Bruce Lee: Quest of the Dragon

Når jeg tænker på Bruce Lee, så kan jeg ikke lade være med, at lade tankerne drive tilbage i nostalgi. Jeg erindrer mange gode timer i selskab med Bruce Lee til Commodore 64. Et utroligt enkelt men også meget vanedannende spil. Nu har mesteren af orientalsk kampsport, så taget turen til den nyeste konsol. Det kan da ikke være helt dårligt?

Den Sorte Lotus
Bruce Lee (født Lee Jun Fan) er en af de største legender indenfor kampsport, der nogensinde har levet. Hans indsats på skærmen i film som Enter the Dragon, var uden tvivl med til at bane vejen for den bølge af kampfilm, som siden har rullet. Baggrundshistorien for dette spil er, at Bruce Lee’s far er blevet fanget af Dragekvinden. Som er lederen af Sorte Lotus. De har en plan, som i alt enkelthed går ud på at opnå verdensherredømme. I form af en pixeleret Bruce Lee, er det nu din opgave at befri din fader. Samtidig med at du sætter en stopper for Sorte Lotus.

Ensformig handling?
Læser du pressemateriale om spillet, så er Bruce Lee: Quest of the Dragon en blanding af adventure og intens kamp. Der byder på over 150 unikke bevægelser mod udfordrende modstandere. Desværre er virkeligheden en lidt anden. Du ser Bruce Lee fra et tredje persons perspektiv. Generelt så er hele spillet baseret på, at du bevæger dig fremad, og aktiverer en ny gruppe skurke. Skurkene bekæmpes ved hjælp af slag og spark. Dette, kombineret med at bevæge controlleren, kan resultere særlige bevægelser og combos. Ved at trykke på venstre trigger, kan du vælge, hvilken fjende du vil angribe. Samtidig med at du bekæmper én fjende, kan du bruge den højre analoge controller til at lave bagudrettede slag. I teorien lyder det meget godt, men der er en del problemer med udførelsen. For det første så er fjenderne utroligt ensidige, de vader bare direkte mod hovedpersonen. Desuden er overførelsen fra keypad til skærm dårlig. Den ene halvdel af gangene er der delay fra tryk til handling, den anden halvdel af gangene gider den kære Bruce slet ikke bevæge sig. Derfor dropper du hurtigt at lave kombinationsangreb. Da du har væsentligt større chancer for overlevelse, hvis du blot ustandseligt trykker på enten slå- eller sparkeknappen. Dette skyldes også, at Bruce Lee bevæger sig utroligt langsomt.

Ufrivillig slow-motion
Når du nedlægger modstandere, bliver du belønnet med mønter. Mønterne kan du bruge på bestemte tidspunkter, til at købe energi og nye bevægelser. Systemet er opdelt efter de forskellige farver bælter, hvor du får nye muligheder hver gang, du træder et trin op. Det er meget rart, at der er en form for belønning for den ørkenvandring du går igennem. Desværre er der også her nogle problemer. Som sagt så bevæger du dig fra kamp til kamp, hvor der hver sted er et vist antal modstandere, du skal nedlægge. Når du har banket den sidste modstander, så falder denne om i en utrolig hakkende slow-motion. Herefter henter konsollen de næste modstandere ind i hukommelsen. Desværre så forsvinder her alle de mønter, som du lige har kæmpet dig til. Så hvis du ikke har nået at samle dem op, er det bare ærgerligt. Dette er specielt irriterende efter en bosskamp.

Et eventyr?
At kalde Bruce Lee: Quest of the Dragon et adventure er vist også mildest talt en overdrivelse. Du har nemlig absolut ingen frihed til, at udforske noget som helst. Du er i hver kamp begrænset til et meget lille område, hvor du så kan trykke energisk på angrebsknapperne. Herefter kan du bevæge dig nogle meter, hvor den næste flok står, og venter på dig. Dine bevægelsesmuligheder er altså ikke stort større end i eksempelvis Dragons Lair. Det eneste du kan påvirke i omgivelserne, er nogle sporadisk spredte kasser, som du kan smadre for at finde mere liv. Herudover så er kameraføringen mildest talt elendig. kameramanden forsøger tilsyneladende bevidst, at gøre tingene besværlige for dig. Du har nemlig konstant blinde vinkler, og mangel på overblik over, hvor du skal hen. Dette til trods for den begrænsede bevægelsesmulighed. Lægger du dertil til, at du ikke selv kan centrere kameraet, så har du en eksplosiv cocktail.

Selv om du skulle synes, at spillet er underholdende - Gud forbyde det - så har det også en meget begrænset levetid. Kampagnen vil tage den middelmådige spiller 5-6 timer at gennemføre, og dette til trods for den megen loadetid. Når dette er gjort, er der ikke meget at vende tilbage til. Der er en træningssession - and that’s it.

Hold dig væk
Grafisk set er Bruce Lee: Quest of the Dragon på det middelmådige. Der er enkelte gode effekter, ligeledes er der nogle gode animationer. Desværre så er teksturerne utroligt unuancerede, ligesom figurerne er meget kantede. Dertil kan lægges nogle nærmest ynkelige sekvenser, såsom når Bruce Lee inviterer modstanderen til kamp. Inspirationen er hentet fra Matrix, med Bruce Lee der vinker modstanderen over mod sig. Udførelsen er bare elendig, og man sidder, og krummer tæer. Som om det ikke var nok, så hæmmes det hele af en masse loadetider - selv midt i kampe. Samt problemer med folk der sidder fast i scenariet. Lyden er generelt lidt bedre, med acceptabel musik og effekter men lidet mindeværdig tale.

Overordnet set er der meget lidt, der kan tale for at erhverve sig Bruce Lee: Quest of the Dragon. Selv om det da for en kort stund er underholdende at tæske et par ninjaer, så er udførelsen helt ekstremt ringe.