Siden Mario Kart væltede masserne med sit lækkert sprøde gameplay, har der været mange forsøg på at fravriste det tronen. Kombinationen af elskværdige figurer, farverige miljøer og et miks af eksplosivt habengut var noget der ramte lige i hjertekulen. Med Crash Nitro Kart overføres dette koncept så til vores trofaste håndholdte. Den aparte Crash Bandicoot, og hans ligeså bizare venner og fjender, har indfundet sig til en ordentlig gang Kartræs. Dette er faktisk ikke første gang, tidligere har Naughty Dog nemlig udnyttet forsamlingen til det glimrende Crash Team Racing til Playstation. Vicarious Visions, der også tidligere har ført Crash til GBAens univers, har fået ansvaret for udviklingen af dette udspil.
Den gennemført gemene kejser Velos befolkning af små grønne tosser keder sig gevaldigt. Hvorfor så ikke holde et intergalaktisk racerløb? Som sagt så gjort - mere eller mindre villige folk fra en række planeter hives ind til lide friløben konkurrence. Heriblandt er den kære Crash og hans trofaste venner. For nu at gøre ondt værre, så er Neo Cortex med slæng også "inviteret", så der er lagt op til et gedigen gang arvefjendeopgør. I stedet for at lade næverne tale, så er slagmarken i denne omgang henlagt til nogle diffuse verdener, hvor speeder og turbo styrer.
Velos sydende stadion danner - på bedste Crash Bandicoot facon - hub for en række forskellige tematiske verdener. Her kan man så drøne rundt og finde sig den næste udfordring. Selv om man umiddelbart har frit valg på alle hylder, så folder begivenhederne sig alligevel ud på streng lineær facon. Man skal nemlig benytte et givent antal pokaler til at åbne op for hver bane. Pokalerne optjenes ved, at man besætter topplacering i de forskellige løb. Belønningerne og adgangskravene er lineært stigende, og gør derfor, at man reelt set ikke selv vælger forløbet. De forskellige verdener har endvidere strøet lidt bonusbaner samt et endeligt opgør ud. De endelige opgør introducerer nogle skæve personligheder, som partout skal lære det på den hårde måde. Dette åbner op for nogle intense one-on-one opgør, hvor man drøner gennem de farverige scenarier.
Banedesignet er i orden - dog uden at være imponerende. Der er ikke hevet ressourcer fra de store inspirationskilder, i stedet stryger man igennem nogle relativt lineære scenarier. Der er ikke de store muligheder for genveje, og ej heller den store dynamik i baggrundene. Nogle gange ryger man dog ud i nogle ganske afvekslende og underholdende løb på spor, der tydeligvis er inspireret af F-Zero. Scenarierne er ganske farverige, og formår til en vis grad at indfange stemningen fra de originale platformsspil. De sædvanlige kasser er naturligvis også at finde. Disse indeholder alskens godter, som kan assistere i kampen om sejren. Variationen er heller ikke slående her, og byder eksempelvis på de sædvanlige raketter og beskyttelsesbobler. Det er dog stadig god underholdning, at fyre en raket i nakken på en modstander - især når man har gang i multispiller ræs via linkfunktionen.
Styringen er meget godt fanget på GBAens relativt begrænsede udvalg af knapper. I konstant kamp med de syv andre deltagere, vender og drejer man sig vej gennem landskaperne. Den vigtigste egenskab er dog kombinationen af powersliding og turbo. Når man går ind i et sving, og ellers skrider af sted, så kan man med den rette timing initiere et turboboost. Dette kan så gøres gentagne gange i træk. Når man først har mestret udførelsen, så har man selvsagt en kæmpe fordel i de hektiske løb. Det varer ikke længe inden man er fanget i et fartinferno, som udfolder sig i en buket af turbo og eksplosioner på vej mod toppen af podiet.
Vicarious Visions benytter 2D teksturer, som vendes indad, hvorved man får illusionen af 3d. Systemet fungerer ganske glimrende, og miljøerne fra konsolversionen er flot overført til den lille skærm. Desværre skinner de tekniske begrænser igennem når der sker relativt meget på skærmen. Når flere deltagere er indblandet i udveksling af destruktionsvåben, så hoster dyret patetisk, og hastigheden sænkes tilsvarende. Det er ikke noget der ligefrem gavner et spil af denne type. Lyden er gennemført, med et stort udvalg af tale fra de forskellige deltagere. Dertil er der et godt soundtrack, der dog kan blive en anelse ensformigt efter noget tid. Crash Nitro Kart er et kompetent og underholdende spil, men det har lidt problemer på den tekniske front.