Conflict Vietnam

Efter to gange at have kastet os ud i støvet, irakisk ørkenkrig, er SCi nu klar med et Conflict-spil fra Vietnam-krigens våde junglehelvede. Som i forgængerne vandrer en håndfuld hårde soldater skulder ved skulder gennem en række ganske varierede missioner og med et pænt stort arsenal af våben til deres rådighed. Og som i forgængerne er oplevelsen solid, uden at være i decideret særklasse.

Vi følger et firkløver af amerikanske gung ho-gutter - Ragman, Junior, Hoss og Cherry - der efter lidt indledende øvelser finder sig fanget i junglen, uden en livline. Det bliver startskuddet til en desperat kamp for overlevelse. De fire må flygte, myrde, sprænge og rekognoscere sig igennem mission efter mission, og modstanden er betragtelig. Ikke bare vietcong’er med geværer, granater og raketkastere skal de tage sig af - der er også fælder og sågar napalm-bombninger at bekymre sig om.

Som i alle hold-baserede shooters er AI et afgørende punkt. Og den gode nyhed er at ens våbenbrødre faktisk gør det udmærket i Conflict: Vietnam. Man kan frit vælge hvem man vil styre, og imens håndterer de resterende tre situationen kompetent - angriber fjender aktivt, holder øje med fælder og kaster granater. Kommando-systemet kræver lidt tilvænning, men fungerer udmærket. Alt i alt giver Conflict: Vietnam en udmærket fornemmelse af at være flere om opgaverne.

Problemet er bare at man sjældent får lejlighed til at bruge de ekstra hænder effektivt. Selvfølgelig er antallet af fjender justeret, så man har brug for den ekstra ildkraft. Men spillet kaster stime efter stime af vietcong’er efter en i så højt et tempo, at der ikke er tid til at træffe strategiske foranstaltninger - som at placere en snigskytte i tårnet og gemme en håndgranats-ekspert i skyttegraven. Det sikreste og nemmeste er gerne at tromle ind i oppositionen, ryg mod ryg, med aftrækkeren i bund.

De fire soldaterkammerater er fra starten specialiserede inden for forskellige felter - de er f.eks. dygtige til at håndtere specielle våben, kurere faldne frænder eller spotte fælder - og man kan specialisere dem yderligere, efterhånden som man får experience points at dele ud af. Det er mest på det plan, det giver mening at have fire soldater til sin rådighed i Conflict: Vietnam - så har man en mand til enhver opgave.

Conflict: Vietnam er dog professionelt skruet sammen. Grafikken er varieret og detaljerig og både lyd og musik er velfungerende. Styringen er fintunet og intuitiv, og det samme gælder AI’en. Undertegnede stødte kun på én decideret fejl, nemlig at Juniors sniper rifle til tider skyder med løst krudt - forklar det, hvem der end kan. Ellers må man sige at SCi har gjort et godt arbejde med at rette op på især det første Conflict-spils irritationsmomenter.

Conflict: Vietnams eneste alvorlige handicap ligger i designet af missionerne. Det giver aldrig rigtig mulighed for at udnytte det hold-baserede spils potentiale for taktiske udfordringer, og derfor ender Conflict: Vietnam med slet og ret at tage sig ud som en traditionel shooter med lidt ekstra bemanding. Som sådan fungerer spillet fint - men det er ikke nær så interessant og udfordrende som det burde have været.