Buffy the Vampire Slayer: Chaos Bleeds

Kære lille Buffy, hvad skulle vi dog gøre uden hende? Hvad ville verden være uden en lækker kvinde med store bryster og favnen fuld af træpinde til at hugge i hjertet på alle de vampyrer, vi ved væltre rundt i vores lokalsamfund? Det er ikke til at sige, og heldigvis får vi, nu hvor TV serien er ved at være slut, chancen for at fører den ret så omfattende historie om den lille by Sunnydales mange problemer videre. Buffy The Vampire Slayer: Chaos Bleeds, optræder nemlig som et glemt afsnit i seriens 5. sæson, og meget tyder på at det måske havde været bedre, hvis netop dette afsnit havde været glemt for altid.

I spillet får du muligheden for at fører den tidligere cheerleader og hendes samling af mere eller mindre normale sammensvorne, gennem alskens miljøer proppet med onde skabninger, krydret med en lille boss fight i ny og næ. Du har en slå knap, en sparkeknap og en hoppeknap at gøre godt med, og via diverse kombinationer som man aldrig bliver helt klog på, tilsat en afsluttende træpæl, er det dit mål at udrydde al ondskaben fra jordens overflade. Blev dette gjort fuldt ud kunne man fristes til at spørge om vi overhovedet ville være nogen tilbage på kloden bagefter, muligvis af samme grund er ondskaben her koncentreret omkring zombier, vampyrer og dæmoner. Det gør også det hele lidt mere simpelt og knap så politisk ladet.

Hele molevitten er bygget op i klassisk Resident Evil stil, og er absolut alt sammen noget der er set før, bare lidt grimmere. Buffy er nemlig en rigtig øjebæ. Animationerne stinker at dovenskab, grafikken er grynet og detaljeløs, og Buffy selv ligner en barbiedukke der har været udsat for et 3. klasses fysikforsøg. De forskellige karakterer har da sæpræg nok til, at man kan se at det er dem, men alligevel ligner de skitser bragt til live af Pinnochios utålmodige far. Kameraet er nærmest utåleligt, med den helt igennem sublime evne, at det kan sætte sig fast i hvad som helst, og gøre det umuligt at orientere sig i forhold til de horder af zombier der hele tiden vil i nærkamp. De obligatoriske puzzles i den type spil er her yderst åndssvagt udført, hvilket medfører lang tids løben frem og tilbage fordi den knap man skal trykke på er fuldstændig forsvundet i regnen af grimme pixels.

Alligevel er Buffy ikke et spil man bare sådan lige smider ud af vinduet, og det er vel egentlig lidt underligt, den dårlige udførsel taget i betragtning. Men det skyldes universet. Som fan af serien er det svært at lade være med at tvinge sig igennem dette "forsvundne" afsnit, mest af alt bare fordi at man jo er nødt til at vide hvad der foregår. Der er også en hvis nydelse i at overtage styringen af de forskellige personer, hver især udstyret med lige netop deres særpræg. I mange af tilfældene er det svært at se hvad særpræget lige er, men hos Willow er det da i hvert fald noget med spells, og det er sjovt, bare ikke når det tager 3-4 knap kombinationer at kaste dem, og du derfor må bide i græsset på grund af den hær af vampyrer der hele tiden ånder dig ned i nakken.

At historien i "afsnittet" er sådan nogenlunde ligeså interessant som at plukke sine øjenbryn med en skærebrænder, er selvfølgelig ærgerligt. Til gengæld giver de point at have fået de fleste af skuespillerne i serien til at lægge egne stemmer til. Det er bare så synd, skønne spilte kræfter, for Chaos Bleeds bliver aldrig til mere end noget der måske kunne have været godt, men aboslut ikke er det. Det er licensen i en nøddeskal, og endnu engang har et hold spiludviklere bevist at uanset hvor godt baggrundmaterialet er, er det aldrig godt nok til at spillet ikke kan blive en fesen affære. Hardcore fans vil kunne få en del morskab ud af at rende rundt og give røvfuld med de karakterer de kender så godt, men nybegyndere udi Buffys univers kan ligesågodt købe et pindespil. Så er der også træ nok til hvis vampyrerne en dag skulle komme i virkeligheden.