Crazy Taxi

Så kører vi igen. Den skøre taxi simulator med det meget passende navn, Crazy Taxi, slår sig løs på endnu en konsol platform. Denne gang gælder det Nintendos lille kube, og som det gør sig gældende, knytter der sig store forventninger til konverteringen. Hvad kan udviklerne hos Aclaim finde på at proppe i titlen, når de får flere muligheder? GameRactor har kørt Taxi’en flad, og sidder måske inde med et svar, der lyder nogenlunde sådan - ikke så forfærdeligt meget.

Mit liv som taxi chauffør
Crazy Taxi startede sit liv i arkade hallerne. Her kunne du for en lille metalmønt, få lov til at bruge lidt tid i selskab med en gul hyrevogn og kunder der skulle fra sted til sted i en hvis fart. Crazy Taxi blev herefter konverteret til Dreamcast, hvor det havde stor succes. Hvad man fik var det samme som i spillehallen, men på hjemmealteret er holdbarheden i det bare ikke særligt stor. Crazy Taxi fortsatte turen på PS2, og søreme om spillet ikke også der blev okay modtaget - om end der manglede fornyelser. Nu er turen kommet til Gamecuben, og endnu en gang kan det minde om forspildte muligheder, men er det et problem når spillet nu er så sjovt som det er?

GameCube versionen af Crazy Taxi giver dig mulighed for (som du vel har forstået nu) at indtage positionen som taxa chauffør. På tid skal du køre byen tynd, med kunder som på den ene side bliver ellevilde når du kører stærkt og råddent, men på den anden bliver sure når du med 200 i timen fræser direkte ind i en lastbil. Heldigvis er din bil lavet af titanium, og sikkerhedsselerne af yakokselæder, og det er ganske enkelt umuligt at komme til skade i Crazy Taxi. Når alt dette er sagt, er der heller ikke rigtigt noget tilbage, for det er reelt det eneste du kan.

Der mangler lidt ekstra
Der er mulighed for at kører på Arcade banen, og på en specielt designet Original bane, det er dog den samme bane som på Dreamcast og PS2. Ydermere er der Crazy Box, en lille samling af testmissioner du kan more dig med. Crazy Taxi giver mulighed for en spiller ad gangen, og er derfor ikke et festfyrværkeri udi "lad os spille mod hinanden" genren. Det der hidtil har været spillets force, er dets tilgængelighed. Crazy Taxi kan spilles af alle uden forbehold. Lige meget hvor sindssygt du kører, kan du ikke køre nogen ned, folk springer lynhurtigt til siden. Det samt den farverige grafik giver et tegneserieagtigt præg som passer fint til formålet. Byerne, der fræses rundt i er overskuelige, og fyldt med små shortcuts der kan gøre livet som chauffør lidt lettere. Er du for lang tid om kørslen, står du nemlig tilbage med en sur kunde, og det er ikke ligefrem det, der giver smør på brødet.

Kører på slidte dæk
GameReactor sidder lige nu tilbage med et ambivalent forhold til vores lille taxi test. Endnu engang virker Crazy Taxi som et sjovt og underholdende spil. Men Acclaim har givet os en ren konvertering af arcademaskinen og lidt ekstra, men ikke optimeret spillet til GameCube formatet. Er der måske kogt en smule for meget suppe på den stakkels kylling?. I en verden hvor forventningerne til et nyt konsol spil skrues højere og højere op, og vi forbrugere kræver action, spænding, en god historie og lækker grafik, kan Crazy Taxi nærmest virke som et tilbageskridt. Som tidligere nævnt behøver dette ikke være noget problem, indeholder spillet en hvis underholdningsværdi er resten reelt set lige meget. Men når vi nu har haft chancen for at smadre rundt i en lille gul dyt på både Dreamcast og PS2, fortjener vi så ikke lidt mere end bare mere af det samme?

I sidste ende er det kun nybegyndere og folk uden noget som helst kendskab til serien, der bør investere i et spil, der allerede findes i flere afskygninger, og som udover Dreamcast originalen ikke helt har været det store sus, som man kunne håbe på. GameCube er en unik konsol med et stort potentiale, men Crazy Taxi er ikke en af de titler der viser det.