"Even better than Mama!" er ord, der får mig til at sætte spørgsmålstegn ved om Mama overhovedet er kvalificeret til at undervise i at lave mad. Mine evner til at servere ustegt kylling og dernæst få det stemplet spiseligt af Mama gør ikke meget for at dulme nervøsiteten over hvor mange stakkels gæster hun har forgiftet.
Hun har gjort det her før, den kære Mama, og hun lader til at mene, at hun er ekspert på et hav af felter. CV'et tæller efterhånden ekspertgrader i camping, børnepasning, dyrkning af planter, diverse konstruktioner og ikke mindst madlavning. Med så mange bolde i luften og en alder, der efterhånden kryber sig ind, er det intet under at Mama efterhånden lader til at byde på mere skrabede spiloplevelser.
Mama byder på hverdagskogerier med lidt over 50 opskrifter denne gang, der blandt tæller tofu, hot dogs, pandekager, sushiruller og... ost på kiks? Det er ikke just længe hun har brugt på at sammenbikse menukortet denne gang, og når hele retter kan gennemføres ved at ligge 3DS'en fra sig, så virker hun enten til at have lave standarder ellers også er gnisten bare forsvundet.
Madlavningsprocessen er delt op i en masse små faser, der klares ved at navigere gennem minispil. I gennemsnittet skal der ti minispil til at nå fra ingredienser til færdige retter. Mange af dem er gengangere og det bliver hurtigt kedeligt at køre ting gennem en blender for fyrretyvende gang. Man begynder også hurtigt at få et akavet forhold til Mama, når hun i langt de fleste minispil kun er der for at bremse spillet ved at kaste dåser og andre irriterende ting efter dig. Bedst er det når man får lov at lave noget der rent faktisk ligner køkkenarbejde, så som at skære grøntsager og stege kød.
Spillet mangler at give udtryk for at man når visse mål. Et praj om at man rent faktisk selv står for at lave maden, frem for at genne Mama væk, så hun ikke afbryder en i sin madlavning. Det ene øjeblik kan jeg stå og kaste med hakkekød, for at forme dem til bøffer. Målet har været at forme fem, og jeg husker jeg tabte en enkelt af dem og kom i mål med fire styk. Det næste øjeblik står jeg og jonglerer med tyve styk færdiglavede bøffer og kaster om mig med salat og dressing, som var Mamas køkken skiftet ud med den lokale McDonald's.
Mama bedømmer hver ret, du laver, og her vender vi tilbage til førnævnte lave standard. Mama ser en skjult mesterkok i enhver der kan finde ud af at tage et forklæde på. Træd væk fra din 3DS og få en bronzemedalje, server råt protein og få sølv, mens du skal gøre det nær perfekt for at få guld. Uanset hvad får du tildelt en Dojo-udgave af selv samme ret, hvor du får lov at tackle en lidt mere tidspresset udgave af opskriften. Klar den til perfektion og du får en prestigefyldt X-medalje, der har det tilfælles med de øvrige tre, at den absolut intet gør for dig i spillet.
Bliver du træt af at lave mad, har Mama heldigvis også taget en læreruddannelse, og har linet en bunke minispil med henblik på at lære alfabetet fra sig og styrke de øvrige grundtrin fra folkeskolens undervisning. Underligt nok er det de sjoveste og sværeste af dem i hele spillet, da der igen er medaljer at få ved at opnå de helt skøre high-scores.
Jeg ville ønske de havde klasket flere minispil sammen, og taget i betragtning af at det er det femte Cooking Mama i serien, kunne man måske også have gjort noget ud af at introducere nye mekanikker og lidt mere spændende opskrifter. I stedet får man serveret en noget kedelig masse, der mest af alt smager af alt for gamle madrester.