Dansk
Gamereactor
previews
Call of Duty: Black Ops 2

Call of Duty: Black Ops 2

Call of Duty-serien er blevet kritiseret for at stagnere. Men det er en tung opgave for markedslederen at sætte en ny kurs - for hvordan forbedrer man noget, der har opnået stort set alt hvad der er muligt i denne generation?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det generer Treyarch, at Call of Duty: Modern Warfare og Infinity Ward løber med al æren. Dette spil og dets udvikler har erobret hjerterne hos spillere verden over på en måde, så det virker næste umuligt for Treyarch at træde ud af den skygge. Og alligevel har studiet kæmpet bravt og præsteret godt med Call of Duty: Black Ops. Og med efterfølgeren sigter de efter endelig at få deres gennembrud. Målet er at få folk til at tale om dette spil i årevis og stadig spille det på deres konsoller. Grundlaget for at nå det mål er solidt.

I multiplayer-delen af Call of Duty: Black Ops 2 er der et par nyttige men også rigtig interessante innovationer. Spillet foregår i 2025. Der er kraftige små robotter og stille dræbere i luften. Kunstig intelligens vil have indflydelse på krigens fremtid og er et mægtigt værktøj. Call of Duty indeholder selvfølgelig de klassiske våben, men værktøjer som automatiske og selvstyrende minirobotter såsom, ARG og Dragonfly, er dødbringende tilføjelser. Og ting som skjoldet er nu mere avancerede - det kan nu plantes i jorden som fast beskyttelse og giver fuld bevægelsesfrihed.

Der er en ny defensiv enhed, en lille mobil turret som udsender en intens ladning mikrobølge-energi, der spærrer vejen for fjenden. Der er små fjernstyrede squads med maskingeværer. Og Treyarch har integreret War Machine - en opdateret udgave af Death Machine. Løftet er, at vi aldrig kommer til at elske en granatkaster mere end denne her.

HQ
Dette er en annonce:
Call of Duty: Black Ops 2

Den virkelig store ændring er dog klassesystemet. Game design director David Vonderhaar siger, at holdet har forestillet sig Call of Duty som et brætspil. Hvad er figurens funktion? Hvilke ting er med, fordi de er nødvendige for at gøre spillet spilbart, og hvilke er kun med fordi de altid har været det? Således nåede Treyarch frem til at klassesystemet skulle revideres. I stedet for blot at vælge en af klasserne, skulle der et mere fleksibelt system til.

Vonderhaar kalder det "Pick 10" - vi vælger ti funktioner for vores figur. Det inkluderer vores primære våben, hvilket betyder at vi kan fravælge våbnet og bruge pointet på andre ting. Våben har ikke længere perks, men i stedet forskellige tilføjelser. Og disse er synlige for de andre spillere, så alle kan se hvad de kan forvente af os. Tilføjelserne inkluderer for eksempel en bedre millimeter-scanner. Med dette værktøj kan vi se modstandere gennem røg, så kombineret med en røggranat får vi en taktisk fordel.

Systemet gør det muligt at personliggøre sin figur til ens individuelle spillestil. Antallet af muligheder er forbløffende. Klasserne er ikke blevet fjernet, men de er mindre statiske.

Dette er en annonce:

En anden og væsentligt mere interessant funktion handler også om multiplayer. Funktionen er inspireret af e-sport, siger studiechef Mark Lamia. Den hedder Codcaster og er en slags shoutcast, med mulighed for at livestreame sit spil. Uden behov for en heftig PC og kompleks hardware kan vi nu lave vores egne livekommentarer på en Call of Duty-kamp. Det giver ikke blot mulighed for semiprofessionel kommentering, men også picture-in-picture-funktioner, og man kan vise scoreboards, kort og andre kameravinkler. Udsendelsen sker via nettet, og kan derfor ses på alt med en browser - funktionen blev demonstreret på en iPad.

Call of Duty: Black Ops 2

Med Codcaster bliver værktøjerne til at dække Call of Duty som en sport tilgængelige for alle. Lamia kalder det en "game changer", og denne funktion kunne snildt blive den bedste og mest populære feature i Call of Duty: Black Ops 2. Og den kunne gøre spillet til det mest populære i serien, til det spil der løfter multiplayer op til et nyt niveau.

Dertil kommer obligatoriske liga-inddelinger afhængigt af hvor god man er til spillet. Alle, der har spillet en håndfuld kampe online, bliver klassificeret og sendes derefter i kamp mod spillere, der er på et tilsvarende niveau. Forbedrer man sig, kan man klatre op ad rangstigen og nå de højere ligaer.

Call of Duty: Black Ops 2

Der er ændringer i måden vi samler point på. Her er en ny funktion kaldet Score Streaks, og her får vi point for handlinger, der hjælper hele holdet. Hvis vi samler flag eller for eksempel forsvarer en kammerat ved hjælp af et skold, så vanker der bonuspoint. Afhængigt af hvordan man assisterer, får man forskellige former for point. Dem, der virkelig mestrer holdspillets kunst, kan udnytte dette til deres fordel.

Visuelt er Call of Duty: Black Ops 2 ikke noget stort spring, men forgængeren var allerede ganske nydelig. Dette kan ses på de fire baner, vi har spillet, kaldet Aftermath, Cargo, Turbine og Yemen. Sidstnævnte omhandler kampe i gader, som vi kender det fra resten af serien. På Cargo er der bevægelige kraner, der ændrer banens layout undervejs. Aftermath foregår i ruinerne af Los Angeles' ødelagte centrum.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne min personlige favorit Turbine, som er en forholdsvis åben bane med masser af muligheder for at klatre. Apropos. Om Treyarch kan klatre ud af Infinity Wards skygge denne gang får vi at se til november.

Call of Duty: Black Ops 2
Call of Duty: Black Ops 2
Call of Duty: Black Ops 2
Call of Duty: Black Ops 2
Call of Duty: Black Ops 2

Relaterede tekster

Dobbelt XP i Black Ops II denne uge

Dobbelt XP i Black Ops II denne uge

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Treyarch har gode nyheder til alle, der kan lide at spille Call of Duty: Black Ops II online. Fra i dag klokken 18 får alle dobbelt XP i spillet, og den bonus vil være...



Indlæser mere indhold