Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Crimson Skies: High Road to Revenge

Crimson Skies

I 30'erne, efter første verdenskrig og i den store depression sker der drastiske ændringer i USA, i hvert fald i Crimson Skies.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I 30'erne, efter første verdenskrig og i den store depression sker der drastiske ændringer i USA, i hvert fald i Crimson Skies. De amerikanske stater deler sig for at undslippe økonomisk kollaps, og fører små grænsekrige mod hinanden, men ikke hvilken som helst form for krig. Nu er det ikke længere på jorden, men i luften at krigene foregår. Luftskibe og diverse kampfly præger historien i Crimson Skies.

HQ

Piraten Nathan Zachary
I en tid med kaos og kampe, trives luftpiraterne. De allierer sig med deres respektive stater, og har lov til at angribe alle former for trusler, ja endda invadere fjendtlige staters luftrum og ødelægge alt de støder på. Du er dog anderledes...

Du indtager rollen som Nathan Zachary, tidligere officer på nationens største fragtluftskib. Nathan og hans bande overtog kontrollen med fragtskibet og ombyggede det til en lufthangar ved navn Pandora. Pandora har et effektivt forsvar i de påmonterede kanoner, men vigtigst af alt er opbygningen lavet således, at skibet kan indeholde op til 6 kampfly, som med avancerede kransystemer både kan lande og lette fra den imponerende fæstning.

Nathan er en skørtejæger og luftakrobat som lever for fare og rigdom, han elsker at bygge nye fly, og lede efter gamle fund. Han største interesse er af finde gamle skatte, og står nogen i vejen så udryd dem. Sådan starter historien, plottet udvikler sig undervejs, men det skal ikke afsløres her.

En professionel indpakning
Grafikken er ganske flot, spillet er lavet med den baggrund at man skulle kunne spille det i flot opløsning med mange detaljer selv på mindre maskiner, og det må man sige er lykkedes. Der spares ikke på flotte effekter, enorme eksplosioner som når man smadrer heliumstanken på et fjendtligt luftskib eller røghaler fra alvorligt beskadigede fly er bare to af de meget velanimerede effekter i spillet. Skygger, patroner som flyver om ørene på en, piloter der hopper ud af deres fly og daler til jorden med faldskærme krydrer billedet, imens har man stadig travlt med at sende raketter ned imod fjendens barakker på jorden, eller kaste sig rundt for at undgå den ild som fjenden bagved har travlt med at fyre af.

Dette er en annonce:

Med til dette hører lyd af første klasse, radiokommunikation med sine wingmen er lavet i en passende stil, rigtig gammeldags amerikanske accenter, taget direkte ud af en Bogart film. Platte vitser og andet godt flyder igennem kanalerne imens den bedste form for 30'er musik fra slidte vinylplader præger øregangene, virkelig en skøn fornemmelse. Lyden passer på en prik og er af virkelig høj kvalitet, der ikke kan andet end gavne hele spiloplevelsen.

Luftakrobatik og dogfights
Crimson Skies er ikke en avanceret fly simulator, det er hårdtpumpet action. Du skal manøvrere dit fly igennem flotte og udfordrende miljøer imens du udrydder alle former for fjendtlige enheder. Om det er ubåde eller kampfly er lige meget, knuses skal de. Opfindsomheden i Crimson Skies er stor, de superholdbare fly som aldrig staller og kan lave de mest fantastiske manøvrer ligger langt fra virkelighedens niveau af fly på dette tidspunkt. Det gør dog ingenting, for hovedvægten er lagt i action pakkede missioner og man har altid rigeligt at se til. Det er en rigtig fed fornemmelse af flyve lodret nedad imod jorden imens man holder aftrækkeren i bund og sender 10mm patroner op i bagenden på fjenden.

Konklusion
Man kan tydeligt mærke at der er lagt vægt på at skabe et spil som er attraktivt for alle der gerne vil have lidt action i luften, med osende stemning og gennemførte animationer. Det er ikke et hardcore simulations spil, mere et action spil i luften som byder på masser af historie, stemning og underholdning. Man keder sig ikke et minut mens man spiller Crimson Skies, og det bliver aldrig sværere end man kan klare på 2-4 forsøg. Crimson Skies er et virkeligt fængende kvalitetsprodukt som man ikke kan andet end at rose, et sikkert hit.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
En skøn blanding af action og fly simulation, og lyden er virkelig i topklasse.
-
Ikke særligt seriøst, men spillet er ikke til folk som satser udelukkende på simulation.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Crimson SkiesScore

Crimson Skies

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Christensen

I 30'erne, efter første verdenskrig og i den store depression sker der drastiske ændringer i USA, i hvert fald i Crimson Skies.

0
Crimson Skies - Xbox Live indhold klar

Crimson Skies - Xbox Live indhold klar

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Det ser ud til at Xbox Live brugere får en del små gaver denne jul. Her til morgen kan Microsoft nemlig meddele, at deres dogfight spil Crimson Skies har fået en del nyt indhold. Vi har det hele indenfor.

0
Crimson Skies, E3 preview

Crimson Skies, E3 preview

PREVIEW. Skrevet af Henrik Hansen

Microsoft og Zipper Interactive barsler snart med en actionfyldt flysimulator som ikke kræver at du har 44 fingre.



Indlæser mere indhold