Champions: Return to Arms

Åh nej, endnu et hack ’n slash-spil? Der går næsten ikke en dag, uden at vi får et nyt spil af denne genre smidt i nakken. Langt de fleste er knapt værd at investere i, men fra tid til anden kommer der dog ét RPG-spil, som vi kan klaske et anbefalet mærke i enden af. Champions Return to Arms (CRA), er en opfølger til Champions of Norrath. Det er også den samme flok udviklere som står bag, nemlig Snowblind Studios, som også gav os Baldurs Gate - Dark alliance. Alene dette burde jo tegne et billede af denne floks talenter udi spiludviklingens ædle kunst.

Lad det være sagt med det samme, efter adskillige timer i selskab med CRA er mit indtryk af spillet bare blevet bedre og bedre. Man tilgiver hurtigt udviklerne for deres åbenbare kopiering fra bl.a. Diablo 2. I starten af spillet skal man også beslutte sig for om ens figur skal være god eller ond. Undertegnede valgte ond - virtuel ondskab styrer! Banerne man kastes ud på er fantastiske. Ikke nok med at det er rigtig flot at se på, men også banedesignerne fortjener stor ros. For variationen er enorm, og der er virkelig lagt megen fantasi i at skabe hele universet, som man bevæger sig rundt i.

Rent gameplaymæssigt er CRA fuldstændigt som de fleste andre spil i genren. Der skal slagtes enorme mængder af monstre, samles ting og så skal alle de små og enkle puzzles klares inden man har gennemført spillet. Her er der ingen specielt nyskabende ting, men alligevel er det hele så godt udført, at man alligevel gladelig bruger timevis på det. Styringen sidder på rygraden af Champions of Norrath-veteraner, mens nye spillere hurtigt vil lære dem. Dog er brugen af spells og andre langtrækkende våben stadig lidt klumset.

Hvis man har haft fat i Champions of Norrath og sammenligner det med CRA, så er forskellen på det visuelle område ikke stor. Men det gør ikke så meget, da disses grafik stadig er blandt de mest detaljerede og helstøbte i denne genre. Hvorfor også pille ved noget, som allerede er perfekt? Dog er figuranimationerne og de mange effekter blevet pudset lidt af, men det er småting vi snakker om her. Men det nok vigtigste her, er at der praktisk talt ikke er skyggen af dyk i frameraten. Selv med skærmen fyldt af fjender, kører det hele bare som smurt. Der bliver ikke brugt megen tid på snak, men når det sker, er stemmeskuespillet overraskende godt. Dog kunne man godt ønske sig lidt mere dybde og punch i musikken. Men måske er vi bare blevet lidt for forventende efter de mange Lord of the Rings fantasyspil, med Howard Shores fantastiske musik?

Men der hvor CRA for alvor trækker sine point hjem er i multiplayer-delen. Man kan kaste sig ud i eventyrene med op til fire medspillere. Det lader sig gøre både online og offline. Og tag det fra denne anmelder, det er vanvittigt sjovt at klaske monstre her i co-op stil. Eneste anke er dog, at hvis man først er begyndt et spil, med f.eks. tre spillere, så er alle tre nødt til at være til stede for at spillet kan fortsætte. Så hvis alle ikke lige kan få afsat plads i kalenderen på samme tid, så kan man bare ikke komme videre. En lidt underlig løsning, men så kan man da bare fordrive tiden med lidt singleplayer.

Hvor mange timer der i alt kan hives ud af spillet er svært at sige, men kombinationen af single- og multiplayer giver uden tvivl mange afteners morskab for gameren med en forkærlighed af genren. Men selv for dem, som ikke kender meget til RPG-genren er CRA en oplagt titel at starte ud med, hvis man lige vil prøve genren af.