Skip to main content
Anmeldelser Civilization: Call To Power

Civilization: Call To Power

Civilization: Call To Power dog et glimrende spil. Det er et solidt spil med flot grafik og et hamrende godt gameplay.
GameReactor 3 maj 1999

Der er nu gået ca. 2 år siden Civilization 2 blev udgivet. I perioden efter var der nogen tvivl omkring fremtiden for serien pga. Sid Meier´s afgang. Desuden skiftede licensen til Civilization hænder; fra Micropose til Activision. Har Activision så været istand til at kreere et spil, der er værdig til Civilization- navnet, uden hjælp fra Sid Meier? Det svar må nok blive et rungende JA!!

Størstedelen af spillet er bevaret i samme stil som originalen. Du starter ud med en enkelt kolonist hvorfra dit rige skal brede sig til alle fire verdenshjørner. Der er selvfølgelig nogle rivaliserende civilisationer som har de samme planer som dig selv. Det er så op til dig om de skal besejrers med militær eller du vil udkonkurrere dem på verdensmarkedet! Hvilken måde du vælger er op til dig, for i bund og grund kommer det ud på en ting: "Survival og the fittest"!!

Lad os starte fra en ende af!! Call To Power´s grafik er virkelig smuk og fantasifuld, og er helt klart tidligere versioner af Civilization (og endda Alpha Centauri) overlegen! Animationerne er meget flot detaljerede, og lydeffekterne er sød musik, for selv det kræsne øre (selvom jeg dog af og til godt kunne ønske mig at nogle af figurerne ikke reagerede så iørefaldende på mine click!)

Det der efter min mening måske nok er det bedste aspekt som Activision har tilført Civilization, er at det for første gang i seriens historie bringer konceptet om "empire" i første række. Mange vil nok skrige i munden på hinanden nu, og sige at det var en mærkelig udtalelse - Når alt kommer til alt går Civilization spillene vel ud på at opbygge et empire... Gør det ikke??? Efter min mening ikke helt. Faktisk har de været mere med ledelse af byer på mange niveauer, og selv brugerfladen har været koncentreret omkring byer i stedet for hele riget!

Dette gør sig ikke gældende for Call To Power som tager et mere globalt indfaldsvinkel til det at opbygge et stort herredømme. Her er et par eksempler: Enhederne er ikke længere understøttet af én bestemt by, men i stedet af hele herredømmet; forbedringer i byerne/landskabet bliver ikke længere foretaget af kolonisterne, men i stedet finansieret af dit herredømme. Desuden kan man ikke foretage ubegrænsede tiltag i de enkelte byer, det skal nu foregå i overensstemmelse med hele herredømmets økonomiske/sociale politikker. Et glimrende tiltag efter min mening!!

Kan du huske borgen fra det originale spil, eller "The Throne Room" fra Civ II?? Denne gang er det ikke kun én bygning som befolkningen vil opgradere, nu er det en hel lille by som vil blive smukkere og smukkere jo mere begejstret befolkningen bliver for dig. Jo længere hen i spillet, og jo flere tidsaldre du oplever jo flere bygninger vil befolkningen kunne forbedre. Hvis du gør det rigtig godt, vil befolkningen på et tidspunkt begynde at bygge monumenter i rummet til ære for dig!!

Kortene kan blive helt vilkårligt frembragt, og alle dets karakteristika (tid, ressourcer, land) kan ændres så helt forskellige kort fremkommer hver eneste gang. Dette medfører også at spillet kan spilles igen og igen, hvilket nok (sammen med multiplayer delen) er spillets allerstørste aktiv.

Jeg sad og spillede Call To Power i mange dage og blev gang på gang imponeret over den drejning spillet har taget. Alle de nye facetter i spillet vil helt sikkert blive beundret verden over..... derfor forstår jeg heller ikke hvorfor jeg engang imellem længtes efter originalen og var ved at hive spillet ud af skuffen under sengen bare lige for at få et gensyn med en gammel klassiker! Måske fordi jeg som gammel Civ-fan syntes at udviklingen er gået lidt for hurtigt, og at ordsproget: lidt nogen gange er mere, holder!!

Når alt kommer til alt er Civilization: Call To Power dog et glimrende spil. Det er et solidt spil med flot grafik og et hamrende godt gameplay. Erfarende Civilization spillere vil måske blive misfornøjet over udviklingen, men jeg håber at det kun vil blive for en stund. Call To Power har meget at byde på, og vi bør ikke snyde os selv for denne oplevelse/udvikling!!

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
10 / 10
Langtidsholdbarhed
9 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Det er et solidt spil med flot grafik og et hamrende godt gameplay.
Minusser Erfarende Civilization spillere vil måske blive misfornøjet over udviklingen.
Fuld profil 231 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.