Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Call of Duty: World at War

Call of Duty: World at War

Treyarchs farvel til Anden Verdenskrig, er en værdig måde at slutte serien af på. Vores svenske kollega Jonas, har været en tur i trøjen og fortæller alt...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Call of Duty-serien har en lidt underlig historie bag sig, da dem som engang skabte serien, altså Infinity Ward, i dag deler den med Treyarch, der så tager sig af serien hvert andet år. Call of Duty 4: Modern Warfare trak serien skrigende ind i en helt ny æra og efterlod Anden Verdenskrig bag sig, men nu vender Treyarch så tilbage til den, for at tage kampen op med japanerne i Stillehavet, og for at give den røde hær en mulighed for at slå tilbage mod nazisterne og en gang for alle at vælte hagekorset på Reichstag midt i hjertet af Berlin.

For alle jer, som har spillet Call of Duty før, er der ikke så meget at tænke over, da man griber controlleren og kastes ud i amerikanernes Stillehavs-konflikt. Du begynder dit liv som fange hos japanerne. En skæbne der er værre end døden, da japanerne var brutale og og udøvede en tortur på sine fanger ulig noget andet land på det tidspunkt gjorde. Dette understreges også i en meget rå sekvens, lige inden man, naturligvis, lykkes med at flygte og dermed kan tage kampen op mod fjenderne.

Call of Duty-serien hører til blandt mine absolut favorit serier, og jeg har altid haft en brændende interesse for alt som har med Anden Verdenskrig at gøre. Men omtrent her, bliver min store interesse og længsel efter det seneste Call of Duty: World at War, der tidligere har været på feberstadiet, erstattet af en slem skuffelse. Kampene mod japanerne på de små atoller i Stillehavet lugter virkelig af fiasko. Det er ugennemtænkt, kedeligt, grimt, fyldt med fejl og ekstrem frustrerende. Langsomt får jeg tændt for min anmeldelsesmotorsav og begynder at skære arrige formuleringer ud om hvor elendigt det hele er.

Pludselig skiftes der fokus til Sovjet og Stalingrad i 1943, hvor det Tredje Rige er i absolut topform og brager fremad. Du befinder dig på fronten, i gang med at slikke dine sår ovenpå en massakre, der har kostet mange russiske tropper livet, og du overtager styringen på et tidspunkt, hvor tyskerne vader rundt blandt ligene og henretter enhver, der stadig viser livstegn. Sammen med en ven klarer I jer ud derfra, heldigvis kun med forskrækkelsen af, hvad der kunne være sket, og dette bliver så begyndelsen på slutningen for det Tredje Rige. Og det er her Call of Duty: World at War begynder for mit vedkomne. Faktisk ender jeg med at være i godt humør, efter jeg har skudt hovedet af en nazisterne, har undgået de slikkende flammer fra en flammekaster og taget en svømmetur i den iskolde Volga-flod.

Dette er en annonce:

I den russiske kampagne får man denne gang muligheden for at komme med hele vejen til Berlin, hvor et nedbrudt og ødelagt land samt en velbevogtet bunker, danner rammen om intens action. Hitler ender her med at beordre rundt med en hær som ikke længere eksisterer og fabler om et hemmeligt våben, der i sidste ende skulle vende lykken og redde hele riget. Vejen dertil er sanseløs hård, og det at skulle skyde sig frem om Berlin hører til en af de mest intense oplevelser jeg nogensinde har haft i spilsammenhænge.

Overalt findes der spor af de massakrere som er foregået, og det ene ubehaglige billede afløser det andet, bl.a. ser man et tysk mandskab, der til trods for at vide, at krigen er tabt, kæmper videre mod overmagten. Berlin, der er mere end fem gange så stort som Stockholm ligger totalt i ruiner, og det er underligt at se, hvordan en så stor by, faktisk er totalt smadret og udelukkende består af murbrokker, brændende ruiner og kulsort røg.

Med ét er jeg tilbage i Stillehavet igen. Åbenbart for at springe rundt mellem flere jordhuller, blive skudt i stumper og stykker af fjender som jeg slet ikke kan se, mens jeg forsøger at kæmpe mig gennem nogle enormt triste baner. Her er en flammekaster ligeså farlig for mig at bruge, som den er for dem at møde. Det er på dette tidspunkt, at det går op for mig, at Call of Duty: World at War er et af de mest ujævne spil jeg længe har spillet, og at det nærmest består af lige dele brillante øjeblikke og helt håbløse sekvenser. Med meget få undtagelser er kampene mod japanerne i Stillehavet mindst ligeså blottet for kvalitet og balance som de er det i History Channel: Battle for the Pacific, noget der står i stærk kontrast til den russiske kampagne, der nærmest stråler.

Var det ikke for Treyarchs trumfkort, nemlig Co-op-delen, så kunne World at War meget vel ende med en noget middelmådig karakter. Men Co-op redder spillet. Hele Call of Duty: World at War kan nemlig spilles igennem med op til tre venner, hvilket giver nogle fornemme guldstjerner i karakterbogen, og samtidig kan forvandle selv den mest indholdsløse og ligegyldige bane, til et inferno af action, når man lægger dækild for hinanden, skiftevis rykker fremad eller bare går totalt amok, fordi man lige skal prøve at storme fjenderne og helst bare vil skyde løs.

Dette er en annonce:

Du kan endda spille to mennesker via en enkelt skærm, hvis det skulle være interessant, men det siger sig selv, at oplevelsen ikke helt kan sidestilles med at mødes på hver sin skærm. Grafikken har færre detaljer, og det føles på mange måder som halvdelen af den oprindelige oplevelse. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om at spillets multiplayerdel bør høste en del pionts og være en fast del af serien fremover. Det bedste er at spille sammen med andre om points i f.eks. det nye zombie-tiltag kaldet Nacht der Untoten, der i sin opbygning minder meget om Horde-mode fra Gears of War 2. Her gælder det, meget enkelt, om at dræbe fleste zombier og på den mest elegante måde, uden selv at ende med at dø.

Resten af multiplayerdelen er også okay, da meget af det er genbrug fra Call of Duty 4, bl.a. i form af muligheden for at købe nye egenskaber i takt med at man vinder online-kampene. Der er også andre tiltag som er båret direkte over, blot med modifikationer, så de passer ind i den tidsalder som World at War arbejder med. En gennemgående ting er dog, at banerne slet ikke i samme grad, som det var tilfældet med Call of Duty 4, er poleret ned til de mindste detalje. De virker ikke ligeså gennemtænkte. Desuden synes flammekasteren at være en anelse for dominerede, noget der skabte en del irritation.

Flammekasteren, eller nærmere ild i det hele taget, er en af de store nyheder i Call of Duty: World at War. På nærmest hver eneste baner, findes der ild man skal holde øje med, og når du spiller amerikanerne får du også lov til at forvandle japanerne til små, sorte stykker kul med lidt hjælp fra store mængder napalm. I den russiske kampagne er roller omvendt. Her forsøger tyskerne at gøre livet hedt for dig.

Det mærkes desværre tydeligt, at Treyarch er glad for deres ild og dets system, og indrømmet så er det da også smukt, men når man spiller World at War, så sidder man lidt og undrer sig over, om flammekastere i virkeligheden var så udbredt dengang. Til det kan jeg så sige, at det var de ikke - hvilket lidt sårer historikeren i mig. Det hele skyldes naturligvis det faktum, at det er et spil, og at det skal være sjovt eksempelvis at skyde på tanken til en tysk soldats flammekaster, så man kan se ham forsvinde i et inferno af ild.

For variationens skyld findes der også nogle sekvenser, hvor du selv overtager styringen af en tank eller sidder bag aftrækkeren på et maskingevær i et fly. Førstnævnte skaber en del problemer og frustrationer, og specielt på Xbox 360 er denne sekvens, af en eller anden årsag, en del sværere. Der falder hele tiden bomber og det føles tilfældigt om man kommer hen over slagmarken eller dør i forsøget.

Sekvensen hvor man flyver virker langt bedre, og der er ingen tvivl om at Treyarch er inspireret af en modsvarende sekvens fra Call of Duty 4, hvor man fra luften, skulle gøre livet surt for fjenderne på jorden. Her er det i stedet for fodtropperne, større og mindre kampvogne og andet du skyder på, men konceptet er det samme.

Til trods for at Treyarch har brugt samme grafikmotor som i Call of Duty 4: Modern Warfare, så er det ikke helt samme imponerende visuelle overflade der er tale om. Dette er specielt udtalt i PlayStation 3-versionen, der grafisk ikke kan følge med hverken Xbox 360- eller PC-udgaven. Præcis som det er tilfældet med selve spiloplevelsen, så er der også mange spring i kvaliteten. Noget ser imponerende ud, mens andet er sjusket. Det mærkes tydeligt at Treyarch først og fremmest behersker de klassiske Call of Duty-miljøer med ruiner og bombekratere, og er på mere gyngende grund, når det kommer til fornyelserne.

Jeg er som sagt dybt fascineret af Anden Verdenskrig, og har igennem tiden slugt alt hvad der findes af dokumentarer og litteratur om emnet. Derfor er jeg også glad for at Call of Duty: World at War ikke er en fantasi-krig, men at spillet i stedet er bygget på den største konflikt i menneskehedens historie, og specielt i slaget om Berlin, har man heldigvis grebet fat i alle de vigtigste dele. Treyarch har selv sagt, at World at War er et farvel til Anden Verdenskrig, og med det for øje, er det absolut et værdigt farvel.

Selvfølgelig kunne man have forventet sig betydelig mere af spillet, specielt i forhold til Stillehavet, der mest af alt føles som unødigt og tamt fyldt, noget der er inkluderet for at man overhovedet kan tilbyde noget nyt. Men set hen over hele oplevelsen er Call of Duty: World at War det bedste spil bygget på Anden Verdenskrig indenfor de seneste to år, og selv dengang var det også Treyarch der stod ved roret, der hed spillet nemlig Call of Duty 3.

Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
Call of Duty: World at War
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fremragende Berlin-baner. Solidt Co-op. Glimtvis rigtigt flot. Varieret. God kontrol.
-
Kedelige Stillehavs-baner. Standardiseret multiplayerdel. Ringe musik.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Kannushi
    Heil der Kannushi von Paradis thi han er kommet fra sit eget fiktive facistiske alien-imperium for at udforske menneskeverdenens mest udsøgte form... 9/10
  • Snuggle
    Min sjette anmeldelse, og ja, i har gættet rigtigt, endnu engang på engelsk. Call of Duty: WaW is the latest edition in the Call of Duty series,... 8/10
  • ToNy954
    Call of Duty! Et spil fra 2. Verdenskrig, hvilket ikke er særlig overraskene. Men alligevel er det et godt spil. Missionerne er bare lidt de samme... 8/10
  • DalleUSSR
    Lyset begynder stille at komme tilbage i mine øjne. Dog er det eneste jeg ser, død og ødelæggelse. Hvad der engang var Stalingrad, er nu bare en... 8/10
  • Stise
    Da jeg første gang gik ned i Call Of Duty verdenen blev jeg mere interreseret, da COD4 kom og jeg fik prøvet det syntes jeg det var fedt. Men da... 4/10
  • sofuz
    Mosevand går mig til knæene. En flok amerikanske soldater, bevæger sig langsomt foran mig, og vi trænger dybere og dybere ind i den japanske... 8/10
  • ADP10
    Et solidt skydespil, men ikke på højde med sin forgænger. "Call of Duty: World at War" måler sig ikke med forgængeren "Call of... 8/10

Relaterede tekster

Call of Duty: World at WarScore

Call of Duty: World at War

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki

Treyarchs farvel til Anden Verdenskrig, er en værdig måde at slutte serien af på. Vores svenske kollega Jonas har været en tur i trøjen og fortæller alt indenfor...



Indlæser mere indhold