Crashed

De enkle idéer er oftest de bedste, og idéen bag Crashed er så enkel, som den overhovedet kan være; vælg en bil, kør rundt i en arena, og stød sammen med de andre biler. Den, der har smadret mest, når tiden er udløbet, har vundet.

Det har vi jo set før i Destruction Derby-serien og Twisted Metal-serien, og derfor har udviklerne Rage også valgt at distancere sig fra disse spil ved at inkludere nogle stunt-missioner, hvor man bl.a. skal hoppe over et antal busser, ramme bunker af kasser, køre over hop og igennem brændende ringe eller blot smadre stillestående biler for at få nok point til at åbne for nye baner og nye måder at spille på. Alt sammen bare for sjov. Problemet er bare, at det sjove går ud af Crashed hurtigere end jeg kommer op af vandet, når jeg er nede for at vinterbade. Grafikken er ganske pæn, og Rage har fået konstrueret en glimrende skadesystem, hvor bilerne tager skade og taber dele, alt efter hvor og hvor hårdt de bliver ramt. Men det er også nogle af spillets få positive sider.

Åhh, giv mig en chance
For det første er bilernes styring nemlig svær at vænne sig til, da de drejer meget blødt og har et kamera, der bestemt ikke har travlt med at placere sig lige bag bilen efter et 180-graders sving. Således er det svært at orientere sig om de andre bilisters placering, og man er meget sårbar overfor angreb, hver gang man laver et sådant sving. Måske derfor er der blevet inkluderet muligheden for at kigge til højre og venstre, mens man kører - men det har man heller ikke meget tid til, hvilket gør denne mulighed en anelse overflødig.

Dernæst er Sammenstødene ikke særligt realistiske, idet man aldrig rigtig føler, at bilerne er i høj fart, også selvom man bruger den indbyggede nitro, der efter sigende skulle få din bil til at flyve afsted. Hvad man har brug for at høre, er den skærende lyd af metal samt mærke tyngden af en bil, der tordner ind i siden på en anden med over 100 km/t. Det sker ikke helt - fans af Twisted Metal vil sandsynligvis dø af grin over topfarten i Crashed. Skulle bilerne lande på taget bliver de automatisk vendt i løbet af et sekund, hvorefter man kan køre videre. Jo flere sammenstød man har været involveret i, jo mere ryger bilen, og går det rigtig skidt til kan den bryde i brand. Det lyder måske fedt, men effekten er desværre ikke synderligt godt implementeret. Desuden kan de fleste af bilerne holde tiden ud, selvom det meste af dem er faldet af, hvilket også er med til at fjerne lidt af realismen.

Er der plads til at bakke?
Arenaerne er desuden ganske små og som oftest meget ensformige (runde). Og selvom der er forskellige måder at spille dem på - og spillet er blevet piftet op med de ovennævnte stunts - så går der ikke mange minutter, før man føler, at man har set alt og prøvet alt. At der hverken er power-ups eller andet, som kan bryde monotonien ved at køre i ring efter sine modstandere på disse arenaer, hjælper heller ikke stort. Desuden er AI’en mere end uacceptabelt ringe, og man føler sjældent, at de bliver styret af andre fartglæde djævle, som er ude efter dig. De kører oftest bare rundt langs yderkanten af arenaen, hvilket gør "jagten" på dem lammende kedelig. Det er nok også derfor, at man kan forlænge levetiden ved at samle et andet joypad op og spille mod en ven i splitscreen, og selvom spillet ikke understøtter mere end to samtidige spillere, er det da altid et lille plus.

Spillet kan enten spilles i Arcade eller Championship mode. Sidstnævnte er en trinvis gennemgang af de forskellige arenaer og spillemåder, som man så selv kan mixe frit (bil, bane, mission) i Arcade. Der er i alt 8 forskellige områder, der består af 1-2 arenaer og 1-2 stunt-missioner, og man skulle nok kunne se den sidste mission indenfor en dags tid eller to, hvilket er med til at cementere spillets status som en leje-titel.

Crashed således et spil, der falder mellem to stole. Det er en mellemting mellem Destruction Derby, Stuntman og Twisted Metal, men det er desværre ikke engang en tredjedel så godt, som et hvilket af disse. Det kan dog være fornøjeligt i ganske små doser ad gangen, så længe man bare ikke forventer at få en uforglemmelig oplevelse.