Burnout Revenge

Det er med lanceringen af en ny konsol som med skabelsen af ny landmasse. Først sker der et kæmpe vulkanudbrud, der danner et nyt fundament og platform for fremtidig liv. Dette sted er i starten meget gold og øde, og beboes kun af få primitive livsformer. Men med tiden begynder græsset at gro og blomsterne at spire, og med lidt held forvandler det engang så menneskefjerne sted sig til et levende paradis, og tiltrækker mennesker i massevis.

Vores moderne verden har dog svært ved at lade naturen gå sin gang, og derfor forsøges der ofte med lidt kunstig igangsætning. Dette var præcis, hvad der skete for Xbox 360. Det præsenterede alle ved det kæmpe vulkanudbrud af en lancering stribevis af titler, men mange af disse var blot hentet ind fra de eksisterende platforme, modificeret lidt og så givet nyt liv. Desværre var mange af dem nogle mislykkede projekter, der slet ikke kunne fungere i deres nye omgivelser, men alligevel har man fortsat konverteringsarbejdet, hvilket nu har resulteret i Burnout Revenge.

Vigtigt er det dog først og fremmest at påpege, at Burnout længe har været et spil forud for sin tid. Grafisk var Revenge en sand perle på de "gamle" konsoller, og selvom spillet ikke formåede at producere helt samme savlmængder som den fantastiske 3’er, så var det på alle måder et yderst medrivende og underholdende spil. En betydningsfuld opsummering, for faktisk er Burnout Revenge på Xbox 360 ændret på så uendeligt få punkter, at det nærmest at umuligt at udpege forskellen. Og det er både en god og en dårlig ting!

Lad os tage det søde før det sure. Modsat mange af de konverteringsspil, der prægede konsollens lanceringstitler, så har Revenge al indholdet fra sine ældre brødre og en smule til. Det betyder, at der ikke er skåret fra i kanterne for at nå en hurtig frigivelse. Spillet byder traditionen tro på højeksplosive racerløb og de fantastisk underholdende kør-ind-i-en-bil-og-se-kaos-udfolde-sig - også kaldet Crash mode. Den nye Revenge mulighed, hvorpå man skal påkøre så meget trafik som muligt i samme høje fart som i de almindelige racerløb, er naturligvis også inkluderet, og leverer ekstra underholdning til den kræsne demolitionsmand. Burnout Revenge er i sandhed spillet, der får enhver selvmordsbilist til at ligne et kemi-projekt fra syvende klasse.

Men alt dette kan i jo naturligvis læse om i min anmeldelse af den "gamle" udgave fra september. For det er vitterligt ikke meget nyt, der er sket med spillet siden sidst. Jo, der er blevet smidt et par ekstra biler og baner ind i mikset, lyden har fået en ekstra gang lak og grafikken har fået pudset sin alufælge, men kunne man ikke godt forvente mere af et spil, der udkommer på en helt ny platform mere end et halvt år efter originalen?

Jo, det synes jeg bestemt man kunne. Især på det grafiske område blev jeg fælt skuffet. Burnout serien har altid bemærket sig som det absolut ypperste indenfor grafiske præstationer, men medmindre du er indehaver af et HDTV, ser du nærmest på en tro kopi af den seks måneders gamle Xbox version. Jo, der er kommet flere biler på gaderne, eksplosioner er lige lidt pænere og en opgraderet skadesmodel giver lidt ekstra detaljegrad i den afpillede lak, men det er sjældent disse forbedringer bemærkes. Det er ingen tvivl om, at spil som Project Gotham Racing 3 og det kommende Test Drive Unlimited leverer en grafisk overlegen præstation. Heldigvis har Criterion ikke helt faldet af på det lydmæssige plan, der relativt set stadig formår at levere en imponerende indsats, især når bilerne flyver om ørene på en.

På det indholdsmæssige plan er det som sagt også småt med nyheder. De første par timer af spillet var nærmest en slavisk gennemgang af de selv samme baner, som Xbox-versionen tilbød, og hurra for det? De små gameplay mæssige ændringer, som f.eks. en fjernelse af det irriterende boost-meter og muligheden for at få online-rivaler, er alle udmærkede tiltag, men det har ikke nogen enorm effekt. Og på trods af, at det nye indhold fungerer ganske udmærket, så bidrager det ikke væsentligt til den samlede oplevelse. Hvis man allerede har spillet Revenge til uigenkendelighed på Xbox eller PS2, så skal virkelig være indædt fan af serien før Criterions første udflugt på Xbox 360 kan gøre sig fortjent til reolen.

Og dog. For Burnout Revenge var så meget på forkant med tiden, da det udkom sidste efterår, at det stadig føles som et næstegenerations spil. Selvom det på ingen måde blæser sokkeholderne af mig, så er det stadig smukt, utroligt underholdende, og der venter timevis af underholdning på Xbox Live. Spørgsmålet er bare, er det nok? Og nej, desværre ikke helt. Fremover må i gerne lade det nye golde landskab blomstre helt af sig selv, også selvom det tager tid. Så skal de smukke roser nok dukke frem før eller siden.