Close to the Sun

Det italienske studie Storm in a Teacup har allerede bevist hvad de er værd med både Nero og Lantern. To meget forskellige oplevelser - både i atmosfæren og måden de fortalte deres historie. Og stol på studiet til endnu engang at udfordre sig selv, og gå i retninger de ikke tidligere har berørt før. Så når det kommer til Close to the Sun, forsøger Storm in a Teacup sig pludselig med førstepersons horror, og vi havde en chance for at afprøve deres nye interessante titel.

I en alternativ version af det 19. århundrede er Nikola Tesla stadig en legendarisk videnskabsmand og udvikler, men hans udviklinger er en anelse mere... bizarre end dem vi kender ham for. Han fremstiller nærmere noget, som en gal Tony Stark kunne finde på, hvilket også har motiveret ham til at flytte hele sin virksomhed ud på vandet. Det går jo ikke at journalister kommer og snuser til skandalerne. Hvilket ironisk nok er præcis det vi har tænkt os at gøre. Og det er hvor vi begynder; Rose - vores hovedperson - har modtaget et mystisk brev fra hendes søster Ada, og vi står klar til at træde ind i Teslas mystiske skib.

Fra det første skridt vi tager, er det tydeligt, at der er noget galt. Her er fuldkommen tomt, gangene svinder ind og ud af hinanden som en labyrint og kunsten på væggene får det til at løbe koldt ned af ryggen. Muligheden for at vende rundt, tage hjem og slå benene op er ikke tilladt, så vi går i stedet dybere ind i galskaben, og forsøger at finde ud af, hvad der er foregået.

Fra en æstetisk vinkel kan man mærke inspirationerne til Rapture, men Storm in the Teacup har tydeligvis ikke gået efter at efterligne. Så inspiration er et passende ord, da skibet i Close to the Sun er helt sit eget. At gå ind i diverse rum, kigge i skuffer og skabe efter ledetråde. Læse avisartikler for at få en større forståelse af, hvad der er foregået, giver os en spændende baggrundshistorie, og lyst til at fortsætte dybere ind. Man kunne vælge at springe hele dette aspekt over, men det ville være at snyde sig selv. At fordybe sig og gå på opdagelse er ikke kun en måde at forstå historien; det er også en fordybelse ned i de små detaljer som udvikleren tydeligvis har kælet for.

Gameplay-mæssigt, er det dog også en god idé at gå på opdagelse. Faktisk altafgørende for spillere der ønsker at løse spillets sidste gåde. Det er et aspekt af spillet, vi ikke nåede til, da vores demo var af begyndelsen, men udviklerne sagde, at dem der ville se det hele, ville gøre godt i at fordybe sig i skibets hemmeligheder. Det er en interessant beslutning, man nok ikke ser i mange AAA-spil. Lige så interessant er det, at Rose ikke har mulighed for at forsvare sig selv. At liste sig gennem skibet, gemme sig for fjender og forholde sig lydløs er derfor den eneste vej Rose kan tage.

Vi endte ikke med at se meget horror, men vi forlod stadig skibet med en følelse af, at vi har lyst til at vende tilbage. Vi har lyst til at finde ud af, hvad der egentlig foregår. Nikola Tesla virker som en interessant og frygtindgydende personlighed i dette univers, og at grave alle hans dæmoner frem i lyset bliver en langsomt men spændende proces. Vi kommer nok til at vente til 2019 med at gå hele skibet igennem, men listeskoene og tålmodigheden er fundet frem, så vi er klar.