Castle Wolfenstein: Operation Resurrection

Tilbage i 2001 udkom Return to Castle Wolfenstein til Pc til stor ros fra mange anmeldere. Spillet blev hyldet på grund af sin solide multiplayer, hvilket var fuldt fortjent mens singleplayer-delen var set bedre andre steder. Turen gik senere til konsol. Først til Xbox og nu til PlayStation 2 men hvor Xbox-udgaven var en næsten tro kopi af Pc-versionen, komplet med multiplayer og det hele, indeholder PlayStation 2-udgaven kun singleplayer-delen. Det er en stor fejl for singleplayer-delen er ikke rigtig prisen værd.

Lad dig ikke narre af den tilføjede undertitel Operation Resurrection for spillet er stadig det samme. Helten i spillet hedder stadig B.J. Blazkowicz og det er stadig nazisterne, der besidder rollen som skurkene. I deres evige kamp for verdensherredømmet fusker de denne gang med okkulte kræfter og barbariske eksperimenter, så foruden tyske soldater og officerer må B.J. også gøre det af med horder af monstre og andre glubske væsner. Det er ikke en historie man skal ligge alt for meget i. Som det er tilfældet med så mange andre spil i samme genre, er historien blot en undskyldning for at komme i gang med skyderiet og det er der meget af.

B.J. er US Army Ranger og er derfor veltrænet i brugen af forskellige våben lige fra kniv og håndgranater til tunge maskingeværer og flammekastere. Mere eksperimentelle våben kan han også håndtere og kan man lide at skyde på alt der bevæger sig, så levere Return to Castle Wolfenstein varen i stor stil. Fjenderne, nazister såvel som monstre i alle afstøbninger, vandre gladelig ind i den kugleregn du sender imod dem, frem for at kaste sig i dækning. Det gør det selvfølgelig lettere at meje dem ned men det tager også brodden af udfordringen. Spillet forsøger at kompensere for dette ved på nogle punkter at sende bølge efter bølge af fjender efter én, men en bedre AI ville dog være at foretrække.

Selv om det er sjovt at skyde nazister så bliver det lidt kedeligt i længden. Man får selvfølgelig stillet forskellige opgaver undervejs såsom at ødelægge en forsyningskonvoj, find hemmelige papirer og bloker tyskernes kommunikation men det er simple "skyd-og-ødelæg"-missioner i forklædning. Banerne er alle ganske store og virker meget realistiske i deres opbygning. Desværre er de nogle gange meget forvirrende sat sammen, så det er lidt for nemt at fare vild eller overse det håndtag man skal hive i for at komme videre.

Udover det til tider meget forvirrende banedesign bliver man som spiller også til tider modarbejdet af grafikken, der nogle steder er alt for mørk til at man kan se noget. Selv med spillets interne lysstyrke skruet op på maksimum, er nogle steder svært at se en hånd frem for sig. Endnu mere irriterende er det når man intetanende vader i en fælde, fordi man ikke kan se eller i det mindste skimte den. Udover at være meget mørk, er grafikken i øvrigt ikke noget videre kønt syn. Bevares, konverteringen fra Pc til konsol er håndteret meget godt men på PlayStation 2 kører grafikken i laveste opløsning. Man føler sig nærmest hensat til de gamle dage med PSOne, fordi det hele ser så grynet ud. Deri ligger også et andet problem, fordi den grynede grafik kan gøre det svært at se soldater på lang afstand. De kan til gengæld sagtens se dig hvilket giver dem en taktisk fordel.

Lydsiden er heller ikke den bedste. De tyske soldater taler ikke engang tysk men gebrokkent engelsk med horrible tyske accenter hvilket ikke just hjælper på indlevelsen. Heldigvis lyder de forskellige våben som de skal og musikken er også værd at lægge øre til. Den er meget velkomponeret og sætte ind på de rigtige tidspunkter.

Spillets største fejl er dog den totale mangel på multiplayer. Hvorfor udviklerne valgte at droppe multiplayer er mig komplet ubegribeligt, fordi det netop var den der gjorde både PC-versionen såvel som Xbox-versionen til så store succeser. Hvis valget så var blevet truffet for at kunne lave en bedre singleplayer-del, kunne det måske tilgives men singleplayer-delen er nøjagtig den samme som før. Der er kommet nogle nye baner til i starten der gør historien mere helstøbt men det har ikke været en fair byttehandel.

Anderledes var det med Red Faction II. Her kunne den manglende multiplayer-del tilgives. fordi spillet i forvejen havde en ganske solid singleplayer-del. Det har Return to Castle Wolfenstein ikke og spillet bør derfor været noget af det sidste man overvejer hvis man vil have et godt skyde-spil til PlayStation 2, fordi der findes bedre alternativer.