CivCity Rome

CivCity: Rome er et spil, der ikke er bange for at slå et stort brød op. Titlen i sig selv er bevis nok. Ved at sammentrække ordene Civilization og Simcity giver udvikler Firefly underforståede løfter om en fusion af to af strategi-genrens absolutte klassikere. Men det bliver ved salgflæsket, for CivCity: Rome hæver sig kun med stort møje over det middelmådige.

Spillet placerer dig i rollen som leder af en række romerske byer - dog kun én by ad gangen. En velorganiseret kampagne giver mulighed for at stifte bekendtskab med gameplayet bid for bid, mens ni forskellige scenarier tilbyder den komplette nybyggeroplevelse. Undervejs gøres der en fornem indsats i brugervenlighedens navn, med masser af tips og instruktioner til den uprøvede strategispiller.

Har du spillet en eller flere af Impressions Games’ bysimulatorer fra slut-halvfemserne - eksempelvis Caesar-spillene - vil udfordringerne i CivCity: Rome dog virke mere end almindeligt velkendte. Arven fra Civilization repræsenteres i praksis af et lidt overfladisk og typisk teknologi-træ og af muligheden for at bygge vidundere, der bidrager til byens prestige. Resten af spillet er som taget ud af bysimulatorens ABC.

Succés og fiasko måles i CivCity: Rome i opfyldte målsætninger - producér x antal ressourcer og så videre - og i lykke. Dine borgeres glæde påvirkes af tilgængeligheden af jobs, levnedsmidler, beboelsesområder, underholdning og meget mere. Bliver borgerne utilfredse, begynder de at forlade din by, mens glade byboere betyder immigration fra oplandet.

CivCity: Rome rummer et væld af forskellige typer bygninger, men deres indbyrdes relationer er ofte skuffende enkle. For hvert råstof, der skal udvindes på farme, i stenbrud og så videre, er der specialister, der kan forfine materialet til salgbare varer. Nøglen er at producere de salgbare varer, der får dine borgere til at udvide deres ydmyge træskure til glorværdige villaer.

Opgradering af byens beboelseskvarterer er nøglen til vækst i CivCity: Rome. For hver videreudvikling af hver bebyggelse kræves adgang til bestemte varer og ressourcer, og de skal igen produceres indenfor en hvis radius af bebyggelsen. Resultatet bliver en byplanlægning, der snarere end store, effektiviserede bymasser kalder på kaotiske ophobninger af mindre, selvopretholdende enheder. Resultatet føles lidt utilstrækkeligt og ikke videre dybt.

I stedet for et komplekst gameplay udfordrer CivCity: Rome overblikket i kraft af sin skala. Efterhånden som spillets byer vokser sig store, bliver de også stadig mere uoverskuelige. Kameraet kan ikke zoomes tilstrækkeligt ud, rådgivere giver først besked om f.eks. svindende madforsyning, når det er for sent, og en del af spillets grundlæggende mekanismer er utilfredsstillende forklaret. Hvor mange slagtere kræver det for eksempel at håndtere kødet fra én gedefarm? Svaret kan kun findes gennem langvarige og systematiske eksperimenter.

Til spillets synderegister føjer sig også en militærstrategisk komponent, der lader dig vælge mellem hands-on kontrol på slagmarken (essentielt fattigmands Total War) eller tørre facts på et oversigtskort. Begge dele føles i bedste fald blodfattige, og i værste fald - som når hele enheder af tropper nægter så meget som at forsvare sig selv mod fremstormende fjender - pinefuldt og frustrerende.

Visuelt virker spillet bedaget, med kedsommelige teksturer og rudimentær animation. Til gengæld er lyden et lyspunkt. CivCitys indbyggere er altid klar med en frisk bemærkning og en skæv, romersk synsvinkel på livets gang. I det hele taget viser udvikler Firefly fin fornemmelse for romerrigets kultur og hverdag, såvel in-game - hvor hver enkelt borgers gøre og laden kan følges på nært hold, både ude og hjemme - som i spillets ganske fine civilopedia.

CivCity: Rome er med andre ord ikke uden kvaliteter, og grundlæggende fungerer bysimulator-gameplayet da også forholdsvis gnidningsfrit- alle anker til trods. Dermed kan spillet anbefales til historieinteresserede og fans af genren, men kun forsigtigt og med forbehold. Alt for meget af CivCity er strikket sammen af middelmådigt genbrugsgods, og Fireflys anstrengelser kan på ingen måde stå mål med hverken Civilization, Sim City eller andre af strategigenrens eksalterede giganter.