BrokenLore: Unfollow

Kan du godt lide at blive jagtet af groteske væsner, der måske eller måske ikke er din mor eller den, der mobbede dig i skolen? At løbe rundt mellem gigantiske, tårnende reoler i et forvirrende hus, eller mellem skabene på en tom skole? Så er BrokenLore: Unfollow lige noget for dig. Personligt ved jeg ikke helt, hvor vild jeg var med oplevelsen, nu hvor støvet har lagt sig, så lad os lige hurtigt få afviklet hvad det her er for en størrelse.

BrokenLore: Unfollow starter med, at man vågner i et ukendt hus på en ukendt dag, og man har ingen ide om, hvad der foregår - klassisk. Man spiller som Anne, som skal udforske det tomme og skumle hus og finde ud af, hvad der sker. Efter at have fundet en lommelygte og batterier, så man kan begive sig ned i den alt for mørke kælder, begynder spillet for alvor. Her bevæger man sig rundt mellem diverse reoler og møder et spøgelsesvæsen, som meget gerne vil have fingre i én. Bogstaveligt talt. Væsnet griber fat i én og desorienterer én, hvorefter man løber væk igen. Det er ret fjollet, og kejtet også, men det er altså et tema at trods lidt mekanisk ujævnhed, så frygtede jeg dog hver eneste sekvens med tætte reoler, fordi jeg vidste, at der ville komme en jagtsekvens med et mere eller mindre menneskeligt væsen. Når det så er sagt, og det bør siges når et gyserspil forsøger det samme kneb adskillige gange; Det blev gammelt meget hurtigt, og jeg vidste næsten med det samme, når jeg kom ind i et nyt område, om der ville komme en jagt. Og spoilers; det gjorde der hver gang.

I det hele taget er der mange gentagelser. For eksempel kommer der flere episoder med et slags slangekranievæsen, som ligeledes dræner spillet for effektivitet. Næsten lige meget hvor du kommer hen i spillet, er der gentagelser af de samme mekanikker og strukturer, og det må jeg indrømme bliver en smule trættende til sidst. Dette væsen, som er en blanding mellem et kranie og en slange, braser ind i nærmest hver eneste bane, du er i, og siger, at den vil have noget at spise. Derfor skal du løbe hele området igennem og finde noget, det kan få at spise. Spillet følger det samme mønster igen og igen, og man begynder meget hurtigt at kunne regne ud, hvad der sker lige rundt om det næste hjørne. Visse gyserspil benytter den her lettere monotone repetition til at skabe suspense, men det er ikke tilfældet her.

Noget ved historien, som jeg dog synes er positivt, er, at spillet tager fat i ret tunge emner som mobning, anoreksi og forældre, der ikke formår at være der for deres barn. Spillet er meget underligt og fyldt med groteske monstre, der jager én igennem spillet, men kradser man lidt i overfladen, så hænger mange af de her temaer sammen med de væsner, man møder. For eksempel bliver man jagtet af sin mormor i starten af spillet, og senere også af sin mor, som i den grad ikke har levet op til sin forældrerolle. Anne, som man spiller, har tydeligvis ikke haft en let opvækst. Det har udviklerne forsøgt at vise gennem de her monstre, som man, undskyld udtrykket, igen og igen skal løbe væk fra. Det er i sig selv en fed ide, synes jeg, og skaber bindingsvæv mellem det groteske og det genkendelige.

Derudover er der mange mysterier, som man ikke helt kan forklare ud fra historien alene. Pludselig møder man for eksempel en influencer ved navn Aki, som på mystisk vis er fanget i ens tv og senere også på skærmen i ens laptop. Anne har ambitioner om at blive den næste store influencer selv, og hendes dæmoner hænger sammen med de ting, hun har kæmpet med hele sin opvækst. Man finder for eksempel tegneserier, hvor hun bliver mobbet med sin vægt, og man overværer et flashback med hendes mor og skolens rektor, hvor det bliver gjort klart, at hun vejer for meget. Når man så prøver at samle det hele til én samlet fortælling, bliver det efter min mening en blanding af både gode og mindre gode ideer. Det hele føles rodet sammen i én stor gang biksemad, og spillet mangler derfor fokus. Det er egentlig synd, for der er helt klart potentiale her, men for mig var der simpelthen for mange bolde i luften på samme tid.

Jeg må også indrømme, at jeg nød visse perioder af spillet, mens jeg i andre perioder næsten ikke havde lyst til at spille videre. Især jagtsekvenserne mellem reoler, skabe og mærkelige korridorer blev hurtigt mere irriterende end skræmmende. Det endte med bare at være noget, der skulle overstås for at komme videre i spillet. Jeg tænker, at udviklerne har ønsket, at det skulle være kaotisk og stressende, men for mig havde det faktisk den modsatte effekt.

Spillet foregår i førsteperson, så man ser det hele fra Annes øjne, hvilket gør oplevelsen meget intim. For mig var der dog det problem, at styringen føltes upræcis. Når man styrer med mus, er der en forsinkelse i bevægelsen, så kameraet føles, som om det svæver lidt bagefter. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg ellers skal forklare det, men det føltes næsten som om kameraet gled afsted i en olieagtig bevægelse. Det var ret frustrerende, især når man blev jagtet, og man skulle navigere mellem smalle passager mellem reoler og skabe. Det er ikke ideelt, og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der bliver træt af de her jagtsekvenser. Inspirationen kommer tydeligvis fra Resident Evil 7 og 8, men de spil gør det bare bedre.

Grafisk er spillet meget middelmådigt, vil jeg sige, og der er ikke mange grafiske indstillinger, man kan justere. Det hele ser en smule lavkvalitet ud, og faktisk hakker spillet også en del de mest mærkelige steder. Når et spil, der ikke ser særligt tungt ud grafisk, alligevel kræver så meget, kunne det godt have brugt noget mere optimering. Ikke fordi jeg kræver ray tracing i alt, men det kan altså godt gøres pænere end BrokenLore Unfollow. Musikken vil jeg dog ikke kritisere særlig meget. Den gør, hvad den skal. Nogle gange er der tung orkestermusik, især under jagtsekvenserne, og når man bare går rundt og undersøger omgivelserne, er der primært stemningslyde. Stemmeskuespillet er egentlig fint, og her har jeg ikke rigtig noget at sætte fingeren på.

Så vil jeg anbefale BrokenLore Unfollow. Ja, hvis du savner et skud Resident Evil i blodbanerne lige her og nu, kan man godt få nogle underholdende timer ud af BrokenLore Unfollow. Men personligt vil jeg hellere vente på, at Resident Evil 9 udkommer. BrokenLore Unfollow føles mest af alt som en middelmådig kopi af bedre spil.