Konceptet har vi set før, adskillige gange endda. Westwood har sat en standard med spil som Command & Conquer og Red Alert. De officielle udvidelsespakker til spillene har der til gengæld ikke været meget at skrive hjem om, da de ofte har indeholdt alt for lidt nyt - eller missionerne i dem har været alt for tyndbenede. Hvordan mon den første udvidelsespakke til Red Alert 2 - Yuri’s Revenge - er faldet ud?
Tidsrejser og ’tankekontrol’
Efter sovjetmagtens nederlag i Red Alert 2 er det mest berygtede våben bag jerntæppet flygtet og har lagt planer for igen at anrette frygtelige ødelæggelser. Yuri er - som bekendt i stand til, ret bogstaveligt at udøve tankekontrol på både venner og fjender. For at sætte en stopper for Yuri’s anslag mod verden, er de allierede nødt til at rejse tilbage i tiden for at sætte en stopper for hans planer.
I rollen som de allierede skal man som spiller ganske enkelt besejre Yuri - mens man som sovjetmagt må justere fortiden for at sikre sejr over både de allierede - og Yuri. Der er således sat vand over til mange storslåede slagsmål.
Missioner, våben og enheder
Yuri’s Revenge indeholder 14 nye singleplayer-missioner, som er fordelt med 7 til både de allierede og sovjetmagten. Så man vil lede forgæves efter missioner, hvor man kan få lov at prøve kræfter med superskurken. Denne mulighed har man dog i multiplayer- og skirmish-mode.
Udvalget af nye våben og enheder i Yuri’s Revenge er sparsomt. Men til gengæld kan de tilføje spillet mange nye, spændende aspekter.
De allierede er bl.a. blevet forstærket med Guardian GI’s, en kraftigt bevæbnet enhed, hvis egenskaber er velegnede som anti-tank-våben. Desværre er de meget langsomme og dermed også sårbare. Endelig kan de ikke benyttes til bevogtningsopgaver. Navy SEALs er en ligeledes kraftigt bevæbnet enhed, som sættes ind mod fjendtligt infanteri og som kan forsvare sig mod fjendtlige køretøjer. De anvender desuden C4 til at tilintetgøre fjendtlige bygninger med.
Et Battle Fortress udgør forstærkning for op til fem infanteri-enheder, som kan gøre betydelig skade indefra forstærkningen.
Endelig råder de allierede over et robot-kontrolcenter og robot-tanks. De udgør en vigtig styrke mod Yuri’s fjernstyring/-kontrol med sine fjenders hjerner - men de er følsomme over for strømsvigt. Hvis kontrolcenteret bliver ødelagt eller forstyrret, går alle robotstyrede enheder simpelt hen i stå. Sovjetstyrkernes forstærkninger er måske knap så kraftige og frygtindgydende på papiret, men de tilføjer nye dimensioner til gameplayet.
Boris minder en smule om modpartens Navy SEALS. Han benytter således også C4 til at ødelægge bygninger - mens han kan sætte gang i luftangreb med MiG-jagerfly mod de mål, som han udpeger med udpeger med sin lasersøgning.
En Siege Chopper gør det muligt hurtigt og fleksibelt at flytte infanterienheder, og på jorden rummer den også betydelig ildkraft, ikke mindst mod bygninger og faste mål over større afstande.
Det mest spændende er dog det mylder af bygninger og drabelige enheder som Yuri råder over. Et par eksempler: Brute, en genetisk forvrænget kæmpe, som i al sin enkelhed smadrer alt, hvad der er i vejen for ham. Virus er en dødbringende enhed, der - udstyret med en langtrækkende præcisionsriffel - er i stand til at ramme en hvilken som helst infanteri-enhed med et enkelt skud. Desuden skyder en virus-enhed ikke med kugler, men med en særdeles effektiv gift. Udover at udslette offeret, efterlades en sky, som også påfører andre infanterienheder stor skade.
Yuri råder desuden over adskillige nye enheder, som kan styres tankekontrol - ligesom hans styrker også kan bemægtige sig allierede enheder på samme måde. Dertil kommer en flyvende tallerken, som kan reducere fjendens infanteri og våben til en pøl af sydende og boblende metal. I multiplayerspil anvendes den endvidere til at overføre opsamlede energireserver.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 7 / 10
- Lyd
- 9 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 7 / 10