Call of Juarez: The Cartel

Når der ikke er nogen chance for succes, der hvor du er, så ryk fremad. Det er en filosofi man kan leve sit liv efter, og en som Techland har benyttet i deres western-serie Call of Juarez, der har taget springet og bringer de definerende karakteristika fra det vilde vesten ind i det moderne Los Angeles. For selvom serien har klaret sig rimeligt med sine to forrige udspil, ville det være en dårlig ide at prøve heldet en tredje gang i en æra, der i al overskuelig fremtid vil være associeret med en ny sheriff, en hvis skilt bærer initialerne R.D.R.

Nok er diligencer erstattet med biler, og natklubber erstatter sikkert salooner, men meget lidt af seriens DNA har forandret sig med springet i tid. Vi følger stadig en gunslinger kaldet McCall, der prædiker lige så meget som han skyder. Der er stadig en struktur med flere fortællinger i spillets historie. Men hvor der før var en præst på hævnens vej står der nu en garvet politiopdager, og hvor vi før havde en dobbelt fortælling, der delte missionerne mellem to figurer, har vi nu en fuldbyrdet trekant, da McCall slår sig sammen med en FBI-agent og en DEA-operatør til et kugleregnende cooperativt eventyr på tværs af USA og ind i Mexico.

Techland lover en mørk og forskruet politihistorie med sammenbidt sort humor - før præsentationen taler de om tv-shows som The Shield og Sons of Anarchy som forbilleder for tonen, men med Eastwoods ikoniske skygge hængende over begge. Juarez sidder ikke længere fast i fortidens brede dale og støvede veje, og variationen i omgivelser og gameplayet der følger med, har givet den fornyet liv.

McCall passer fint ind i denne fagre nye verden, da han er mere Tarantino end Spaghetti Western. Men han er tro mod sine forfædre, idet han også citerer passager fra biblen, så snart han begynder at skyde, men med sit eget unikke og bandeordsfyldte twist. Udover den støvede trenchcoat og cowboyhat er der masser af små nik til hans rødder i det vilde vesten. Da han taler med en informant, for eksempel, spørger han drengen om han "har bønner i ørerne". Det er en fin lille detalje for fans af serien, og vi kan ikke lade være med at tænke på, om hans kammerater ikke har et par stikpiller til hans gammeldags påklædning.

McCall får selskab af FBI's Kim Evans og DEA's Eddie Guerra, men forvent ikke, at de hænger fast på skulderen af ham gennem spillets 16 missioner. Der er drop in/drop out co-op for tre spillere gennem hele spillet, men din valgte figur befinder sig måske i helt andre omstændigheder eller et helt andet sted i banen, afhængigt af dine mål på det pågældende tidspunkt.

De tre deler sig op som missionerne kræver det. De følger hinanden tæt i et skyderi i en natklub i starten af demoen, hvor de lægger dækild for hinanden mens de kravler frem mellem væltede borde og bardiske. Lader du computeren styre dine makkere, råber de kommandoer om dækild, når de bevæger sig eller genlader.

Du vil gå glip af nogle sjove øjeblikke, hvis du spiller alene. I slutningen af demoen er de tre adskilt med flere kilometer, da Guerra og Evans kæmper sig vej ned af en bjergside i noget der ligner Marlboro-land, mens McCall er i store problemer efter et møde nede i dalen er gået skævt. Kim og Eddie gør deres bedste for at nakke snipere, før de kaprer en bil og laver deres bedste Colin McCrae-efterligning og drøner ned til McCall.

Biljagter vil lade en af spillerne indtage førersædet, mens de andre sørger for ildkraft fra passagersæderne. Udvikleren Techland fortæller at det er figurerne, der har dikteret behovet for co-op. "Beslutningen om co-op for tre spillere var drevet af historien, ikke omvendt", siger producer Samuel Jacques. Samarbejde er essentielt for at overleve ildkampe, med kordination af dækild mens andre løber mellem dækninger.

Og mens holdet arbejder tæt sammen for at opklare sagen - der blandt andet involverer stoffer, karteller og Mexico - får udvikleren plads til sin struktur med flere narrativer, et af seriens kendetegn, på en meget mere sublim måde end før. Demoen starter med at holdet nærmer sig en informants lejlighed, da Eddie får et telefonopkald - og kun spilleren, der styrer ham, vil kunne høre samtalen. Eftersom der er en højtplaceret muldvarp i politistyrken, giver små private sidestikkere som denne ekstra spænding, og disse mere subtile elementer giver Techland mulighed for stadig at lave et spil, der er værd at spille igennem flere gange for at få det fulde billede.

Spillet opdaterer de typiske western-kulisser til den moderne verden. Fra de små dele vi har set, ser det ud til at Techland har fået både formlen og kuløren på et spændende Western-eventyr til at ramme helt rigtigt.