Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Colin McRae Rally 2.0
Anmeldelser Colin McRae Rally 2.0

Colin McRae Rally 2.0

Hvem husker ikke det gode gamle Colin McRae rally? Det var et af de mest succesfulde spil, der nogensinde blev lavet til PlayStation. Det var tider...og nu er 2'eren her!
Jakob Kosmider Testet på 26 juni 2000

Endnu en gang får vil lov til at se verden igennem en rally bil.

Sverige ser lidt glat ud!Hvem husker ikke det gode gamle Colin McRae rally? Det var et af de mest succesfulde spil, der nogensinde blev lavet til PlayStation. Lige pludselig fik vi almindelige dødelige mulighed for at køre McRae´s 555 blå Impreza! Ikke nok med at vi kørte hans bil, vi fik skam også hans co-pilot med oven i. Det var tider, og Colin vandt skam også WRC i hans Impreza. Desværre sidder han ikke i en Subaru længere, men i en eller anden skummel Ford. Hvordan han kunne sælge sin sjæl og skifte fra Subaru til Ford?

Nu har jeg udtrykt mine følelser over for Colins skift fra Subaru til Ford, så må det være tid til at se på spillet. Jeg ved godt at de fleste nok vil spørge sig selv om man overhovedet får lov til at køre den suværene Impreza WRC, og svaret er ja.

Selv Renault deltager...I modsætning til det gode gamle spil er der denne gang en del flere måder at spille på. Nogle mere eller mindre realistiske end andre, men de er skam underholdene nok. De første jeg så nærmere på, var under "Arcade mode", da de er de nemmeste at give sig i kast med. Den mest simple er når man bare tager bilen ud, og ikke laver andet end at køre mod uret. En ganske udmærket måde at lære banerne at kende på, men heller ikke andet. Vil man køre mod en anden spiller, kan det snildt gøres under "Single Race". Man kan også køre imod computer styrede modstandere. Under denne form for spil kan man også lave flere former for forskellige løb, men personligt mener jeg ikke de har noget som helst med rally at gøre. Sidst men ikke mindst er der en form for "Championship", hvor man kører 3 omgange på 3 forskellige baner, mod 5 andre rally biler. Heller ikke dette har noget med rally at gøre, men det kunne være sjovt at se i virkeligheden! Der er her mulighed for at køre to forskellige klasser, men for at åbne klasse A skal man vinde klasse B.

Hairpin left!Det andet mode er "Rally", og der er her, det virkelig sner. Der er godt nok et par mærkelige modes med igen, men de er lidt mere tricky end i "Arcade". For der første er der noget som hedder "Challenge", som kun bliver kørt på 8-tals baner hvor to rally biler kører mod hinden. Det som jeg her bed mærke i var, at det forgik på en eller anden bane i Japan. Jeg ved ikke om det er en fiktiv bane, men for god ordens skyld skal det lige nævnes, at Japan ikke indgår i mesterskabet. Når man så har åbnet nogle af de andre special stages kan de også bruges. Egentlig meget underholdene, men det minder mest af alt om Rally Masters. Så er der mulighed for "Time Trial" og "Single Stage", hvor man vælger en bane, og kører mod uret. Forskellen mellem disse to muligheder er at under "Time Trial" kan man ikke vælge vejr, har kører man altid med bedst muligt vejr, for at kunne opnå bedst mulige tider. Mens man under "Single Stage" selv bestemmer vejret. Den næstsidste mulighed er "Single Rally", hvor man vælger et land, og kører alle de stages der er i det pågældende land.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Helt klart det bedste Rally spil på markedet idag.
Minusser Vi må stadig vente på en Rally simulator
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Gamereactor Sverige 8
Fuld profil 48 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Codemasters
Udgiver Codemasters
Testet på PS1
Genre Racing
Platforme
PS1 PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.