Breath of Fire IV (BoF) er det fjerde spil i Capcoms klassiske RPG serie, der startede på Super Nintendo konsollen og fortsatte på først Sonys PlayStation, og senest på deres PlayStation 2 konsol. Den version vi skal se på her, er en konvertering fra PlayStation til PC.
Historien er meget klassisk, nærmest en kliché, både for BoF serien, men også for RPG genren generelt. Historien startet hos den bevingede prinsesse Nina og hendes trofaste følgesvend Cray. De er på vej hen over en ørken i et forsøg på at finde Ninas forsvundne søster. Her bliver de angrebet, og tvunget til at dele sig op. Nina fortsætter alene, og møder den mystiske Ryu (Han har, som sædvanligt, hukommelsestab og kan intet huske. Man skulle tro at knægten, efter tre spil, begyndte at passe på med at slå hovedet så meget. De forsætter sammen, og fortsætter også traditionen fra tidligere spil. Det er nemlig en af de mere interessante ting omkring serien, og dermed også det fjerde spil.
De foregår alle i en fantasy verden, men det eneste der går igen fra spil til spil er visse figurer, blandt andet Ryu og Nina. Historierne hænger ikke sammen, dog er der små hints hist og her, når specielle personer mødes igen. I dette spil møder vi også en figur ved navn Fou Lu, der har en tilknytning til Ryu, som vil blive afsløret i løbet af spillet. De enkelte elementer og figurer, som jeg ikke vil afsløre for meget om, er som nævnt meget klassiske, på grænsen til det klichéfyldte.
Grafikken i spillet er ikke faldet heldigt ud. Der er tale om en polygon baseret 3D baggrund, mens alle figurerne er sprite-baserede. Sådan er de fleste spil i genren lavet på den originale PlayStation. Desværre er konverteringen til PC ikke blevet helt optimal. For det første er det blevet meget tydeligt, at der er tale om sprites på en polygon baggrund, da figurerne har fået et nærmest sløret udseende i kanterne. Det er hvad der kan ske, når firmaet ikke vil ofre tid og penge på at opdatere og rengøre grafikken efter konverteringen. Det andet punkt er, at grafikken simpelthen ikke holder den standard, vi er blevet vant til på PC’en. Grafikken er ikke det vigtigste i et spil af denne type, men man kan da undre sig lidt når man ser på et spil som Breath of Fire: Dragon Quarter til PlayStation 2.
Lydsiden er, ligesom grafikken, noget forældet. Det lyder ganske enkelt ikke godt. Det hjælper heller ikke at de eneste muligheder man får er mono og stereo. Måske skulle man have fortalt Capcom, at vi er nået lidt længere i udviklingen af lydkort og højtaler systemer. Lydene, både effekter i kamp, og stemnings effekter, er meget standard, og musikken er heller ikke inspirerende. BoF serien har aldrig været kendt for fantastisk musik, men det virker lidt som om det er gået ned af bakke i denne version.
Selve gameplayet er ganske solidt, men langt fra en revolution. Kampsystemet er meget klassisk, det fungerer præcist som i de tidligere spil i serien. De, der ikke kender til serien, vil nok kende kampsystemet fra Final Fantasy serien. Det er det samme koncept, der er brugt her. Der er dog visse forbedringer i forhold til tidligere spil. Man kan kun have tre personer fremme i kamp af gangen, men du kan have tre reservefigurer, som til enhver tid kan trækkes frem. Meget nyttigt hvis en af dine figurer dør, eller bare ikke er så meget værd i den pågældende kamp. De figurer, der står ude i kulisserne og venter, kan så heale hinanden, og blive klar til at hoppe ind i kampen igen.
Andre interessante nyheder er, at man nu kan lære (næsten) alle fjendens special angreb. Det har også været muligt i tidligere spil, men det er gjort meget nemmere her, og tilbyder et nyt perspektiv når man skal udvikle sin figur.
I kamp kan man også lave kombinationsangreb mellem de forskellige figurer, hvor man udnytter det, at hver figur repræsenterer et bestemt element.
Naturligvis kan man også stadigvæk bruge Ryus specielle evner og tilkalde drager, der kan kæmpe som en del af holdet.
Spillet får lidt ekstra holdbarhed fra de mange mini-games der er inkluderet. Blandt andet er der, som i de andre spil i serien, et lille fiske spil. Nogle af de små spil kan dog distrahere fra det egentlige spil. Kontrollen fungerer udmærket, dog er det langt fra optimalt at spille med et keyboard, og et joypad kan klart anbefales. Breath of Fire er et udmærket bud på et PC RPG, især for begyndere, men også for dem, der er ved at være lidt trætte af Final Fantasy serien. Hvis man ikke forventer noget nyt fra spillet bliver man ikke skuffet, men får et spil der kan give lidt let underholdning, mens man venter på et mere originalt spil i genren.