Crazy Taxi er blevet udråbt som en af de helt store titler til Sega's Dreamcast.. Spørgsmålet er så om det holder.
Selve spillet er en arcadekonvertering, og jeg må indrømme jeg aldrig har prøvet det, men det afholder mig jo ikke fra at sige min mening om Dreamcast versionen.
Selve spillet går ud på at man kører rundt i sin taxa i en eller anden fantasi by, hvor man skal samle passagerer op.
Dette sker ved at man holder øje med mennesker med et symbol over deres hovede, og en ring omkring dem. Man skal bare parkere indenfor ringen, hvorpå passageren springer ombord, og så er det ellers afsted.
Ens destination bliver vist i en lille box, hvor der også står hvor mange meter der er til stedet.
Boksen kan kaldes frem ved at trykke på en knap, så man hele tiden kan holde øje med hvor langt der er.
For at finde vej har man en stor pil hængende over bilen, og den drejer så i den retning man skal.
De personer man samler op kommer af og til også med hjælp, ved at for eksempel at sige hvilken retning du skal køre.
Spiller du Arcade Mode kører du på tid, og du får mere tid ved at aflevere passageren til tiden.
Når de er sprunget op i vognen kommer der en lille tæller over deres hovede, og har du ikke afleveret dem inden for den tid, springer de simpelthen af.
Original Mode er det samme som Arcade mode, bortset fra at du kan vælge at spille i x antal minutter, samtidig med at banen er lidt anderledes da der er tilføjet ekstra locations og andet guf.
Endelig er der Crazy Box Mode som er en række små spil hvor man kan lære seje moves.
Disse spil kan foreksempel lade dig køre rundt på en bane hvor du skal ramme 20 balloner på tid, eller det kan være en slags skihop bakke hvor du skal hoppe så langt som muligt.
Grafikken i Crazy Taxi er FOR FED.
Det bliver simpelthen ikke bedre, og så kører det hele ovenikøbet totalt hurtigt selvom vejene er fyldte med mennesker og andre biler. Når man loader spillet op så er man simpelthen i en levende by, hvor biler kører rundt, og mennesker går og passer deres egne sager... Indtil du kommer flyvende i din taxi og smadrer ind i telefonbokse, fortovscafeer og hvad du nu ellers kan finde.
Jeg har spillet i timevis og har først fornyligt fundet et indkøbscenter man kan drøne rundt i.
Det kan også lade sig gøre at køre under vandet, og det er jo mildest talt lidt urealistisk.. Især da der også er passagerer der som man kan samle op. Men det er egentlig lige meget, for Crazy Taxi prøver ikke på at være teknisk eller en simulation. Kodeordet her er fart, spænding og masser af sjove oplevelser, og det leverer spillet til fulde.
Hvis grafikken er for fed, så er lyden FOR SEJ.
Bortset fra alle byens lyde, så råber ens passagere efter en, og oveni hatten er der et lækkert soundtrack med Offspring som bare passer perfekt til spillet.
Jeg kan kun anbefale Crazy Taxi, selvom det måske lyder som om det er et spil man spiller et par dage, og så er det hen i reolen med det.
Jeg har som sagt spillet det i lang tid nu, og jeg finder konstant nye smutveje og steder i byen.
Noget af det der trækker mig tilbage er også at det bare er så fedt at køre ud og ind mellem trafikken, og det er ligemeget om det er i midtbyen eller ude på motorvejen.
Man kan gøre som det passer en, bortset fra at man naturligvis skal passe på tiden.
Hvor tit har man chancen for at køre igennem en park, mens folk springer for livet?
DET KAN MAN I CRAZY TAXI!
Kort sagt.. KØB SPILLET hvis du har en Dreamcast.. Du vil ikke fortryde det.
(Lige et tip til at slutte af på: Tryk L, R, L, R, L, R, på den side hvor man skal vælge hvilken figur man vil køre med, og du kører rundt på en cykel istedet for en taxi)