Call of Duty 3

Granater fyger gennem luften og efterlader sig krater efter krater. En enlig kampvogn rumler forbi. Et flag vajer fra et vindue. Så går det løs. Et brøl begynder helt nede i maven og ormer sig gennem struben, idet en lille flok soldater pludselig myldrer frem. Et helvede af projektiler fejer af sted og bremser soldaterne, som var de løbet ind i en mur af bly. En modig eller dumdristig soldat styrter frem og hvad der formentlig skulle have vendt slagets gang, ender ved mødet med en geværkolbe. Den sprøde lyd af knogler der flækker, bliver overdøvet af geværsalver. Den slagne soldat kigger op i luften og hans øjne stiller skarpt på flaget; en sort ørn i selskab med det hagekors, Hitler gjorde berygtet.

Tøv lige en kende. Et krigsspil, igen? Og så Anden Verdenskrig igen? Har vi ikke fået skudt tyskere nok? Stiller man det spørgsmål til udvikleren Treyarch, vil svaret være nej. Heldigvis, fristes man til at sige, for Call of Duty 3 (CoD3) ser ud til at blive et bekendtskab værd. Infinity Ward udviklede på fremragende vis Call of Duty 2, og det er ikke underligt, hvis man bliver lidt ængstelig over dette udviklerskift. Indtil videre gør Treyarchs skyhøje forventninger enhver form for ængstelse til skamme med en kombination af det, vi kender og holder af, samt nogle nye ideer, der falder på et tørt sted.

Stemningen er på plads fra første eksplosion. Åndeløse set-pieces tager dig solidt i nakkeskindet, løfter dig ud af den magelige lænestol og kaster dig ned i et søle af mudder, blod og andre kropsvæsker. Et godt eksempel er på en fransk kirkegård, hvor en pilot i et uopmærksomt øjeblik styrter sit fly ind i et klokketårn, hvilket sender en regn af ild, murbrokker og røgende vragdele ned over de kæmpende soldater. Det burde i den sammenhæng være overflødigt at fortælle, at grafikken ser himmelsk ud. Røg fra granater og eksplosioner bliver fanget af vinden og bugter sig hen ad slagmarken. Græs bølger realistisk, mens soldater trætte og vagtsomme trasker af sted. Disse grafiske forbedringer tjener dog kun som rammen for Call of Duty 3.

Ikke nok med at slagmarkerne ser flotte og mere detaljeret ud end nogensinde, de byder også på flere muligheder. Hvor CoD2 med fast hånd guidede dig gennem banerne, vil CoD3 give dig flere ruter mod målet. Vil du løbe tværs gennem ingenmandsland? Fint nok, bare pas på maskingeværsreden. Er du derimod mere, lad os kalde det forsigtig, kan du krybe gennem skyttegrave og derfra snige dig om bag tyskerne og brutalt henrette dem ved nakkeskud. Du kan også bare kaste granater af sted og håbe på det bedste. Denne valgfrihed skulle gerne bidrage til illusionen om at være der, i stedet for at blive ført gennem korridorer af ruiner og pigtråd.

Soldaterne, både venner og fjender, har fået en vitaminindsprøjtning direkte i hjernebarken, hvilket har gjort dem kvikkere. De tyske soldater vil være djævelsk snu og skulle virkelig give kam til håret. Hvad der er lidt mere interessant er, at ens soldaterkammerater nu er andet og mere end kanonføde, der render omkring og bliver skudt. For eksempel kan man få en hestesko af en ven, således at man kommer over en høj mur. Man kan også få til opgave at være spotter på en kampvogn. Kun udstyret med en kikkert udpeger man fjendtlige stillinger, som føreren af kampvognen efterfølgende reducerer til rygende slagger.
Interessant nok har tyskerne lært noget helt nyt. De kan angribe én ud af den blå luft, således at man bliver forskrækket og taber sit våben. Tyskeren rykker nærmere og prøver at kværke én med geværet. Dette er stikordet til en hurtig omgang knapbaskeri, der skal forhindre kvælningsdøden. Det er måske ikke just opfindsomt, men det giver et gevaldigt gib i én, når en tysker dukker op som trold af en æske.

Historien er også lidt for sig selv. I stedet for at gennemgå D-Dag for gud ved hvilken gang, beskæftiger CoD3 sig med perioden efter D-Dag. Målet er at befri Paris, hvilket skulle få D-Dag til at ligne en tur i zoologisk have. Synsvinkler er der nok af. Briterne, canadierne, amerikanerne og polakkerne har hver deres del af krigen, og hvad man gør for et land, skulle have direkte indflydelse de andre landes indsats i krigen. Sidst men bestemt ikke mindst bliver onlinedelen. To nye elementer, der bestemt vil vende op og ned på slagmarken, er klasser og køretøjer. Køretøjer er eksempelvis jeeps og motorcykler. Her er der en chauffør og op til flere passagerer. Sætter man hjernecellerne i gang kan man sagtens forestille sig, hvor sjovt det bliver, når en jeep kommer drønende over en bakke og kværner alt ned. Forsvarsløst er fodfolket ikke, det sørger det nye klassesystem for. Der vil være en klasse, der specialiserer sig i rifler, mens andre har talent for miner. En sund kombination af egenskaber virker næsten som alfa og omega, da et hold bestående kun af eksempelvis spejdere, hurtigt vil blive udraderet.

Call of Duty 3 ser unægtelig spændende ud. Især løftet om mere end én vej gennem slagmarkerne, lyder interessant, mens de æstetiske og gameplaymæssige tilføjelser forhåbentlig flytter krigen fra fjernsynsskærmen til selve dagligstuen. Hvordan multiplayerdelen bliver, kan vi kun gisne om. Call of Duty 2 var hjemsted for virkelig intense kampe, men vi håber, at klassesystemet giver anledning til et strategisk element.