Med den store mængde af main-stream spil der smides på gaden, bliver man som anmelder glad, når der en enkelt gang dukker et originalt spil frem i bunken. Et spil hvor udviklerne har turde lidt nytænkning, i stedet for bare at følge strømmen. Scenen er denne gang det gamle Rom, hvor drabelige kampe af forskellig natur er hverdag. Én af de yndede attraktioner er væddeløb i stridsvogn. Folk samles i store mængder, for at se de blanke vogne skyde af sted, alle bemandet med en fører, såvel som en blodtørstig gladiator.
Op i stridsvognen
Dette er udgangspunktet for Circus Maximus, du overtager kontrollen med én af disse stridsvogne. Her skal du styre såvel fører som gladiator i deres hæsblæsende færd. Ved at du vinder løb, overtromler fodgængere og udfører stunts, vil du samle mønter, der i sidste ende gør dig til den regerende mester. Det lyder jo alt sammen meget godt, men eftersom du nok allerede har skævet til karakteren, så ved du nok, at det ikke er en dans på roser; lad mig forklare.
Den manglende kontrol
Spillet er bygget op omkring en række baner med divergerende udfordringer. Du skal på hver bane tage kampen op mod tre andre stridsvogne, samt undgå trærødder, klippeblokke og andre genstande. Styringen foregår ved hjælp af keypadet, og er mildest talt besværlig. Den ene analoge controller styrer stridsvognens bevægelser, mens den anden styrer gladiatorens bevægelser. Derudover skal de to triggere benyttes, til at manøvrere de skarpe sving med. Nu er fingrene allerede godt på overarbejde. Men ikke nok med det, for at få fart på slæden, skal du nemlig holde A-knappen trykt nede. Dertil skal du benytte B, Y, sort og hvid for at få gladiatoren til at kæmpe, og X benyttes til at blokere. Som du kan se er der lidt at se til, og medmindre du har en ekstra hånd, så er det noget nær umuligt at koordinere.
Det kan du ikke byde en kammerat
Altså vil du bruge alt for meget energi med selve kontrollen. Men problemerne ender ikke her, for selve gameplayet er simpelthen ikke underholdende. Banerne er kedelige og uinspirerende. Der er lidt klippestykker der falder, samt nogle porte der åbner og lukker, men det sker altid på samme måde, så du lærer hurtigt at manøvrere udenom. Kampene er desuden temmeligt kedelige. De foregår ret beset ved, at du trykker som en gal på en af angrebsknapperne, når en modstanders stridsvogn nærmer sig. Er du lidt heldig vil du i turmulten være den vogn, som fortsætter sin færd. Skulle du dog komme til at ende i et uheld, eller blive hugget i småstykker af en modstander, så skal du ikke fortvivle. Du bliver nemlig sat ind på banen igen straks, og ofte længere fremme end det sted du mødte din skæbne. Der er der ikke meget fidus i dette, og medmindre du dør lige før mål, har det ingen reel betydning for spillet.
Har du lyst til det, kan du vælge at få en kammerat med på din færd, enten som modspiller eller medspiller. Vælger I at spille sammen, så vil I hver især styre enten fører eller gladiator. Selv om du selvfølgelig slipper for selv at holde styr på det hele, gør det blot spillet endnu mere uinteressant. Helt ærligt banerene er kedelige, så hvor er udfordringen i blot at styre? Alternativt er kampene simple og ligegyldige, så hvem gider kun at sidde og styre dem? Det er lidt sjovere at spille mod hinanden, men der er bare stadig de samme problemer, hvor man føler, at det hele er en anelse ligegyldigt
Også teknisk uinteressant
Teknisk set er det lidt af en middelmådig oplevelse. Der er tre andre stridsvogne på banerne sammen med dig, det lave antal medvirker, at det hele sker glidende. Der er en god følelse af fart, og stort set ingen nedgang i hastigheden. Animationerne er endvidere ganske glimrende, vognene vugger derudaf, mens hestenes ben trommer af sted. Desværre er teksturerne under middel, de er ekstremt udetaljerede, og der mangler følelse af dybde og realisme. Derudover er der en fatal mangel på specielle effekter, det hele føles meget statisk og overfladisk. Faktisk er det meget svært at se, at det er en titel til Xbox, du sidder med. Lyden er også en blandet fornøjelse, positivt er effekterne under løbene, hvor der er en god fornemmelse af hjul mod sten, og sværd der klinger. Desværre mangler der noget baggrundsstemning såsom trompeter, jubel eller andet, det føles lidt bart. Derudover er der nogle mildest talt underlige kampråb såsom: "Come on and let me kick your ass" eller "I am a naughty girl", det er altså ikke noget, der rigtigt passer ind i stemningen.
Overordnet set, er det en meget skuffende titel. Jeg har meget svært ved at se, hvorfor der skulle være nogen der har interesse i at købe det. End ikke multiplayerdelen er særlig underholdene. Brug i stedet dine surt opsparede sparepenge et andet sted!