Crash Bandicoot: The Wrath of Cortex

For nogle år tilbage, var Crash Bandicoot Sony's helt store maskot på PSOne. Den skøre lille skabning, der vel bedst kan beskrives, som en krydsning af en ræv og en tasmansk djævel, blev da også hurtigt en publikumsyndling. Gameplay var tykt inspireret af Mario og Sonic the Hedgehog, med lynhurtig action i et platformslandskab befolket med skæve individer. For et halvt års tid siden, kom det seneste udspil i serien så til PlayStation 2, spillet blev en relativ stor succes, og fik tildelt nogle pæne karakterer i pressen. Nu er turen så kommet til Xbox, hvor Crash atter skal udsættes for Cortex’ prøvelser.

Alskens ondskab
Baggrundshistorien er, at på en rumstation sidder en samling af de ypperste onde fyre. De reflekterer over deres evige problemer med Crash Bandicoot. Blandt disse eksistenser befinder Dr. Cortex sig, han præsenterer sit seneste diabolske udspil. Ved hjælp af en serie magiske masker, som repræsenterer de forskellige elementer (jord, vind, vand og ild), har han sammensat det ultimative våben. Dette vil én gang for alle, sætte en stopper for det orange pelsdyrs indblanding.

Du bliver i rollen som Crash Bandicoot placeret midt i et kammer, der er omgivet af fem andre kamre. Fire af disse er som udgangspunkt spærret. Hver kammer er bygget op af fem baner, der tager udgangspunkt i ét element. Samt en bane hvor du skal tage kampen op med en end-of-level-baddie. Disse vil alle være styrket af én af maskernes kraft. Du skal først gennemføre de fem baner - i vilkårlig rækkefølge - før du kan tage kampen op med banens boss. Når du har gennempryglet den pågældende boss, vil en ny verden åbne sig, og så fremdeles indtil du til sidst står som sejrherre.

Masser af forskellige udfordringer
Banerne byder virkelig på et friskt pust til genren. Diversifikationen er utrolig slående; det ene øjeblik drøner du gennem en jungle i jeep, med en horde af næsehorn i hælene på dig. Det næste øjeblik sidder du i et rumskib, med laserskud farende omkring dig, mens du forsøger at skyde møller ned. Selv i de mere gængse platformsbaner bliver handlingen pludselig brudt af overraskende vendinger. Eksempelvis da du i adstadigt tempo, bevæger dig gennem et slot, indtil der pludselig hopper en drage op bag dig, og så er det ellers bare om at få benene på nakken. Nogle baner vil du sågar kunne komme til at styre Coco, en lille nuttet type, der dog er noget mere afdæmpet end Crash. Hendes baner er dog, som oftest temmeligt frustrerende, og kræver nogle millimeterpræcise hop og landinger. Generelt så er sværhedsgraden de forskellige missioner imellem meget svingende. Nogle baner er helt ekstremt lette, og gennemføres meget hurtigt, mens andre vil få dig til at skrige i frustration. Eksempler på førstnævnte er flyvemissionerne, mens eksempler på sidstnævnte er undervandsmissionerne.

Eksplosivt indhold
På alle banerne er der spredt en lang række æbler. Ved at du samler 100 af disse, kan du få dig et ekstra liv. Derudover er der en masse kasser, som indeholder forskelligt habengut såsom flere æbler eller måske ekstra liv. Der er dog også spredt kasser med eksplosivt indhold, disse vil hurtigt gøre livet meget surt for dig, da den mindste berøring koster dig livet. Ved slutningen af banerne ligger der en krystal, som du skal opsamle for at gennemføre. Lykkedes det dig endvidere, at samle samtlige kasser på banen, bliver du belønnet med en diamant - der godt nok mest er til pynt.

Frustrerende
Umiddelbart er styringen nem at gå til, ud over at løbe og hoppe, kan du foretage et hvirvelvindsangreb samt en flyvende maveplasker. Når du ondulerer de forskellige bosser, vil du endvidere tillære dig nye færdigheder. Desværre så er kontrollen temmeligt frustrerende. Når du hopper, har du helt ekstremt svært ved, at bedømme dine landinger. Eftersom Crash dør ved berøring af alt fra ild til vand, så vil du miste ufatteligt mange liv på denne konto. Dette bliver ikke bedre af, at Crash bevæger sig meget flydende. Han har en tendens til, lige at fuldføre sine bevægelser, inden han stopper. Dette får ofte ham til at bevæge sig en anelse for langt, igen med dødelig udgang. Endelig så er responsen fra joypad til bevægelse nogle gange lidt for langsom, hvilket der ikke er plads til i et spil af denne kaliber.

Til trods for, at du dør tit og ofte, så er der dog hele tiden noget, der får dig til at holde fast. Jeg tror det må være ønsket om lige at se, hvad næste hjørne byder på. Dog er det en god ide, et par gange at lægge joypadet fra dig, gå en tur og sørge for at få dampet lidt af. Desværre tager det ikke så lang tid at gennemføre, jeg vil skyde på en 8-9 timer. Heldigvis er der en del replayvalue, ved eksempelvis lige at slå sin tidligere bedste tid. Der kunne dog godt være suppleret med nogle flere valgmuligheder for at spille - eksempelvis mulighed for at spille flere.

Direkte konvertering
Grafisk set er det stort set det samme, som vi var vidne til ved PlayStation 2 udgaven. Crash har dog fået pels, farvepaletten er blevet udvidet og teksturerne er blevet skarpere. Men overordnet set så er mindre ændringer. Positivt er det dog, at der er blevet skåret væsentligt af loadetiderne - hvilket får det hele til at forløbe meget mere glidende. Et område som stadig er et problem er kameraføringen. Der er ofte, hvor du bliver nødt til at hoppe i blinde, hvilket ikke gør tingene lettere. Det er lidt ærgerligt, at udviklerne ikke har brugt noget af den tidligere fremførte kritik til, at gøre lidt mere ud af spillet. Musikken består af en række muntre melodier, samt en masse gode samples. Det er ikke noget specielt, men er med til at underbygge stemningen.

Generelt set så er Crash Bandicoot: Wrath of Cortex, en ganske underholdende titel. Der til tider godt kan virke lidt for frustrerende. Det er lidt ærgerligt, at det er en direkte konvertering af et spil til PlayStation 2, der endda har over et halvt år på bagen. Overordnet set virker det, som en titel der kan give dig en sjov weekend, men så nok vil ligge stort set ubenyttet hen.