Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 1.2.0.135. Vi opdaterer anmeldelsen når spillet kommer ud af Early Access.
Jeg sniger mig igennem det snerige landskab, mens sneen falder sagte i det stærke solskin. Jeg har lige haft mit første møde med en modstander, og jeg triumferede efter en intens katten-efter-musen kamp. Jeg kan mærke pulsen er steget. Ringen rundt om spilområdet nærmer sig, og snart vil vi der er tilbage blive tvunget til at være på et meget lille område. Fjenden kan være alle steder, og jeg føler gruen løbe mig ned ad ryggen, mens jeg åbner døren ind til det hus, hvor jeg hørte skud for bare et par sekunder siden. Hvem vil se den anden først? Det gjorde han desværre, men det var godt nok intenst, og jeg loader hurtigt ind i spillet igen, så jeg kan opleve den samme oplevelse for jeg ved ikke hvilken gang. Det er ret i orden det her.
Sådanne scenarier oplevede jeg med jævne mellemrum, da jeg spillede Cuisine Royale, som er udviklet af Darkflow Software i samspil med Gaijin Entertainment, og man kan finde det på PlayStation 4, Xbox One og PC, hvor jeg har spillet det på den sidstnævnte platform. Cuisine Royale har lånt med arme og ben, og der er rigtige mange mekanikker man også finder i eksempelvis PlayerUnknown's Battlegrounds. Dog er det, ligesom mange andre Battle Royale-spil nu til dags gratis at lege med og i Early Access, men ikke helt alligevel, men det vender jeg tilbage til.
Cuisine Royale er egentlig ganske simpelt. Det er et Battle Royale-spil, det vil sige at man er en af mange spillere, som bliver smidt ned på et stort kort, hvor man så skal skyde hinanden. Der er så den krølle, at der er en ring, som gradvist skrumper, og kommer man uden for denne tager man gradvist skade. Så derfor skal man hele tiden holde sig inden for ringen, hvilket presser de resterende spillere sammen på mindre og mindre plads. Det er en enorm populær spilform, og jeg kan nævne kæmpespil der gør brug af denne mekanik, såsom Fortnite, det førnævnte PUBG, og Apex Legends, og Cuisine Royale har tydeligvis ladet sig kraftigt inspirere af disse spil. Faktisk så meget at det er grænsende til plagiat, men jeg synes de holder sig på den rigtige side af den linje. Har man spillet Battle Royale-spil er der ikke noget der kan overraske i Cuisine Royale. Man starter næsten nøgen med kun nogle enkelte ting, man har valgt fra hovedmenuer, og når man kommer ind i spillet finder man hurtigt genstande, som skal gøre overlevelsen nemmere. Man finder våben, mad og diverse armeringer, som består af potter og pander, som man spænder på kroppen. Disse køkkenredskaber larmer, som man nok kan forestille sig, så selvom man kan tage flere skud, kan man høres fra lang afstand. Dette er selvfølgelig ikke ønskeligt i et spil der handler så meget om at overraske ens modspillere. Man har et inventar, hvor man kan skifte både våben og armering ud, men spillet står ikke stille udenfor, så man skal hele tiden passe på når man skifter diverse ting ud, da hver eneste del af kroppen, kan have sin egen beskyttelse.
Man kan også finde mad, som heler ens karakter, og man kan finde sigtekorn man kan sætte på de realistiske våben. Det betyder at sigtekornet kun kan sættes på de våben, som har det i virkeligheden. Det fungerer glimrende, og jeg må indrømme at det er meget intenst, mens man gemmer sig på første sal af et hus, for at man kan få det der sigtekort sat på riflen, som man lige har samlet op. Man bliver paranoid i disse situationer, og skifter hele tiden imellem inventaret og spillet. Der er ikke noget værre en at få en hammer i hovedet, mens man spiser bønner, både i spillet og i virkeligheden. Hvis jeg skulle brokke mig, så ville det være, at der kan gå ret lang tid imellem man møder andre spillere, specielt i starten af en runde, og jeg har da oplevet, at mit først skud først blev afgivet efter en halv time. Det kan godt blive lidt kedeligt, men jeg tænker det er et problem for genren, og ikke kun dette spil. Ellers er styringen lige i skabet, og alt fungerer upåklageligt. Man kan spille solo, hvor man løber alene, duo, hvor man er i tomandsgrupper, hvilket er ret sjovt, og i grupper af fire, så man kan spille sammen med tre af sine venner, hvilket giver spillet en fed dimension. Det er altid sjovere at spille med venner, det er vist en naturlov.
Der er fire karakterer man kan spille med, og disse har så forskellige specielle evner, som man kan gøre brug af. Der er to amerikanere, der ser ud som om de er fra det vilde vesten, en Azteker-kriger, og en viking. Vikingen, som hedder Erik, for hvorfor ikke, kan lave et tordenslag, hvor han flyver op i luften, og hamrer sit våben ned i jorden. Itz Ozlotl, aztekeren, kan blive et spøgelse og derigennem udødelig. Annie, har "bulletime" og kan sløve tiden ned, og til sidst Clyde, som kan blive til et bæst, som løber hurtigt, og kan tage meget skade. Disse gør kampene ret interessante, og kan være med til at vende ildkampe til din fordel. Derudover kan man låse op for fælder, som de alle fire kan bruge. Disse smider man på jorden, så spillere der aktiverer dem bliver udsat for forskellige effekter, som at løbehastigheden falder, eller at man ikke sigter så godt. Alle disse evner og skydevåbnene gør at man har mange strategier at lege med, hvis man ønsker.
Jeg skal dog her nævne mit største problem, og det er at spillet gerne vil have man bruger en masse penge på det, ligesom de fleste andre Battle Royale-spil. Aztekeren, med det indviklede navn, for eksempel, er ikke låst op fra starten af, og skal han det, skal man spille en masse eller smide en bunke penge for at låse op for ham. Sådan er det med alle de ting man også kan låse op for, eller som kan give en en fordel, og det føles bare skidt synes jeg. For det træ, hvor man låser op for nye fælder og klæder, er enormt, som i kolossalt, og at nå til enden er en bedrift i sig selv. Man låser hen ad vejen op for ekstra erfaring, men der skal virkelig spilles meget for at få alle fælder og genstande. Derudover ligger der Azteker-mønter rundt omkring i banerne, som man kan bruge i spillemaskiner, som så spytter tilfældige ting ud, som er mere eller mindre brugbare. Det er lidt sjovt fundet på. Spillet er gratis, og det er altid en formildende omstændighed, men hvis det absolut er nødvendigt med mikrotransaktioner, hvorfor så ikke benytte sig af samme model som eksempelvis Warframe, og tilbyd stærke kosmetiske tilpasningsmuligheder, i stedet for at gemme mekanikker bag yderligere betaling. I så fald ville jeg egentlig bare gerne have haft at Darkflow bare havde sat spillet tilbage for €29.99, og så ikke have den slags mikrotransaktioner overhovedet.
Men igen - her på Gamereactor er det mikrotransaktioner i betalte spil vi langer ud efter, da det er disse der forringer selve akten at købe et "komplet" spil, og Cuisine Royale er gratis.
Spillet er ganske pænt at se på, og især føles landskaberne store og detaljerede. Der er mange forskellige områder, som byer, marker og skove, og man kan sagtens bruge disse til sin fordel, hvis man tænker sig om. Det er fedt. Der er desuden diverse køretøjer som man kan fragte sin halvnøgne krop rundt med. Fysikken på disse er lidt interessant nogle gange, men det virker nogenlunde som det skal.
Lyden er også vigtig, for med de rigtige høretelefoner, kan man få en stor fordel, da lyden af skud og andre spillere er livsvigtige at kunne høre, derfor er der heller ingen musik i banerne. Det er ret fedt at lyden spiller så stor en rolle.
Så er Cuisine Royale værd at spille? Ja, det synes jeg. Spillet er jo gratis at spille, hvis man ikke lader sig friste, og det er faktisk ret sjovt, mest på grund af humoren, for selve spildelen er set før. Dog skal det siges at spillet er godt poleret, og faktisk gør det bedre end nogle at de spil, det har ladet sig inspirere af, og det er fedt at se nyt blod i Battle Royale-genren.