Broken Sword - Shadow of the Templars: Reforged

Broken Sword-serien har altid haft en særlig plads i hjertet af mange gamere. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg første gang spillede det tilbage i halvfemserne, og den oplevelse har fulgt mig lige siden. Siden da er der udkommet fem spil i serien, samt et væld af remasters og udgivelser til nærmest alle tænkelige platforme. Ifølge Charles Cecil, manden bag Revolution, som står for udviklingen af spillene, er denne brede tilgængelighed grunden til, at studiet har kunnet overleve så længe. Det har givet nye generationer af spillere mulighed for at opleve denne klassiker. Nu har vi endnu en gang fornøjelsen af at vende tilbage til det første og mest elskede spil i serien, denne gang med en ny og opdateret version. Jeg har været så heldig at få fat i den fysiske samlerudgave, og derfor vil jeg nu fortælle, om denne udgave stadig er værd at investere i her 28 år efter den oprindelige udgivelse.

Der findes mange versioner af det første spil i serien. Den nyeste version, Broken Sword: Shadow of the Templars Reforged, har ikke den samme prolog som "Director's Cut"-udgaven, hvor Nico allerede fra starten blev inddraget i historien. Denne prolog var ret anderledes end resten af spillet og føltes en smule malplaceret, især på grund af de tekniske forskelle i lydkvaliteten. Stemmeskuespillet i prologen var af en højere kvalitet end resten af spillet, og det gjorde overgangen til den originale del meget tydelig og nærmest forstyrrende for oplevelsen. Derfor er jeg meget glad for, at denne prolog er fjernet i den nye Reforged-udgave. Det betyder, at spillet starter på samme måde som originalen, hvilket bevarer den nostalgiske følelse fra dengang.

Spillet begynder med, at George Stobbart sidder udenfor en café i Paris, da en ret uhyggelig klovn dukker op og går ind på caféen. Kort efter eksploderer en bombe, og caféens vinduer splintres, mens George bliver kastet til jorden af eksplosionens kraft. Han rejser sig fra ruinerne, hvor alt er blevet stille, og træder ind i caféen for at undersøge, hvad der er sket. Her finder han en ældre mand, der er død, og en chokeret servitrice, som han begynder at udspørge. Alt ved situationen er mystisk, og George beslutter sig for at finde ud af, hvad der ligger bag denne pludselige voldshandling. Den indledende sekvens sætter hurtigt scenen for det, der skal blive et storslået eventyr, hvor George drages ind i en verden af hemmeligheder og konspirationer, der strækker sig over hele Europa. Historien byder på møder med historiske personer og hændelser, særligt relateret til tempelridderne, hvilket altid har været en del af seriens store appel.

Denne præmis er for mange fans indprentet i hukommelsen, og for dem af os, der har spillet spillet adskillige gange, er det næsten som at vende hjem. Det er forfriskende at se, at Reforged-udgaven har bibeholdt denne ikoniske start og stemning. Historien holder stadig den dag i dag, og det er stadig en fornøjelse at følge George, når han forsøger at opklare, hvorfor caféen blev bombet, hvilket fører ham rundt til nogle af Europas mest kendte og mystiske steder. Selvom jeg kender spillet nærmest udenad, er det stadig en fornøjelse at spille det igen og blive draget ind i dets verden af konspirationer og hemmeligheder. Det er en perfekt blanding af historiske fakta og fiktion, som gør oplevelsen både underholdende og tankevækkende. Som historielærer sætter jeg især pris på, hvordan spillet væver tempelriddernes historie ind i fortællingen, hvilket gør det endnu mere spændende for mig personligt.

Men hvad er det så, der gør Reforged-udgaven særlig? For det første er grafikken blevet kraftigt forbedret. Den oprindelige grafik var charmerende, men grynet og en smule udetaljeret. I Reforged har alt fået en opdatering, og baggrundene er blevet håndtegnet på ny i smuk 4K-opløsning. Det betyder, at man nu kan se detaljer, der før var skjulte eller meget svære at skelne. Samtidig har Revolution sørget for, at den nye grafik stadig føles tro mod originalen, hvilket er utroligt vigtigt for mig som fan. Ofte ser man remasters, hvor udviklerne ændrer for meget og dermed fjerner noget af det, der gjorde det oprindelige spil specielt. Heldigvis er dette ikke tilfældet her. Grafikken er moderniseret, men den nostalgiske følelse er intakt, og det gør, at Reforged føles som en perfekt balance mellem gammelt og nyt.
Jeg var blandt de fans, der støttede spillet på Kickstarter, og Revolution har været meget åbne om udviklingsprocessen undervejs. De har blandt andet fortalt, at de har været nødt til at genskabe alle animationerne fra bunden, hvilket har givet dem mulighed for at tilføje flere detaljer, end der var i originalen. Dette ses især i Georges ansigt, hvor man nu kan se små nuancer og træk, som før var svære at opfange. Det giver karaktererne mere dybde og gør spillet visuelt endnu mere imponerende. Animationerne føles mere flydende, og hele spillet har fået et strejf af den karakteristiske Don Bluth-stil, som passer perfekt til den tegnefilmsagtige æstetik.

Selvom mange ting er blevet forbedret, er der stadig nogle aspekter af spillet, der ikke er blevet ændret. Gåderne, som spillet er kendt for, er stadig lige så kryptiske som altid. For eksempel er den berygtede gedegåde stadig en del af spillet. Denne gåde er blevet noget af et meme blandt fans af serien, da den er notorisk svær at gennemskue. På trods af dens frustrerende natur er det dog en del af den originale oplevelse, og jeg er glad for, at Revolution har valgt at bevare den, både på godt og ondt. Det er en del af det, der gør spillet til, hvad det er, og det ville have føltes forkert at fjerne eller ændre det.

En anden stor forbedring i Reforged-udgaven er stemmeskuespillet. I det originale spil var lyden meget komprimeret, hvilket gjorde, at stemmeskuespillerne ofte lød som om, de talte gennem en sok. Dette problem er blevet rettet i Reforged, hvor stemmeskuespillet nu fremstår langt mere klart og tydeligt. Selvom lyden stadig ikke er helt på niveau med, hvad vi er vant til i moderne spil, er det en markant forbedring i forhold til originalen, og det gør dialogerne langt mere behagelige at lytte til. Dette er især vigtigt, da dialogerne er en stor del af spillets charme og personlighed.

Styringen er også blevet opdateret. I Reforged kan man nu spille med både controller, mus og tastatur, hvilket gør spillet tilgængeligt for både PC- og konsolspillere. Styringen føles glat og responsiv, og det er tydeligt, at der er blevet lagt stor vægt på at sikre, at oplevelsen føles lige så god, uanset hvilken platform man spiller på. Jeg har spillet det både med controller og mus, og begge dele fungerer rigtig godt, hvilket er et stort plus for spillet.

Musikken i Reforged er også blevet opdateret, og det er en af de ting, der virkelig løfter spillet til et nyt niveau. Barrington Pheloungs ikoniske soundtrack er blevet genindspillet, og resultatet er fantastisk. I originalen var musikken meget komprimeret, hvilket gjorde, at den ikke helt kom til sin ret. I Reforged er musikken dog blevet remastered, og det giver en langt mere nuanceret og stemningsfuld oplevelse. Pheloung, som desværre ikke længere er iblandt os, ville uden tvivl have været stolt af, hvordan hans kompositioner lyder i denne udgave. Musikken er en stor del af spillets identitet, og det er fantastisk at høre den i så høj kvalitet.

Så, er Broken Sword: Shadow of the Templars Reforged stadig værd at spille næsten 30 år efter dets oprindelige udgivelse? Uden tvivl. Spillet har formået at bevare alt det, der gjorde originalen speciel, samtidig med at det har fået de opdateringer, det havde brug for, for at kunne appellere til et moderne publikum. Historien, karaktererne og atmosfæren er stadig lige så fængende som altid, og de tekniske forbedringer gør oplevelsen endnu bedre. For gamle fans er det en nostalgisk rejse tilbage til en tid, hvor eventyrspil var på deres højeste, og for nye spillere er det en perfekt mulighed for at opleve en ægte klassiker i en opdateret version. Jeg kan kun anbefale det.