Skip to main content
Anmeldelser Commandos 2: Men of Courage

Commandos 2: Men of Courage

Commandos 2 er fuld af forbedringer på næsten alle punkter men det er stadigvæk et meget svært og omfattende spil der kræver sin spiller.
Jesper H. Andersen Testet på 8 oktober 2001

Ud af krig og ødelæggelse fødes helte. Helte som hver især besidder unikke evner. Helte, der er villige til at operere dybt bag fjendens linier, mens fjendtlige soldater ånder dem i nakken. Helte, der kan angribe uden varsel og med stor præcision.

I Commandos 2 findes der otte af disse helte. Hver har de deres unikke evner og som spiller skal du sørge for at de 8 vidt forskellige kommandosoldater arbejder sammen om et fælles mål: at give tyskerne tørt på og sende japanerne til tælling. Et ædelt mål som langt fra er let at opfylde, men som du alligevel må gøre alt for at nå.

Alt kan ske
Ganske som sin forgænger, foregår Commandos 2 under Anden Verdenskrig og det er stadigvæk den unikke blanding af taktik, action og snuhed der driver spillet gennem de i alt ti missioner. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men tag ikke fejl. Hvad der savnes i kvantitet kommer tifold i kvalitet. Alle 10 missioner finder sted i skiftende miljøer fra tyske ubådsbaser til ensomt beliggende øer i Stillehavet, hvor japanske soldater gør livet surt for alle der kommer for tæt på.

Komplicerede aktioner
Til hver mission hører en lang række betingelser, der skal være opfyldt før end missionen kan kaldes en succes. Men flere kan komme til undervejs, og selv en simpel mission kan hurtigt blive kompliceret. Under en simpel infiltration af en tysk ubådsbase, opdager man at tyskerne holder en allieret ubåd og besætning fanget. En redningsaktion sættes i gang, for at få både besætning og ubåd i sikkerhed, men det kræver at du finder nøglen til besætningens celler, finder ubådens kaptajn og åbner hangardørene, så ubåden kan slippe væk.

Undervejs får du en række sekundære mål, der kræver at du ødelægger basens brændstofdepot og torpedoværksted. Hver mission har denne grad af usikkerhed over sig, så det er altid med en hvis form for spænding man sætter sig til at spille næste mission.

Hver sine særheder
En af nøgleelementerne i Commandos 2's gameplay er de otte kommandosoldaters forskelligheder. De besidder hver en række unikke evner og det gælder om at udnytte disse evner, så din gruppe arbejder sammen som én. Fans af det første Commandos vil kunne genkende den Grønne Baret, snigskytten, marinesoldaten, spionen, chaufføren og sprængstofeksperten, der alle nyder godt af deres erfaringer fra de tidligere spil.

Tyven og baben
De to nye tilføjelser er en tyv og en forførende russisk "femme fatale". Hun har udseendet til at gøre en hver fjendtlig soldat vild i varmen, og kan derfor distrahere fjenden. Tyven er let på tå. Faktisk er han den hurtigste i hele slænget og samtidig den smidigste. Det gør det muligt for ham at gemme sig i tønder og under senge. Desuden er han ferm til at tømme lommerne på intetanende soldater for nøgler og andre nyttige ting.

Snif Alkohol!
Gruppen har også fået en lille maskot i form af en ilter lille pitbullterrier ved navn Whiskey. Whiskey går uhindret rundt blandt fjendens mænd, og er således ideel til at fragte små ting som hemmelige dokumenter fra den ene kommandosoldat til den anden, uden at fjenden opdager det. Undervejs møder man også Allierede soldater, som man kan kommandere rundt med, selv om deres evner er stærkt begrænsede i forhold til kommandosoldaternes.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
10 / 10
Langtidsholdbarhed
9 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser masser af udfordring, læssevis af forbedringer der ikke forbryder sig mod den originale opskrift, fabelagtig grafik med flotte detaljer.
Minusser frygtelig svært, meget stejl indlæringskurve, man savner en bedre forbindelse mellem missionerne.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
6,5 spredning 6–7
Gamereactor Danmark 6
Gamereactor Sverige 7
Fuld profil 96 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Pyro Studios
Udgiver Eidos
Testet på PC
Genre Strategy
Platforme
PC Xbox PS2
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.