Crash Nitro Kart

Siden Mario Kart væltede masserne med sit lækkert sprøde gameplay, har der været mange forsøg på at fravriste det tronen. Kombinationen af elskværdige figurer, farverige miljøer og et miks af eksplosivt habengut var noget der ramte lige i hjertekulen. Med Crash Nitro Kart overføres dette koncept så til vores Xbox. Den aparte Crash Bandicoot, og hans ligeså bizare venner og fjender, har indfundet sig til en ordentlig gang Kartræs. Dette er faktisk ikke første gang, tidligere har Naughty Dog nemlig udnyttet forsamlingen til det glimrende Crash Team Racing til Playstation. Vicarious Visions, der tidligere har ført Crash til GBAens univers, har fået ansvaret for udviklingen af dette udspil.

Den knapt så sympatiske fætter - kejser Velo - har kidnappet den orange spidssnude og hans slæng. Fanget i en alternativ dimension er de tvunget til at tage del i en lang række løb for at redde såvel sig selv som deres planet fra destruktion. Nu skal man så bevæge sig gennem fire forskellige verdener, der gemmer på i alt 17 forskellige baner. Undervejs vil man passere forræderiske jungler, futuristiske byer, osende vulkaner og pulserende rumstationer. Alt præsenteret i sympatisk varme pastelfarver i nogle bløde rundede tegnefilmsinspirerede baggrunde.

På bedste Crash Bandicoot maner er alt samlet omkring nogle hubs, hvorfra man kan avancere til nye baner. Fremgangen er umiddelbart på ikke lineær facon, men de fleste baner har dog een eller anden form for adgangskrav. Dette kan eksempelvis være, at man har indsamlet et givent antal pokaler, som igen erhverves ved at besætte en topplacering i et tidligere løb. Man er heldigvis sparet for udelukkende at være på de sukkersødes side. Der er frit valg på alle hylder, hvilket betyder, at man også kan være eksempelvis Neo Cortex eller Polar. Desværre er der ikke nogen umiddelbar forskel på de forskellige figurer - på nær de indlysende - noget der ellers er blevet indført glimrende i eksempelvis Freaky Flyers. Derudover så er præsentationen af begivenhederne en kende trist, man må nøjes med nogle enkelte sekvenser. Disse vinder ingen priser for hverken indhold eller den tekniske fremstilling. Der kunne sagtens være blevet blæst noget mere liv ind i begivenhederne her, især når det nu er eneste mulighed for at se figurerne udenfor deres køretøjer.

Banedesignet er i orden - dog uden at være imponerende. Der er ikke hevet ressourcer fra de store inspirationskilder, i stedet stryger man igennem nogle relativt lineære scenarier. Der er ikke de store muligheder for genveje, og ej heller den store dynamik i baggrundene. Nogle gange ryger man dog ud i nogle ganske afvekslende og underholdende løb på spor, der tydeligvis er inspireret af F-Zero. Scenarierne er ganske farverige, og formår til en vis grad at indfange stemningen fra de originale platformsspil. De sædvanlige kasser er naturligvis også at finde. Disse indeholder alskens godter, som kan assistere i kampen om sejren. Variationen er heller ikke slående her, og byder eksempelvis på de sædvanlige raketter og beskyttelsesbobler. Det er dog stadig god underholdning, at fyre en raket i nakken på en modstander - især når man har gang i multispiller ræs.

Styringen med éns kart er dårligt overført til Xboxens controller. Af ukendte årsager er man tvunget til, at holde en knap nede for at få fart på vognen. Når man nu samtidig skal bruge knapper til at skyde på modstandere, så kommer det hele til at virke temmeligt klodset. Det er mig uforståeligt, at triggerne ikke kan bruges til at kontrollere tempo. Eller at man i det mindste fik muligheden for, at vælge hvilke knapper der skal gøre hvad. Det er ganske enkelt ikke brugervenlighed - forhåbentligt er det rettet inden det endelige release.

Et andet problem er mere graverende - løbene mangler ganske enkelt nerve. Selv om der er boosts rundt omkring, og forløbet samtidig krydres med forskellige våben, så føles det simpelthen overfladisk. Man har lidt fornemmelsen af, at man bare tøffer rundt på banen uden den store indflydelse på sin placering. Nogle gange kan man køre fuldstændigt perfekt, og alligevel ende på en sekunda placering. Andre gange så kører man elendigt, men ender alligevel i toppen. Årsagen er den klassiske elastik, som i dette tilfælde virker meget udtrykt. Generelt er der på nuværende tidspunkt flere områder, som kunne tåle at blive optimeret. Vi krydser fingre for, at de bliver rettet inden den endelige udgivelse, hvor vi naturligvis vender retur med en anmeldelse.