Skip to main content
Anmeldelser Dark Age of Camelot: Trials of Atlantis

Dark Age of Camelot: Trials of Atlantis

For at fungere som succesfuldt MMORPG med en trofast og engageret fanskare er det nødvendigt med fortsatte opdateringer, patches og udvidelsespakker.
Sigrid Zeuthen 5 april 2004

For at fungere som succesfuldt MMORPG med en trofast og engageret fanskare er det nødvendigt med fortsatte opdateringer, patches og udvidelsespakker. Nu har Dark Age of Camelot (DaoC) sparket sin anden på gaden. Hvor Mythics første udvidelsespakke ikke gjorde meget andet end at tilføje nye områder og nye monstre samt en opdatering af spillets grafik, åbner Trials of Atlantis (ToA) op for en mængde nye aktiviteter. Udover at tilføre spillet flere monstre, nyt udstyr og en ny race per realm, så åbner ToA også op for et virtuelt dykkereventyr. Pakken tilføjer nemlig store områder under vand, som kan udforskes og dette fremhæver også en anden af udvidelsespakkens store tiltag den grafiske ansigtsløftning spillet har fået, men mere om det senere for ToAs absolutte omdrejningspunkt er klart de ny trials, masterlevels og artifakts.

Der er ni trials, som består af yderligere 10 undermissioner og som alle belønnes med et masterlevel ved gennemførelse og dette virker umiddelbart som en god ide, som går godt i tråd med DAoC’s univers. Der er blot et stort aberdabei. Disse trials tager alle uhyggeligt lang tid at gennemføre og de fleste kan kun klares ved man har en magtfuld gruppe i ryggen. Også de nye artifakts er et interessant tiltag, som kunne have ført til en spændende udvikling i gameplay. Igen er problemet blot, at disse tager uhyggeligt lang tid at fremskaffe og når man først har fået fingrene i dem skal man ikke tro, at trængslerne slutter her. Artifakterne skal nemlig også stige i level og dette kan kun gøres mod nogle specifikke monstre, der igen tager tid at finde.

Har man først opnået sine masterlevels og fået fingrene i artifakts, som er gået i level, så er man også blevet betydeligt stærkere, men med den tid det tager at opnå dette vil det kun være powergamers, som nogensinde kommer til at få glæde af disse to essentielle dele af udvidelsespakken. For casual gamers er skællet mellem spillere blot blevet større og dermed kommer disse blot til at opleve spillet som mere ubalanceret end før, hvilket i sidste ende fører til en ende på Realm vs Realm for disse spillere, da de ikke vil stå en chance mod powergamers, der har masterlevels og er spækket til tænderne med artifakts.

Netop fordi Realm vs Realm er så stor en del af gameplayet i DAoC, er det synd, at spillet bliver gjort så ubalanceret af ToA. Spillere, der ikke har masterlevels eller artifakts får svært ved at klare sig og Realm vs Realm vil derfor appelere langt mindre til denne gruppe. Dermed mister DAoC en stor del af sin tiltrækningskraft og en stor del af det unikke ved spilleformen vil gå tabt for en mængde spillere.

Mythic har med ToA givet DAoC en tiltrængt afstøvning og har løftet det grafiske niveau væsentligt, dog kan spillet stadigt slet ikke konkurrere med andre og nyere MMORPGs på markedet, hvor både Asherons Call II og Starwars Galaxies ligger lysår foran hvad DAoC: ToA visuelt har at tilbyde. Stadigt må man medgive, at løftet i grafikken har hjulpet og især undervand er der til tider smukke visuelle glimt at skimte. Man prøver med ToA at forstærke de aspekter af DAoC hvor spillet er konkurrencedygtigt på markedet og dette er i jo i og for sig en god ide. Man rammer desværre bare helt forbi en kæmpe gruppe spillere og indsnævrer gruppen af spillere, der kan nyde og få fuldt udbytte af spillet og derved begrænser man også levetiden for DAoC.

Det er ret tydeligt at se, hvem Mythic henvender sig til med ToA og det er bestemt ikke nye spillere og casual-spillere, måske fordi de har indset, at spillet ikke længere kan stå distancen i forhold til alle de nye MMORPGs, der udkommer i øjeblikket og med Online rollespil som Warhammer Online og specielt World of Warcraft på trapperne kan det nok også virke uoverskueligt at konkurrere. I stedet lefles der med ToA for den hårde kerne af powergamers, som elsker deres spil og dedikerer dage, uger og måneder til spillet. For nye spillere og casual gamers er ToA en streg i regningen, men for de hardcore fans af spillet og dem med oceaner af tid at spendere foran computerskærmen så er ToA et absolut must. Tilhører man kernen kan man derfor godt smide et par ekstra points oven i karaktererne, men alle andre bør nok snuse rundt på markedet for at se om deres hårdtjente penge evt. ikke kan investeres i en bedre spiloplevelse.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Mange nye områder artifakts og evner at udforske for garvede spillere med massere af tid.
Minusser Spillet er blevet umådeligt ubalanceret og så absolut ikke i casual spillernes favør.
Fuld profil 26 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.