampe - hvis jeg møder en enlig tiger, for eksempel, kan jeg blot klemme 16 runder ud på forhånd, dræbe den på 15 sekunder, og fortsætte med lidt flere erfaringspoint i posen.

Dialogen er velskrevet, og de fleste af stemmeskuespillerne fremfører den behændigt. Andre, såsom den stammende magiker, er så ringe at du får lyst til at slukke for lyden. Det hele er skrevet på en måde, der vækker minder om Super Nintendo - humor og nonsens blander sig med alvor og mørke, og hvert lille aspekt trækkes ud i ekstremerne på en måde som kun japanske rollespil kan slippe afsted med.

Dette er en annonce:

Historien er episk, ganske som den bør være i JRPG-kontekst, men det tager lidt tid at blive varm på karaktererne. Jeg løfter knap et øjenbryn da hovedpersonen Tizs landsby bliver slugt af et jordfaldshul, men et par timer inde begynder deres skæbner at betyde noget.

Genopbygning af byen foregår gennem et minispil ved siden af hovedhistorien, et der bruger 3DS'ens StreetPass-system ganske kløgtigt. Når man klikker på en af de sammenstyrtede bygninger, beordrer man en af Tizs arbejdere til at genopbygge den. I starten har man kun én hjælper, men ved at StreetPasse andre spillere, hyrer man mandskab til ens arbejdsstyrke, og genskabte bygninger kan bruges til at lave nyttige genstande som våben og potions.

Bravely Default

StreetPass kan også bruges i kamp. Du kan skabe et tilfældigt angreb, der kan deles med andre spillere (og omvendt), og bruge det i kamp (selvom du kun kan bruge andre spilleres angreb én gang om dagen). Systemet er sjovt, anderledes og har bestemt potentiale.

Komplekst, men brugbart. Men tingene bliver mere komplicerede med SP-funktionen, der lader dig pause enhver kamp og, så længe du har SP nok, dræbe fjenden øjeblikkeligt.

SP optjenes ved at holde din 3DS i sleep-tilstand i otte timer, eller ved at bruge rigtige penge. Jeg har ikke kunne teste systemet på mit anmeldereksemplar, så jeg ved ikke hvad SP rent faktisk koster, men det er underordnet. For det er trods alt et snydesystem, hvor du betaler for at vinde (i singleplayer!). Spiloplevelsen er meget mere tilfredsstillende, hvis du ignorerer systemet.

Hvis det ikke var for disse elementer, ville Bravely Default snige sig op mod en 9'er. Som det er nu, er det en svag 8'er. Der er rigeligt at hylde: kampsystemet, design, musikken, karakterne (og deres udvikling), det Mega Man-inspirerede klassesystem og mængden af indhold, men jeg hader SP-systemet. Og selvom StreetPass-tingene er interessante på papiret, er det irriterende at spillerne måske går glip af en masse gode items fordi de ikke jævnligt kan dele indhold med andre 3DS-ejere.

Men jeg vil stadig anbefale enhver, der har nogen som helst kærlighed til JRPG-genren, at anskaffe Bravely Default og nyde det for det, det faktisk er. Se bort fra mikrotransaktioner og SP-snyd, og du har et af de bedste rollespil på 3DS siden Fire Emblem: Awakening.

HQ
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
Bravely Default
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Innovativt, flot design, smuk musik, læssevis af indhold, smart kampsystem, lang eventyr
-
Svagt stemmeskuespil, visse redundante elementer
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Bravely DefaultScore

Bravely Default

ANMELDELSE. Skrevet af Oskar Nyström

Square Enix sniger et af årets bedste rollespil ud, og propper det samtidigt med overflødige funktioner



Indlæser mere indhold