Conflict Zone

Så er det atter blevet tid til en gang RTS (Real Time Strategy). Denne gang er scenen hensat til det herrens år 2010, hvor banen er kridtet op til to kompetanter. I det blå hjørne har vi the International Corps for Peace (ICP), som er let genkendelige med deres blå hjelme. ICP er en koalition af hedengangne NATO og FN. Karakteristisk for ICP er, at de altid sørger for at beskytte de svage i samfundet. I det røde hjørne finder vi GHOST, dette er en samling af de såkaldte slyngelnationer. Deres drivkraft er i høj grad ussel mammon - hvor der er lette penge at tjene, er GHOST også at finde. Spørgsmålet er så, hvad din drivkraft er? Du har i hvert fald frit valg mellem de to.

Hjerneblødninger med bazooka
Udgangspunktet er et ganske almindeligt RTS. Du bliver givet en briefing, hvorefter det er tid til at opbygge en base og kommandere tropperne i kamp. Hele herligheden præsenteres i 3d grafik, og du har selv mulighed for at manøvrere kameraret rundt efter dit forgodtbefindende. Conflict Zone har dog et par områder, hvor det differerer fra eksisterende titler. For det første så spiller medierne realistisk nok en langt større rolle. Spiller du som ICP, så hjælper det ikke at sende en flok hjerneblødninger med bazookaer ind i de nærmeste civile områder. Verdensbefolkningen har det med at se lidt skævt til sådanne aktioner. Hvis du i stedet sørger for at redde befolkningen, så indebærer dette en belønning. Ved at bringe staklerne til dine flygtningelejre, så får du en højere popularitet, hvilket medfører flere kroner på kistebunden. Har du i stedet valgt at spille som GHOST, så har du muligheden for at indlemme lokalbefolkningen i dine tropper. Dette sker ved, at føre dem tilbage til din lejr, hvor halvdelen af dem bliver en tilfældig fodsoldat. (hvor den resterende halvdel ender, melder historien intet om. Men du kan være sikker på, at det nok involverer mørke fangekældre og tortur). Du har yderligere muligheden for at bringe kamerafolk med på turen, så de kan fange dine gyldne øjeblikke på bånd. Dette gør dine bagmænd tilfredse, og sørger for ekstra finansiering af togterne. Skulle du alternativt få tæsket bagdel af the good-guys, så bliver pengestrømmen bremset.

Beskyt de svage
Umiddelbart er det en ganske glimrende ide - udførelsen er bare slet ikke optimal. Vælger du eksempelvis at spille som ICP, så foregår hovedparten af dine missioner omkring at beskytte civilbefolkningen. Det bliver hurtigt meget ensartet. Derudover så kommer dine midler i et meget adstadigt tempo, så det tager evigheder at opbygge en slagkraftig hær. Din indflydelse er stærkt begrænset, og du ender med at bombe lokalbefolkningen lidt - bare for at der sker lidt.

De bygningsværker og troppeenheder som GHOST og ICP har til rådighed, er stort set ens. Du har mulighed for at indlemme riffelmænd, granatkastere og bazookamænd i dit infanteri. Til at assistere disse har du mulighed for at producere kampvogne, helikoptere og pansrede jeeps. Problemet er, at styrkeforholdene de enkelte enheder imellem er meget divers. Overordnet set kan du ikke bruge infanteriet til en disse, de er dybt debile og dør utroligt let. Derudover har de det med at klumpe sig sammen, og da eksempelvis tanks har nogle meget eksplosive skud, så vil dine 20 nyudklækkede kadeter flyve gennem luften efter ét skud. Dette er mildest talt meget irriterende. De eneste soldater der er værd at udvikle, er bazookamændene. Det er udelukkende fordi, de også skyder nogle latterligt eksplosive skud, samt at de kan skyde helikoptere ned. Efter lidt tid får du dog mobile antiluftskyts, og så stopper du helt med at producere infanteri.

Tanks og en håndfuld helikoptere
Kampene bliver altså et spørgsmål om at bygge en ordentlig omgang tanks, en håndfuld helikoptere, og så ellers bare sende dem af sted. Når du så bevæger dig gennem landskabet, så kan du kun se, hvad dine tropper kan se - hvilket er realistisk nok. Desværre så er den kunstige intelligens temmelig ringe. Dine tropper har det med at sidde fast i omgivelserne, hvor de så står, og udfører raskt trav på stedet. Dette gælder også for dine modstandere. Et eksempel var, da jeg angreb fjendens base. Her holdt alle fjendens enheder stille, indtil jeg bevægede mig ind for deres synsfelt. Hvilket medførte at jeg kunne eliminere fjenderne i et adstadigt tempo. Det virker helt utroligt, at i et spil hvor medierne er så vigtige, så kan der sidde fjender 100 meter væk fra deres medsammensvorne og gøre ingenting - fordi du ikke lige er inden for deres synsfelt, hvor er kommunikationen?

På den positive side så har du mulighed for at tilknytte fire feltherrer til din stab. Disse kan du tilknytte forskellige formål, hvilket de så vil gøre efter bedste evne. Dette kan være at redde civilister, beskytte din base eller lignende. Du kan selv bestemme, hvor mange tropper de skal have til rådighed. Denne feauture er faktisk ikke så dårlig endda, og især muligheden for at kunne få hentet civile automatisk er kærkommen. Det er dog lidt tankevækkende, at man er glad for, at kunne udsource de område, som ellers er kernen i spillet.

For ensformigt
Generelt set så er et af Conflict Zone’s helt store problemer, at det er alt for ensformigt. Selv om der er enkelte snigemissioner, hvor du skal bruge spioner. Så er hovedparten af spillet, blot et spørgsmål om at vente på, at pengene kommer ind på kontoen. Når du så har kontanter nok, køber du en bunke tanks, og så ryger du direkte i flæsket på fjenden (hvis dine tropper altså ikke farer vild undervejs).

Grafikken er ikke det ypperste, jeg har set. Teksturerne er meget grovkornede, og medmindre du zoomer helt ind, så ligner dine soldater tændstiksmænd. For at bevare en anelse overblik, bliver du nødt til at være zoomed ud hele tiden - men så har du i stedet svært ved at skelne ven fra fjende. Positivt set så går det hele relativt glidende, og det er nemt og hurtigt at bruge kameraet. Overordnet set virker grafikken bare noget kantet og dateret.

Jeg er ikke overbevist
Lyden er heller ikke den store oplevelse. Der er de sædvanlige mellemsekvenser, hvor dialogerne er dybt overspillede. Lydeffekterne mens du spiller er tilstrækkelige, og bliver ikke til gene. Derudover er der lidt baggrundsmusik, som heller ikke decideret går dig på nerverne. Hovedindtrykket er, at lydsiden er udemærket.

Nu er jeg så nået til dommen. Indrømmet der er ikke mange alternativer på markedet, men det kunne jo netop skyldes, at det er en svær genre at konvertere til konsollen. Det er i hvert fald sikkert, at Conflict Zone ikke overbeviser mig om, at RTS hører hjemme på PlayStation 2. Dog fungerer styringen faktisk udemærket, hvis bare der var blevet gjort noget mere ud af gameplayet, så kunne det faktisk have været en habil titel. Lidt ærgerligt er det, for ideen med at implementere mediernes rolle, er egentlig meget god.