Crazy Taxi 3: High Roller

Det oprindelige Crazy Taxi blev en øjeblikkelig klassiker på Dreamcast. Det tilbød en unik fængende arcadeoplevelse. Nu er det tredje udspil i serien så kommet eksklusivt til Xbox. I stedet for at være en unik oplevelse, så er det nærmest en opsamling af de to tidligere titler. Spørgsmålet er, om dette retfærdiggør udgivelsen?

Crazy Taxi som altid
Strukturen har overhovedet ikke ændret sig. Du bliver givet tre bydele- Small Apple, Glitter Oasis og West Coast - hvor der hvert sted huserer en række taxichauffører. Først vælger du en af områdets fire skøre eksistenser, og dernæst sætter du dig bag rattet. Simpelt og ligetil. Kernen i spillet er at samle kunder op og aflevere dem på deres ønskede destination. Kunderne står spredt omkring på gaderne. De er alle omgivet af en ring, og parkerer du inden for denne, så hopper folk ind i vognen. Nu gælder det så om at komme frem til den ønskede destination hurtigst muligt. Dette gøres ved at manøvrere gennem trafikken, og i ny og næ udføre nogle "crazy moves".

Alt imens du bevæger dig fremad, så vil din(e) passager(er) komme med kvikke bemærkninger til din kørsel. Er du hurtig på speederen og ferm med kontrollen, så når du frem i tide. Alt afhængig af hvor hurtigt du har løst din opgave, får du lagt mere tid til din samlede tidssum, samtidig med at du får betaling fra kunden. Denne procedure udfører du så med nye kunder og nye destinationer, indtil du løber tør for tid. Kontrollen med vognen er intuitiv. De to triggere benyttes til at accelerere og bremse. Venstre analoge controller bruges til at styre. Mens A og B knappen bestemmer om du er i frem- eller tilbagerettet gear. Dertil kan du bruge Y knappen til at lave et crazy hop. Ved at udføre kombinationer af bevægelser kan du også åbne for en række nye livsvigtige bevægelser. Disse giver kortvarige fartboosts, og hjælper til at manøvrere skarpe hjørner. Netop fordi du konstant er snært for tid. Så er det vigtigt, at du bruger dine turboegenskaber og manøvreringer på de rette tidspunkter. Brugen bliver naturligvis hæmmet af, at det ikke altid er lige let at udføre dem i spidse situationer.

Næh - neon og glimmer
De forskellige scenarier er rimeligt forskellige, og byder alle på deres specialiteter. Eksempelvis så har Small Apple et stort net af undergrundstunneller, som du kan bruge til genveje. Derudover er byder scenarierne på ørkner, havne, motorveje og meget andet. Områderne er generelt veldesignede, om end måske en anelse små. Der er mange sjove små detaljer, såsom at du kan køre under vandet. Her vil din passager fortsat hoppe op og ned, men hans kvikke bemærkninger vil nu være afløst af bobler i stedet. Der er også en række småspil tilgængelige. De er rimeligt varierede, og fungerer fint til at finjustere dine færdigheder. Derudover har du som noget nyt muligheden for at gemme dine replays til harddisken. Disse kan du så nyde efterfølgende fra seks forskellige vinkler.

Er du hæmmet ?
Teknisk set er Crazy Taxi 3 noget hæmmet. Det er ikke fordi, der er det vilde galt med titlen. Der er bare heller ikke de store landvindinger. Faktisk minder konverteringen til Xbox uhyggeligt meget om den oprindelige Dreamcast version. Selv om teksturerne er blevet mere glatte og opløsningen er en knivspids skarpere. Så er det stadig det samme spil. Dette er selvfølgelig underbygget af, at to af scenarierne er næsten nøjagtige replika af Crazy Taxi 1 og 2. Det er meget mangelfuldt på effekter, der er lidt lysglimmer, hvilket stort set er det. Tilmed så har spillet det med at falde kraftigt i framehastighed. Dette gør sig især gældende i Glitter Oasis, hvilket er utilgiveligt.

Lyden består af nogle sporadiske men vel udførte effekter. Især er stemmerne med til at give en god stemning. Alternativt er musikken utroligt snæver, og byder kun på tre band - Offspring, Bad Religion og Citizen Bird. Stilen er rimeligt ensartet, og musikstykkerne er ligeså. Det er meget underligt, at man ikke kan importere sin egen musik. Selv om Crazy Taxi 3 til tider er underholdende, så bliver man spist af med et produkt, som ikke har oplevet nogen evolution siden udgivelsen i 1999. Det føles unægteligt, som om man forsøger at kasse ind på genudgivelsen af et tidligere hit. Dette er efterhånden et generelt problem for Xboxen.