Conflict Desert Storm II: Back To Baghdad

Sidste år fik redaktionen sig en positiv overraskelse, da det debuterende Pivotal Games gav os deres digitale version af Golf krigen. Spillet lod gameren få en fornemmelse af tilværelsen som toptrænet britisk/amerikansk elitesoldat under 90ernes største militære operation. Titlen fik pæne ord med på vejen herhjemme, men fik til gengæld en hård medfart i USA. Dette skyldtes overvejende, at Socom: Navy Seals var kommet CDS i forkøbet og allerede havde bidt sig godt fast i de amerikanske gamere. Pivotal Games står også bag spilmatiseringen af The Great Escape.

I CDSII tages der udgangspunkt i en tænkt situation. Eliteenheden er rykket yderligere 300 km bag fjendens linier for at finde og tilintetgøre Saddams kemiske våben, SCUD missiler og bekæmpe de sidste fraktioner af den republikanske garde. Det bringer gameren ud i den ene faretruende situation efter den anden, og man holder kun skindet på næsen med en veltilrettelagt strategi. CDSII minder på mange områder om Socom - såvel styring som genre og grundidé er nært beslægtet.

Det strategiske gameplay er stadig hjertet i CDSII. Som delingsfører har man til opgave at kommandere sine folk rundt i felten for at modstå fjendens angreb, og taktik er et vigtigt parameter. Det er ikke det nemmeste i verden at have overblik over fire soldaters gøren og laden, men udvikleren har gjort det relativt overkommeligt at holde styr på holdet. Få tryk på tasterne får holdet til at følge trop eller campe, splitte sig op i mindre enheder, skyde løs på fjenden eller forholde sig i ro. Kendskab til RTS genren vil være en fordel. De fire soldater har hver deres speciale - skarpskytte, radio operatør, sprængstofekspert og en fyr med evner indenfor håndtering af tungt artilleri. Det er yderst nødvendigt, at man trækker på soldaternes individuelle kunnen, når man står over for en ny udfordring. Der lånes lidt RPG elementer, da hver soldat forbedrer sine evner, jo mere han bruger et bestemt våben.

Gennem 10 missioner skal man infiltrere fjendtlige territorier, eliminere irakiske modstandsgrupper, tilintetgøre radar stationer, beskytte allierede styrker mm. Det foregår overvejende til fods, mens man indimellem får stillet et køretøj til rådighed.

CDSII har desværre nogle skyggesider. Spillet har det med at oversvømme gameren med irritation med sine beskedne to saves undervejs på en mission. At spille de samme 10-15 minutter om 5+ gange i træk er ikke videre morsomt. Med sit kæmpe udvalg af våben, miner, granater, bazookaer, tilkaldelse af air-strikes mv. tigger og beder spillet gameren om at eksperimentere. Men når spillet er så stringent med begrænsede save-muligheder og nul tolerance over for fejltrin, så fristes man ikke til at eksperimentere, men i stedet gå efter det sikre, og det er virkelig synd. Endvidere er det slut, bare én holdkammerat dør. Spillet opererer med to stadier: først såres soldaten, og et par minutter efter dør han, hvis man ikke får healet ham.

Hold AI'en kan ikke sige sig fri for at indeholde et par uheldige fejl. Når Pivotal Games har gjort så meget ud af at tilføre genren strategi elementer, så ridses lakken, når man ser sine soldater tømme deres magasiner ud i den blå luft eller ind i mure, fordi AI'en fejlagtigt tror, den har fjenden på kornet. Endvidere oplevede denne anmelder flere gange, at en holdkammerat forsøgte at løbe gennem en mur. Så bliver det pludselig svært at få samlet gruppen.

På det grafiske plan er det sket en del siden sidst. Der er ikke sparet på detaljerne, som giver CDSII et flottere og skarpere udseende. Grafikken gør sit til at understøtte følelsen af, at man befinder sig på arabisk grund. Grafikmotoren kører stadig ikke helt glat, ligesom der dukker frame-rate problemer op nu og da.

Pivotal Games' anden ørkenvandring er en opsigtsvækkende udgivelse. Blandingen af almindelig 3D combat og RTS elementer er interessant, og generelt gør CDSII mange ting rigtigt. Men at udvikleren har syntes, at to saves er nok til så store levels, og selv den mindste uopmærksomhed straffes så hårdt, er noget uforståeligt. CDSII er ikke for alle, men kan man leve med spillets uheldige indslag og tåle modgang - også når det synes direkte uretfærdigt - så er CDSII bestemt ikke et dårligt bud.