Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Children of the Sun

Children of the Sun

René Rother leverer en velkonstrueret, simpel oplevelse, der virkelig virker, men som måske også bliver lidt for ensformigt i længden.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

For ikke alt for længe siden publicerede vi her på Gamereactor, via den ferme anmelder Ketil Skotte, en anmeldelse af Pepper Grinder, og for at groft opsummere hans tekst (som dog er særskilt læsning værdig), så er spillets centrale gimmick ganske tilforladeligt underholdende, men grundet et relativt singulært fokus, så ender spillets insisterende fokus på denne ene mekanik med at være lidt af en hæmsko.

Det er, rimelig direkte, det samme jeg kan sige om Children of the Sun, og selvom at denne spændende "puzzle shooter" har lidt mere at byde på, både narrativt såvel som strukturelt, så er det det snævre fokus på at nagle ét specifikt loop der kommer til at definere om det her overhovedet er noget for dig.

Okay, så hvad er det, der så singulært er i fokus? I Children of the Sun er du et følelsesmæssigt arret eks-kultmedlem, der blev lokket af løfter om religiøs frigørelse og evig frelse af enigmatisk men overbevisende leder, men efter din personlige mentor bliver såret beslutter du dig for at hævne dig på kultens medlemmer. Og når ja, du har også superkræfter, der gør at du kan manipulere objekter. Det betyder at du er særligt behændig med en snigskytteriffel, eftersom du kan manipulere projektilet selv efter en fuldtræffer, og derigennem lynhurtigt lægge en hel gruppe ondsindede kultmedlemmer i graven.

Dette er en annonce:
Children of the Sun

Så hvad betyder det rent mekanisk? Hver enkelte bane (der er godt og vel 25 af slagsen) består af en række fjender, som du cirkulerer (bevægelse er begrænset til udelukkende at bevæge sig enten mod venstre eller højre) og markerer. Når du så er klar, så affyrer du dit første skud, og hvis det får kontakt med målet, så får du så lov til, i slow-motion, at kortlægge en ny retning. Måden hvorpå du gennemfører er at alle fjender dør med det ene projektil. Der er undtagelser her, eftersom spillet eksempelvis lader dig vælge en fugl som et mål, der gør at dit projektil kan rejse op ad og genvinde overblikket, og du kan også sigte efter benzintanken på et parkeret køretøj. Pointen er at spillet løbende udvider de metoder du har til rådighed, men spillets relativt simple præmis er at du skal løse puslespillet foran dig, og udregne den præcise samlede løbebane for projektilet, der gør at alle kultmedlemmer mister livet.

Det lyder simpelt, og i praksis er det netop det. Spillet er godt nok iklædt masser af designmæssige make-up for at peppe præmissen lidt op, og den gradvist udviklende historie, der fortæller om kultens enigmatiske leder, deres forfærdelige manipulation af deres medlemmer og din gradvise realisering af uhyrlighederne der foregår omkring dig, er effektivt fortalt gennem relativt statiske billeder. Desuden er der en rå, usødet og nærmest demake-lignende grafisk stil, der går godt i spænd med Devolvers andet output. Det er præcis samme lofi-æstetik, der florerer blandt indie darlings lige nu, fra Buckshot Roulette til Iron Lung, og det virker. Kombiner det med et skrattende soundtrack, der mest af alt består af pulserende lyde, og så har du en ret finpudset pakke, der angriber sanserne på en ret direkte måde.

Lav introduktionspris, simpel strukturel præmis med mulighed for mekaniske særpræg og en velkonstrueret æstetik - what's not to like?. Jo, ligesom med nogle indie-spil, og det er igen her hvor Pepper Grinder-sammenligningen er nyttig, så er der et lille mismatch i mængden af mekanisk variation, antallet af aktive systemer og oplevelsens samlede længde - det der oftest opsummeres som "pacing". Children of the Sun er ikke ligefrem langt, og sidder du ikke fast noget bestemt sted, så kan det gennemføres på relativt få timer, men inden da nåede jeg adskillige gange at hige lidt efter noget mere, noget andet. Måske et enkelt meta-system eller to, der gjorde at jeg kunne tilpasse min specifikke snigskytteriffel imellem missioner? Måske fjenderne kunne opdage mig hvis jeg var uforsigtig? Jeg er ikke spildesigner, men oplevelsen endte med at være lettere singulær, og ikke altid på den gode måde.

Dette er en annonce:
Children of the Sun

Man kan naturligvis, som altid, vende den om og rose udvikler René Rother for at designe en meget specifik mekanisk og strukturel ramme, og så ønske at nagle gameplayet indenfor denne, i stedet for konstant at udvide den. Det er fuldstændig rigtigt, og med henblik på leaderboards er der så sandelig grobund for et stærkt community, der ønsker at gennemføre scenarier så hurtigt, og så effektivt som muligt. Men for os der spiller spil én gang, så er det lige simpelt nok, selvom at det du faktisk laver er underholdende.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Solid grafik, lækkert pulserende soundtrack, velfungerende gameplay, grobund for et godt community via leaderboards.
-
Mangler måske en mekanisk udvidelse eller to i løbet af den samlede spilletid, bliver lettere ensformigt inden slutteksterne ruller.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Children of the SunScore

Children of the Sun

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

René Rother leverer en velkonstrueret, simpel oplevelse, der virkelig virker, men som måske også bliver lidt for ensformigt i længden.



Indlæser mere indhold