Cultures 2

Cultures 2 åbner med en rigtig flot introduktion. Her ser vi en den unge viking Bjarni, der, stående på en blomstereng, pludselig får en frygtindgydende vision. Her ser han sig selv i kamp med selveste Midgaardsormen. Det frygtelige væsen tårner i alt sin vælde spruttende af ild. Ved Bjarnis side er en række fremmedudseende personligheder, der tilsyneladende er fælles om at bekæmpe væsnet. I baggrunden er nogle kæmpe porte åbnet. Lige så pludselig som visionen træder frem for Bjarni, lige så snart forsvinder den igen. Han tager nu af sted for at besøge Nornerne, og høre hvordan de tyder hans drøm. Midgaard er naturligvis truet af Midgaardsormen, og Bjarni er håbet der skal forene de forskellige klaner i kampen. Dette gøres gennem en række missioner, der alle byder på en tilbagelænet RTS oplevelse.

Mange ressourcer
Første bane fungerer som indgangsvinkel til hele spillet. Her lærer du først at styre Bjarni rundt. Han fungerer som en helteenhed, der løbende kan få nye færdigheder. Dernæst lærer du at stable et lille samfund på benene. Dette er virkelig grundpilen i Cultures 2. Da det er dette, der vil optage omkring 95% af din tid. Cultures 2 har mange lighedspunkter med Settlers serien, men når det er sagt, så er det samtidig meget mere avanceret. I Cultures 2 har du nemlig eksempelvis 30 forskellige ressourcer, du skal holde styr på, hvoraf mange af dem bliver fremstillet af dig selv. Måden dette gøres på styres også af dig ned til mindste detalje, og mister du overblikket et øjeblik, kan det hurtigt få katastrofale følger. Din befolkning gider nemlig som udgangspunkt ikke at lave noget. Allerhelst vil de gå og sludre, ligge og slumre eller hygge sig i deres små huse. Det er så op til dig at være slavepisker, og konstant sørge for at holde hjulene i gang.

Lang kommandovej
Ved at bygge de bygninger der som udgangspunkt er dig tilgængelige, så får du løbende adgang til nye bygninger. Kommandovejen er vanskeliggjort af to ting. For det første så vil dine folk initiere med at bygge nye bygninger, også selv om du mangler én eller flere nødvendige ressourcer. På et givet tidspunkt vil de mangle den pågældende ressource, hvorefter de bare vil stoppe med deres foretagende. Det er dybt frustrerende, at man ikke får nogen meddelelser om dette, og det er irriterende, at man efterfølgende skal finkæmme området for små lystige vikinger. Skulle det lykkedes dig at få rejst bygningen, så venter der stadig flere trængsler. Dine indbyggere kan nemlig ikke påtage sig et hvilket som helst erhverv. Der er nemlig en række erfaringsgrene, og indbyggerne skal først samle erfaring før de kan påtage sig et givet erhverv. Et eksempel på dette er indenfor den primære ressource hvede. Her skal du først tilknytte en arbejder til at høste kornet. Når han får nok erfaring på dette område, så kan han blive udnævnt til møller i stedet. Her kan han så male kornet. Når han får nok erfaring på dette område, kan du så gøre ham til en bager i stedet for osv. Mens processen forløber, vil du løbende have behov for at uddanne nye folk til de stillinger, som du lader ledige.

Mage søges - ikke buttet
Som det nok fremgår, så har du noget at holde øje med. Derudover skal du også selv sørge for nytilkommende til dit samfund. Dette gøres ved at finde mænd og kvinder der er singler og smede dem i ægteskabets lænker. Herefter kan du få dem til at producere børn. Dette er én af de få områder, hvor de små slamberter rent faktisk adlyder. Du kan sågar bestemme, hvilket køn den lille ny skal have, hvorefter en stork kommer forbi. Denne del af spillet var noget min kæreste fik stor glæde ud af, hvilket ikke virker særligt betryggende. Der er en klar klassedeling i samfundet. Så mænd udfører alt det fysiske arbejde, mens kvinderne sørger for, at der er mad på bordet, og indretter de små huse. De forskellige små indbyggere har nemlig en række barometre, der eksempelvis viser hvor glade og sultne de er. Kører du dine folk for hårdt, vil de ende som små skeletter.

Irriterende actionscener
Selv om det essentielle er processen med at sørge for din landsby og dine små indbyggere, så er der også lidt andet til at bryde spilrytmen. Du har jo trods alt en mission at fuldføre, og et mål at nå frem til. Af og til skal du sørge for at fremavle soldater, som skal bruges til at overvinde nærtliggende landsbyer til din sag. Fremgangsmåden er utrolig simpel, da de andre landsbyer ikke fokuserer særligt meget på deres forsvar. Faktisk lader det til, at computeren deler nogle af dine egne problemer. Da dens indbyggere også blot står i gaderne og småpludrer. Kampene bliver derfor aldrig særligt udfordrende, og er hurtigt overstået. I enkelte tilfælde skal du også løse nogle små actionscener. Her skal du med en lille flok soldater eksempelvis løbe igennem en labyrint befolket med kryb. Disse scener er temmeligt irriterende, og virker malplacerede i spillet.

Sødt - men passé
Teknisk set fungerer Cultures2 fint. Dog så absolut uden de store landvindinger. Grafikken er en række præ-renderede skærme befolket med sprites i to dimensioner. Når der er mange sprites på skærmen, så har spillet det med at hakke lidt. Du har ingen mulighed for at skifte synsvinkel, men heldigvis er skærmen relativ overskuelig, og holdt i gode klare farver. Dog har du tre grader af zoom til at hjælpe med overblikket. Det hele er holdt i et tegneserieagtigt præg, med små søde animationer. Det er bare en stil og en udførsel, som efterhånden har nogle år på bagen. Så selv om jobbet bliver udført, så er det ikke med bravur. Lyden er af en noget middelmådig standard. Bestemt ikke noget man vil gå og huske bagefter. Slår du lyden fra, så vil du bemærke, at effekterne er meget spartanske.