Commandos 2: Men of Courage

Achtung! Så er det tid til en god gang krigsstrategi. Frem med hærgede krigsveteraner, en Bull Terrier hund og en lysten skøge - nu skal tysken virkelig have på tæven. Heldigvis kan det hele foregå i din varme stue, i stedet for i mudrede landskaber med kuglerne flyvende om ørerne. Det eneste det kræver, er din trofaste Xbox og en tålmodighed af en anden verden.

Du er helten
Commandos 2 har tidligere modtaget god kritik, da det kom til pc. Jeg kan desværre med det samme sige, at overgangen til konsolverdenen ikke er sket uden ofre. Baggrundshistorien er papirtynd. Scenen er starten af 2. verdenskrig. Du præsenteres gennem en række dokumentariske klip for tyskernes fremrykning og de allieredes vise versa. I kampen mod overmagten bliver en specialenhed dannet. Dette er en koalition af de allieredes største individuelle talenter - en helt igennem homogen symbiose. Lige fra den listige tyv til den eksplosive bombeekspert. Alle på holdet har deres force, og alle er essentielle for den endelige succes.

Et spil med udfordringer
Du kommer til at gelejde disse udvalgte soldater gennem i alt 12 forskellige missioner - hvoraf to er ultralange træningsbaner. Fælles for alle missionerne er, at de er ikke lineære, samt at de er tænderskærende svære. Der er dog altid givet en række objektiver på de forskellige baner. Dette kan være at uskadeliggøre et våbensystem eller befri en fange. Dertil er banerne nærmest delt op i zoner, hvor hver zone skal håndteres anderledes. Med dette forstås, at du eksempelvis først skal gennem en grænsepost, efterfølgende skal manøvrere et minefelt osv. Hvert område kan nærmest opfattes som et puzzle, hvor det er op til dig, at udnytte dine folk optimalt. Handlingen følges oppefra, og afstanden er tilpas til, at du kan få dannet dig et overblik. Desværre er der nogle problemer. Dine mænd er nemlig alt for små. Du vil ofte have problemer med at lokalisere dine folk. Dette gør sig især gældende i de udendørs scenarier, hvilket skyldes det noget ensartede farvevalg. Det kan virkeligt være frustrerende, at skulle sidde og lede efter sine soldater, mens de bliver beskudt. Dette fordi de oven i købet ikke kan finde ud af særligt meget alene. De vil stiltiende stå og finde sig i at blive skudt i hovedet, hvis det ikke lykkedes dig at lokalisere vedkommende.

Et utal af muligheder
Det skal dog siges, at meget af vægten er lagt på, at det er dig der er i kontrol. Din succes skal ikke skyldes tilfældigheder, men tværtimod dine evner. Du har da også en lang række forskellige indgangsvinkler, og mulighederne for at løse de forskellige missioner er utallige. Alle dine soldater har en lang række unikke færdigheder. Eksempelvis kan din spion skygge modstandere og stjæle deres inventar, han kan udgive sig for at være en anden og meget mere. De mange færdigheder gør dine soldater helt unikke. På egen hånd er de alle meget stærke, men kombineres de rigtigt, så er du nærmest uovervindelig. Dertil så er der et sandt orgie i forskellige våben lige fra alskens håndvåben over køretøjer til forskellige gadgets. Det er nærmest som en bedre gang Mission Impossible.

Den umulige kontrol
Alle disse færdigheder og våbenegenskaber kræver også sin kontrolmekanisme. I den originale pc version, så blev dette opnået via et multipla af genveje på tastaturet. Dette er selvsagt ikke muligt på en Xbox, så i stedet er alle genvejene forsøgt proppet ned på controlleren. Til udviklernes forsvar skal her siges, at de har været stillet overfor en nærmest umulig mission. Ud fra betingelserne har de faktisk gjort et rimeligt godt stykke arbejde. Desværre er kontrollen stadig yderst besværlig. Betragter man alene antallet af træningssessioner, som er tilgængelige, så er der her 30+, og de dækker ikke engang alle dine muligheder. Dette vidner om et omfattende styresystem.

Jeg må indrømme, at det virkeligt tog mig lang tid, bare at få et tåleligt niveau af forståelse for styringen. For det første styrer du selv den ønskede person. Du kan vælge person ved et tryk på to knapper. Herefter skal du med pågældende person enten bevæge dig og/eller udføre aktioner. Dette gøres via kombinationer af trigger og venstre controller. Hertil skal du vælge, hvilket objekt du vil benytte - hvilket gøres via det digitale keypad. Endelig giver de forskellige knapper - alt efter tidspunktet - mulighed for at manøvrere en række forskellige menuer. Som om det ikke var kompliceret nok, så er menuerne anderledes de forskellige personer imellem. Kombinerer du dette med, at det er svært at skelne folkene fra hinanden, så får du en yderst eksplosiv cocktail. Jeg tør slet ikke tænke på alle de gange, hvor jeg koksede i det med at trykke på forkerte knapper med de forkerte folk. I et spil hvor det er så vigtigt, at du tager de rigtige beslutninger, så er det jo essentielt, at styringen er optimal. Det skal dog siges, at efter en meget lang indlæringsperiode, så begynder tingene at fungere. Dog aldrig mere end, at du fra tid til anden laver fejl.

Finpudsning påkrævet
Det er ærgerligt, at spillet ikke er bedre optimeret til Xboxen. Det er tydeligt, at man blot har taget det originale spil, og har forsøgt at overføre det i denne form. Desværre så ender det op med, at blive endnu mere frustrerende end originalen. Man burde så i stedet have slækket lidt på sværhedsgraden. Dette er virkeligt et spil for nørkleren - den sindsygt tålmodige. Den almindelige gamer vil uden tvivl falde hurtigt fra. Det er ærgerligt, da der er mange gode aspekter - desværre er det ikke optimalt udført.