Call of Duty: Black Ops 3

Du kan sagtens beskylde for Black Ops 3 for at være lidt af en efternøler til hele nærfremtidsracet, men husk så lige en gang, at dette har altid har været Black Ops-seriens hemmelige krydderi. Så lad os derfor få T-ordet af vejen til at starte med: Det her er ikke en Titanfall-oplvelse, så meget som det er en mere kraftfuld Call of Duty-oplevelse.

Da Black Ops landede i 2010 introducerede udvikleren Treyarch os for en 1960'er-inspireret kold krigs-æra, hvor amerikanske SAD/SOG-operativer tog våbenprototyper med sig i kamp. Oddsene var imod dem, men overlegne våben har det nemlig som regel med at vinde. I 2012 fokuserede Call of Duty: Black Ops 2 på det futuristiske og krigsteknologiske, hvor begivenhederne foregik i 2025, og robotter var den bestemmende faktor i kamp. Så derfor hører denne mobilitet, der er gået hen og er blevet Black Ops-seriens pejlemærke, absolut hjemme i Call of Duty: Black Ops 3. Det foregår i 2065, og man føler med det samme, at Call of Duty har hjemme her.

Men efter Call of Duty: Black Ops 2, og sågar sidste års Call of Duty: Advanced Warfare er det store spørgsmål jo så, om dette års kapitel kan gøre nok væsen af sig, ikke bare visuelt men også på det helt idé-mæssige plan. Derfor føles det fantastisk at kunne berette, at Call of Duty: Black Ops 3's singleplayer-kampagne føles utrolig ambitiøs.

Med bravur præsenterer Treyarch siden 11 missioner lange marathon af kæberaslende øjeblikke, der både er vidunderligt designet, men også brutalt at overleve. Selvom hardcore spillere bør kunne drive let igennem denne historie, er der så meget nyt legetøj at give sig i kast med, at der konstant opfordres til eksperimentering. Forvent derfor, at du må ligge din spillestil om konstant.

Den lange, tutorial-agtige historie hænger op at din karakter, om den så er mand eller kvinde, må opereres med "cutting-edge military robotics", efter en frygtelig ulykke efterlader dig uden legemer. Du er virkeligheden Robocop, ja, det hele lugter meget af Paul Verhoeven. Missionen før denne handler om at du skal redde en fange fra et etiopisk fængsel, og her skal du se meget grusomme tortur-scener. Nej, der er ikke meget i denne historie der er synderligt behageligt at se på.

Som delvist menneske og delvist maskine har du et indbygget kommunikationsnetværk i din krop kaldet Direct Neural Interface, DNI, der kan smide dig ind i virtuelle træningssessioner, der er umuligt at skelne fra virkelighed, indtil din træner sætter hele skidtet på pause, for at fortsætte sin forelæsning. Disse bruges på samme måde som kriminalsagerne i Minority Report, eller snarere som Jake Gyllenhaal i Source Code. Det er en fed tilføjelse, der giver spilleren en masse kontekst til missionen, og slår fjendernes tidligere motivationer fast, så du har en grund til at sætte efter dem.

På den fysiske side har du din rustning, der giver dig størstedelen af dine nye evner, såsom forhøjet styrke og mobilitet. Disse boosts giver dig ekstra bevægelsesfrihed i kamp, som giver dig muligheden for at løbe på vægge, og derfor kan du navigere banerne som aldrig før. Før vi når til de andre nye evner, bliver vi lige ved navigationen der er blevet mere spændende grundet de større områder man bevæger sig igennem. Der findes stadig meget lineære passager, men for det meste kæmper du i store åbne miljøer, hvor du frit kan bruge dine evner som du lyster. Derfor er der tit fordel i at skifte lidt rundt i våbnene, såsom at starte med sniper, skifte til riffel og slutte af med shotgun.

Men som én af officerene siger: "Med DNI er dit sind dit største våben". Der er tre hovedkategorier i din Cyber Core, der bliver brugt til at manipulere med slagmarken, udover via våben og ammunition. Disse aktiveres ved at holde venstre og højre skulderknap nede samtidig.

Control Core bruges til at ødelægge eller kontrollere robotter, imens Chaos Core skaber panik blandt menneskelige fjender, eller kan kreere ødelæggelse meget hurtigt. Endelig er der Mortal Core, der giver dig muligheden for at tage det stille og roligt, og dræbe din uvidende mål en efter en. Med disse Cores om bord ser vejen fremad ganske anderledes ud, og de gør også, at omgange med fjenden er meget sjovere. Forsvarsrobotter pløjer fjendtlige soldater ned, robotter smelter ved for kraftig opvarmning og soldater kan blive kremeret i en ildflue-sværm. Der er desuden også et fedt ground-smash. Dit mål skal være inden for rækkevidde, og disse evner er lidt lang tid om at lade op efter brug, så det er ikke en vinderknap som sådan. I stedet har du bare en masse legetøj, og dette gør fjendtlige ildkampe til en fryd.

Det er så overraskende hvor hurtigt at det nye virker familiært, og fordi hver Core har en klar og dedikeret brug, så føles det ikke gimmick-agtigt. Du kommer til at ligge våben om natten, og undre dig over de bedste strategier med disse værktøjer - så godt fungerer det. Dine anstrengelser bliver så sandelig også belønnet, for der er 16 mini-trofæer at optjene i hver mission, såsom "multi-tasker" (dræbte fjender imens man løber på vægge), "make'em count (multi-drab med eksplosiver) og "conservationist" (gennemfør en bestemt sektion uden at lade dit våben). Alle disse indsamler selvfølgelig point, og låser op for fede nye ting til din karakter.

Black Ops 3 er det mest hårdarbejdende Call of Duty-spil i seriens historie, og det er dejligt at kunne observere hvor meget spillet egentlig har at tilbyde det allerede fede community. Identitet via personalisering er en stor del af dette, såsom fede paint-jobs til dine våben, men præstationen er selvfølgelig forsat et stort fokus, og Build a Weapon-delen tillader dig for alvor at gå i dybden med dit eget loadout. Systemet der bruges til at tilpasse din egen karakter i løbet af kampagnen er også elegant: Et Safe House hvorfra du kan undersøge dine samleobjekter, kigge dine filer igennem samt undersøge en våben- og Cyber Core-station. Får du ikke stillet din sult ved at dræbe fjender på slagmarken, giver dette Safe House dig også muligheden for at prøve Combat Immersion Facility - en træningsdel hvor du kan finpudse dine evner.

Se det sådan her: Hvis kampagne-delen er på vej ud af disse spil, har nogen glemt at fortælle det til Treyarch.

Men det stopper ikke der, næ nej. Den nye Zombies-del "Shadows of Evil" er en uventet, mørk og komisk film noir-eskapade. Der er stemmeskuespil fra berømtheder som Jeff Goldblum, Heather Graham og Ron Perlman som Magician, Dancer og Boxer respektivt. Hver af disse leverer en overdreven og fantastisk præstation, og de smider også om sig med fede one-liners, der gør zombie-dræberiet lidt mere underholdende. Som altid handler Zombies om at overleve så længe som muligt, og få den højeste score selvfølgelig.

Udover en retro-vibe er der et andet fedt twist - evnen at kunne transformere dig til et ækelt bæst, der kan åbne tidligere aflåste nye ruter, og knuse fjender i nærkamp. Dog er det ikke let, for selv med fire spillere bliver det svært ret så hurtigt, og gaderne og korridorerne er smalle. Zombies Mode har altid være meget sjovt, men Shadows of Evil er fantastisk designet. Der er så meget at dykke ned i, og hver del af fyldt til randen med små stykker genialitet - det er fantastisk.

Uden overhovedet at berøre den berømte multiplayer-del, er Call of Duty: Black Ops 3 allerede noget af en pakke. Produktionsniveauerne er oppe under skyerne, men det er dybere end et dyrt lag maling. Treyarch har gjort alt hvad de kunne for at bevise, at serien stadig kan føles frisk, selv efter al den tid. Blandt de mange AAA-titler der efterhånden er landet på de nyeste konsoller, så kunne man være tilbøjelig til at påstå, at Call of Duty: Black Ops 3 var det mest polerede af disse. Der er simpelthen så meget kvalitetsindhold til stede her, selvom der selvfølgelig også vil være DLC henne ad vejen. Vi vil dog vædde med, at det vil tage dig mange, mange timer at gennemføre hele kampagnen med alt hvad den har at tilbyde, og samtidig overleve længe nok til at køre historien i Shadows of Evil til slut. Du skal godt nok være kynisk anlagt, hvis ikke du kan sætte pris på den pakke her.

Efter Advanced Warfare, virker den ekstra mobilitet i Black Ops 3 PvP en smule langsommere. Dette er dog et klart tegn på, at holdet hos Treyarch følger deres egen stil; de er ikke blevet fristet af tanken om, at skulle skrue yderligere op for hastigheden. I stedet er det en rejse, der handler om at mestre samtlige Specialist-klasser, hvoraf den sidste bliver gjort tilgængelig i level 46, hvor du er tæt på Prestige. Et ord for progressionen ville være "afmålt": for alle dine handlinger spores og belønnes med XP, og du har brug for en del XP for at prøvekøre hver Specialist. Det handler om at se det på den lange bane.

Specialist-tilføjelsen tilføjer en smule zeitgeist til dette års Call of Duty. Der er superhelte-drama alle steder for tiden, og Black Ops 3 tilbyder nu også lidt heltemod for at forblive relevant. Disse evner er ikke nær lige så ekstreme som Guardians i Destiny, men der er en bueskytte (Outrider) til begyndere, plus en elektricitetsknuser kaldet Prophet og en våbenekspert kaldet Seraph. Deres individuelle personligheder bliver bragt til live på slagmarken med noget fed dialog, som både foregår lige før en runde går i gang og selvfølgelig under, alt efter hvordan du klarer den. Hvis dette var Battlefield ville du være bekymret, men siden det er Call of Duty, og alt opererer på steroider, så hører det helt hjemme.

Indlæringskurven er måske langsom, men den er også utrolig dyb. Hver af de ni specialister har to hovedevner at vælge imellem, og disse lås op for med de samme "Tokens", som du bruger på at låse op for våben. Outrider tager måske sin bue med i felten, eller en Vision Pulse Radar til at gennemskue et område hurtigere. Battery har en granatkaster, eller en kinetisk rustning der lader projektiler trille af hende i en kort periode. De er allesammen utroligt sjove, og kan potentielt knuse spillet fuldstændig, og det vil tiden vise. Fakta er, at alle ni karakterer føles så unikke, og det er en præstation helt i sig selv. Du har arbejde foran dig, for at blive bekendt med dem alle.

Disse specialist-evner og våben kombineres med de almindelige Perks du kender fra Call of Duty, såsom usynlighed fra radar, samt en ny tilføjelse, der kan give dit et praj om hvor fjenderne befinder sig i nærheden. Der er flere evner, tilpasningsmuligheder og strategiske tilføjelser end der er tid til at remse op her, men det essentielle i Black Ops 3 er alligevel at kunne benytte sig af sin mobilitet, og virkelig få styr på at skyde imens man løber på væggene. Du er stadig mest afhængig af dine bevægelse, og de gode gammeldags skydevåben.

Og derfor, på trods af de fremtids-agtige udtryk der springer op overalt omkring os, er det mest fantastiske vi kan sige om Call of Duty: Black Ops 3, at det stadig føles som det altid har gjort, hurtigt, brutalt og intenst.

Dette er det nye super-Call of Duty, og vi frygter allerede at tabe al for meget af vores liv til denne vidunderlige spiloplevelse. Snyd ikke dig selv for dette års kapitel, for de har gjort det igen.