Skip to main content
Anmeldelser Bugs Bunny & Taz: Time Busters

Bugs Bunny & Taz - Timebusters

Bugs Bunny & Taz - Timebusters er et sjovt spil, der dog ikke tåler at blive spillet i for lang tid af gangen.
Henrik Schødt 25 januar 2001

For omtrent et år siden udkom det sjove Bugs Bunny: Lost In Time platformspil, der viste sig at overraske i en positiv retning! Med sin vellykkede tegnefilmsagtige grafik og muligheden for at spille i det velkendte og sjove Looney Toons univers, formåede spillet at charmere alle og enhver. Nu er de skøre Looney Toons karakterer på spil igen, og denne gang slår Snurre følge med Den Tasmanske Djævel, der på amerikansk kendes som Taz.

Anderledes plot?
Plottet i Bugs Bunny & Taz - Timebusters er næsten akkurat det samme som i forgængeren. Men denne gang er Daffy Duck også involveret. Daffy, som i spillets sjove intro er skadedyrsbekæmper, skal fjerne en mus der hærger bedstemors hus. Uheldigvis sidder musen ovenpå hendes ´Timeregulator´ - en maskine der styrer tid og rum, og Daffy kommer uheldivis til, i sin jagt på musen, at ødelægge maskinen. Det er derfor Snurres og Taz´s opgave at finde delene til maskinen og bringe dem tilbage til Bedste igen. Der er ikke de store forskelle fra plottet i forgængeren til det nye spil. Det kan diskuteres om det nu er fornuftigt, men man har åbenbart valgt at satse på en hel Timebusters serie, og dette spil er andet led i sagaen. Man kunne dog efterlyse lidt mere nyskabelse i plottet.

Gameplay
Rundt på banerne er der spredt nogle tandhjul fra tidsmaskinen, og man skal samle et vist antal af disse, for at få adgang til nye baner. Samtidigt skal man også finde diverse karakterer, der ikke hører til i den tidsalder man er i, og sende dem tilbage til den tidsalder, de kom fra. Igennem spillet møder man forskellige bosses, som eksempelvis Dynamit Sam, Elmer Fjot og mange flere.

Det er sjovt at få et gensyn med de spøjse figurer fra de elskede Looney Toons tegnefilm! Det er netop også her, at Bugs Bunny & Taz - Timebusters´ stærke side ligger. Der er uhyre meget tale i spillet, og det er imponerende at man har formået at stoppe alt dette på den ene CD, spillet ligger på! Man kan skifte imellem Snurre og Taz, da hver karakter har sine egenskaber. Eksempelvis kan Snurre klatre i træer, Taz kan løfte tunge ting og lave et frygtindgydende ansigt, der skræmmer fjenden væk (!). Det fungerer godt og det er en fed feature, der absolut tilføjer en hel del gameplay til spillet!

Samme grafik?
Grafikken er (heldigvis) også holdt I den samme stil som i forgængeren, dog er den forbedret en anelse. Der er flere special effekter og der er langt større interaktivitet med objekterne og figurerne på banerne. Der er helt klart sket fremskridt siden sidst. Figurerne ligner til forveksling dem fra tegneserierne - imponerende!
Lyden indeholder ligesom grafikken mange elementer fra tegneserierne. Snurre, Taz og resten af tegneserieholdet har en række sjove bemærkninger igennem spillet. Absolut vellykket!

Alt I alt!
Bugs Bunny & Taz - Timebusters er et sjovt spil, der dog ikke tåler at blive spillet I for lang tid af gangen. Det kan godt blive lidt for ensformigt, og banerne er ufatteligt store! Hvis du er en fan af Looney Toons universet, så kast dig ud i Bugs Bunny & Taz - Timebusters´ sjove historie og gameplay!

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Et absolut must for Looney Toons fanatikere.
Minusser Kan ikke tåle at blive spillet i længere tid af gangen.
Fuld profil 109 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.