Conflict: Desert Storm

Man må sige, at timingen ikke er helt dårlig. I efterdønningerne på den netop overståede konflikt i Irak sender Sci nu en titel med netop dette tema på gaden. At udgangspunktet så er den første ørkenkrig er her blot et mindre kuriosum - det handler stadig om at pløkke tørklædeindpakkede terrorister. Med Pivotal Games bag roret, i selskab med en lille gruppe specialiserede soldater, bevæger vi os dybt ind i fjendeland.

I 1990, da Iraks tanks ruller over grænsen til Kuwait, leveres de allierede en gylden mulighed for at indtræde i brændpunktet. I Conflict Desert Storm kommer man til at spille en essentiel rolle i konfliktens forløb. Gennem vel tilrettelagte aktioner hugger man som en slange mod fjendens forsyningslinier, baser og tropper. Man kommer til at tage kampen op med en talmæssig overmagt, så hvert skridt bør være velovervejet.

Udgangspunktet er en heltemodig befrielse af en allieret soldat, der holdes fanget på en irakisk forpost. Han var en del af et forsøg på at destruere en nærtliggende bro. Nu skal man ikke alene befri fyren, man skal efterfølgende også smide lidt sprængstof efter broen. Dette vel og mærke i et område med forhøjet alarmberedskab - der var ingen, der sagde, at det ville være let. Under den bagende sol i et sletteagtigt ødeland bevæger man sig - akkompagneret af gedebrægen - dybere ned i suppedasen. Styringen foregår relativt intuitivt, og har den - for genren - efterhånden klassiske facon. Ved enkle tryk og bevægelser styres bevægelsesretning samt synsvinkel. En i spillet meget brugt feature er muligheden for såvel at knæle som at kaste sig på næsen i sandet. Her udgør man et mindre mål for de forholdsvis opvakte fjender. Meget af tiden bliver derfor brugt på at mave sig rundt i de relativt store landskaber. Styringen kan dog her godt virke en kende stiv. Dette skyldes, at ens figur tilsyneladende ikke kan bøje kroppen - derfor bliver det en noget kluntet fremfærd.

Allerede fra udgangspunkt har du en god portion spændende habengut med dig. Dette spænder over et primært våben over granater og kikkerter. Våbnene er godt varierede og giver dig mulighed for selv at vælge din indgangsvinkel. Dette om du vil drøne af sted med blyet flammende - kastende granater til højre og venstre, eller om du i stedet hellere vil ligge rekognoscerende i bakkerne og uskadeliggøre de omkringstrejfende vagter én efter én med en dolk.

I slutningen af første mission føjes den befriede kammerat til gruppen. Denne procedure fortsætter de næste par baner, indtil I er fire lystne dræbere på togt. Med overgangen fra enmandshær til gruppe åbnes der op for nye muligheder. Strategi og planlægning bliver endnu mere essentiel. De enkelte soldater har alle deres særpræg, der gør dem uundværlige i aktionerne. Det kan eksempelvis være, at vedkommende er sprængstofsekspert eller skarpskytte. Der er dog ingen der er mere uundværlige, end at resten kan overtage deres hverv - problemet er selvfølgelig, hvor gode de er til at udføre det. Eksempelvis så ryster din skarpskytte ikke så meget på hænderne, når han bruger en sniperriffel. Med de andre fyre vil sigtekornet flakke mere rundt i takt med vind og vejrtrækning. Endvidere bliver de enkelte soldater stærkere inden for deres felt, som spillet og erfaringen skrider frem.

Lidt ros skal gå til banedesignet, der - selv om mange af objektiverne virker en kende søgte - formår at holde interessen fanget. Man føler sig virkeligt hensat til golde arabiske sletter, små bygder og metropoler. Den konstante susen fra allierede fly, klokkeklang fra omkringgående geder og sagte mumlen fra posterede soldater underbygger stemningen. Desværre er grafikken noget grovkornet. Antallet af polygoner er simpelthen for lavt, og resulterer i ganske kantede personer og bygninger. Det bryder meget af illusionen, og giver begivenhederne en lidt kunstig følelse. Effekterne er også en lidt blandet fornøjelse, og spænder over flotte røgeffekter til smålatterlige gule streger, der indikerer kuglers bane.

En god detalje er muligheden for at hive op til tre kammerater med i udfoldelserne. Dette foregår via splitscreen, hvor man efter antal tildeles sin del af gruppen. Det åbner for nogle spændende dyster, hvor man i fællesskab forsøger at løse de opstillede objektiver. Når man nu skal liste sig ind i en lejr, så er det nu en meget rar følelse at have en kammerat strategisk placeret udenfor. Dette er med til at tilføje varighed til en ganske glimrende titel, der dog godt kan virke en kende overfladisk til tider.