Broken Sword III: The Sleeping Dragon

Genren adventure bruges i dag mest til at beskrive titler som Tomb Raider, og får tiest også smidt et tillægsord i form af action i beskrivelsen. Gamere med rod i Amiga tiden, samt ældre PC gamere vil dog med glæde huske nogle af de bedste eventyrspil som del af adventure genren. Beneath a Steel Sky, de første to Monkey Island spil og Lure of the Temptress, er blot nogle af de mest nævneværdige titler, og fælles for de bedste i genren er at de alle er lavet af enten Lucas Arts eller den lille engelske udvikler Revolution.

Hvor Lucas Arts i de senere år har satset på adskillige andre genrer, og senest har droppet opfølgeren til et af deres tidligere adventurespil: Full Throttle, er Revolution dog blevet ved den genre som har gjort dem til hvad de er i dag. Stik mod tidens trend om endnu vildere og mere hektiske actiontitler, har Revolution i stedet for perfektioneret adventure genren, og er nu klar med det tredje kapitel i deres hidtil populæreste serie: Broken Sword. Firmaets frontmand, og en af de flinkeste og sjoveste personer i branchen: Charles Cecil, var for nyligt i København og Gamereactor tog et smut forbi Hotel Scandic for at få en demonstration og snak om udviklerens nyeste titel.

Spillet der har fået undertitlen The Sleeping Dragon, er stadig et adventurespil som nogle af os kender dem fra før i tiden. Udvikleren har dog arbejdet hårdt på at lave et nyt kontrolsystem, så spillet vil være tilgængeligt for praktisk talt alle slags gamere. I stedet for det velkendte Point-and-click system hvor man systematisk undersøgte hver en lille detalje på skærmen efter det næste led i spillets puzzles, er det nu blevet muligt at styre spillet hovedperson: George Stobbart, rundt i en fuld 3D verden, hvor det via et kontekst sensitivt styresystem er muligt at klare alskens forskellige opgaver, med simple knapkombinationer.

At hele spillet er flyttet til en fuld 3D verden er også nyt for serien, og mulighederne som dette har givet udvikleren var ganske tydelige. I et spil af denne genre, hvor historien er noget af det absolut vigtigste, er det med en 3D verden lykkedes udvikleren at lave langt mere filmlignede scenarier, hvor dramatiske kameravinkler og lyssætninger gør fortællingen af historien mange gange bedre, end det før var muligt. Specielt havde holdet bag spillet, arbejdet med et lys system som gjorde at spillets mange forskellige lokaliteter var prydet med noget af det lækreste og mest naturligt udseende lys længe set i et spil. Lyset bevirkede også at lokaliteterne så vidt forskellige ud alt efter på hvilket tidspunkt på dagen man besøgte dem.

Det absolut bedste aspekt i den næsten færdige version vi så af spillet, var dog den personlighed alle spillets figurer var udstyret med. Hovedpersonen George er som man kender ham en lettere letsindig men fornuftig person, med hang til halvdårlige jokes. Nico, som sammen med George udgør spillets store romance, er den mere seriøse journalist der i enhver situation er på udkig efter en god historie. Resten af persongalleriet følger uden større problemer trup, og selvom det er de to ovennævnte figurer man hører mest om, er der ingen af spillets figurer som føles påklistret eller uden baggrund. Hr. Cecil kunne bl.a. fortælle om hvordan en af spillets figurer, var modelleret over en af hans ekskæresters militærglade fader, og knyttede dertil kommentaren at han så det som "The Ultimate Payback".

Vigtigst for Hr. Cecil var det dog at pointere at gameplayet stadig var i højsædet, og at det stadig var interaktionen mellem spilleren og spillet der var det vigtigste for udvikleren. Således kan man forvente en historie som vil være mindst ligeså spændene og godt skrevet som i de foregående spil, og Revolution havde endnu engang arbejdet sammen med den kernegruppe af forfattere som havde været brugt til tidligere spil i serien. Spillet skulle denne gang også være mere omfattende end før, og byde på flere timers gameplay. Yderligere skulle der være en del hemmelige ekstras for de fans som vælger virkeligt at undersøge hver lille detalje af spillet.

At der er gået hele seks år siden det sidste spil i serien, blev begrundet med at Revolution altid ønskede at skubbe genren fremad, i stedet for bare at lave spil med den samme kvalitet som foregående titler. Hos Revolution havde dette betydet at man havde ventet på at teknologien ville være i stand til at lave et adventurespil, med den samme mængde detaljer som serien er kendt for, i en fuld 3D verden. Ligeledes blev der også fortalt hvor stor en indflydelse seriens fans, gennem udviklerens eget forum, havde haft på alt lige fra det nye spils udseende til de forskellige puzzles og spillets generelle stil.

Den skræmmende høje kvalitet de to tidligere titler i serien lagde for dagen, ser ud til at blive videreført med The Sleeping Dragon, og de moderniseringer udvikleren har fortaget i genren, vil forhåbentligt sørge for at endnu flere gamere end før, vil få øjnene op for denne fantastiske serie. Aldrig før har et adventurespil set så indbydende ud, og både gamle fans af genren, såvel som gamere med lyst til et rigtigt godt eventyr bør have denne titel i tankerne. Muligvis unødvendigt er det derfor blot at sige, at vi her på redaktionen venter med iver på den færdige version af spillet.