Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Cycling Manager 3

Cycling Manager 3

For en gangs skyld er der spænding om udfaldet af Tour de France, selv om løbet i skrivende stund er nået mere end halvvejs.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

For en gangs skyld er der spænding om udfaldet af Tour de France, selv om løbet i skrivende stund er nået mere end halvvejs. Med et solidt comeback har Jan Ullrich formået at true den gule trøje, der ellers nærmest er groet fast på Lance Armstrong. Ikke overraskende er der op til årets udgave af det klassiske løb udgivet et par spiludgivelser. Hvor Konami lægger vægten på action og dramatik for den enkelte rytter i Tour de France 2003 til PS2, fortsætter Cyanide med at udvide og forbedre manager-konceptet i Cycling Manager 3.

HQ

Den første udgave af spillet var et velmenende forsøg på at definere en ny strategi-/simulationsgenre. Toeren var noget nær en skuffelse med en mildt sagt ustabil game engine og en meget ufærdig managerdel. Så det var med en vis skepsis, at Cycling Manager 3 blev installeret og skudt af. Det var en behagelig overraskelse at opdage, at man nu kan spille cykel-manager på dansk. Det gør det i hvert fald lettere at forstå fagudtryk, nyheder om løb, kørere og hold og så videre. Derudover har menuer og brugerflade i øvrigt fået en grundig og hårdt tiltrængt overhaling. Så selv om managerdelen er mærkbart udvidet, så er det faktisk lettere at forstå sammenhængen og bevare overblikket end i de 2 foregående versioner.

Uanset om man er til enkeltstart, forårsklassikere eller de store etapeløb, så vil man som cykel-entusiast finde fornuftig underholdning i Cycling Manager 3. Hold og ryttere er delt i 2 divisioner - lig med sværhedsgrader - og i begge er der omkring 200 forskellige etaper og løb at kaste sig over. Dyrker man således en bestemt løbstype, så kan man pille de relevante løb ud og køre dem fra en ende af.

Men det er først, når man kører en sammehængende sæson eller et fuldt etapeløb - som Giro’en, Tour’en eller Vuelta’en - at man virkelig får en fornemmelse af rytter og styrker og svagheder. Forud for hver sæson bliver hver rytter - og dermed hvert hold - tildelt en given mængde ressourcer. Det betyder, at man må være økonomisk og ikke brænde alt det sportslige krudt af i Flandern Rundt eller Amstel Gold-løbet, hvis det i virkeligheden er Tour’en, der er holdets primære mål for sæsonen. Det nytter således heller ikke at angribe og satse på føringer og etapesejre i hvert eneste løb. Så vil bjergrytterne praktisk talt ikke være i stand til at køre opad, når Tour’en nærmer sig alperne. Forhandlinger med både ryttere og sponsorer indgår også i spillet, ikke mindst om det samlede budget for holdet. Hvis holdet rent sportsligt slår til, kan det ende med stramninger, så manageren - spilleren - må sige farvel til én eller flere stjerneryttere og i værste fald må se sig selv fyret. Endelig er der mere uberegnelige elementer som rytternes ’off-days’, styrt og punkteringer, som er med til at sikre en god portion spænding helt frem til målstregen.

Hvor managerdelen er mærkbart forbedret siden toeren, så gør de visuelle opstramninger under løbene betydeligt mindre væsen af sig. Nok har rytterne fået flere detaljer og mere fylde - om end de stadig fremstår uden karakter og tydelig lighed med rytterne fra virkelighedens verden - og nok optræder monumenter som Triumfbuen og Brügge-katedralen i løbenes omgivelser. Men tilskuerne står stadig som flade og livløse papskilte. Helhedsoplevelsen bliver dermed yderst anonym, om end styring af både enkeltryttere og hele holdet er blevet betydeligt lettere.

Dette er en annonce:

Den mest afgørende ulempe, som også version tre lider under, er at man er nødt til at udgive en relativt omfattende patch til spillet, allerede inden markedsføringen ved spillets lancering er slået helt igennem. Patchen retter knaster i kameraføringen - så man ikke længere kan lade kameraet gå under asfalten(!) Desuden bliver faktuelle forhold omkring ryttere og hold rettet Patchen efterlader indtrykket af sjusk og en frist for udgivelsen, der ikke har levnet tilstrækkelig til et fornuftigt testforløb. Cycling Manager 3 kan tilmed afvikles på en så beskeden maskinkonfiguration som Pentium I 350 MHz med 128 MB RAM og kravene er så beskedne som 3D-kort med 8 MB RAM.

Cycling Manager 3 er et spil, der trods sine tekniske mangler og visuelle anonymitet nok skal levere passende underholdning til cykel-entusiaster. Opstramningen af managerdelen har trukket afgørende i retning af en realisme og kompleksitet. Når karakteren alligevel ikke kan komme højere op end et pænt 6-tal, skyldes det først og fremmest, at spillet simpelt hen er for tørt og action-forladt. Cyanide er gået et stykke af vejen for at sikre licensen til rytter-, hold- og sponsornavne fra virkelighedens verden, hvorved det virker både billigt og ufrivilligt komisk, at man som spiller og cykelfreak skal nøjes med pseudonavne som Robinbank og Nielstrung i stedet for Rabobank og Armstrong.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Et spil for cykenentusiasten, der finder underholdning i at stå i spidsen for et stort cykelhold. Mange detaljer i den komplekse managerdel.
-
Afviklingen af løb foregår noget anonymt. Spillet er desuden udgivet med mange fejl i koden og databasen over ryttere og hold.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Cycling Manager 3Score

Cycling Manager 3

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

For en gangs skyld er der spænding om udfaldet af Tour de France, selv om løbet i skrivende stund er nået mere end halvvejs.



Indlæser mere indhold