Dark Souls

Dark Souls er svært. Har du spillet forgængeren, Demon's Souls, kommer det næppe bag på dig, men det er alligevel værd at slå fast. Netop sværhedsgraden var et af de store trækplastre ved From Softwares sidste spil, og den bliver endnu højere i Dark Souls, slår producer Kei Hirono fast. Men det kan enhver jo komme at sige.

Heldigvis får vi syn for sagen, da manden med controlleren, kaldet Uchi, dør flere gange i løbet af præsentationen - til trods for at udviklerne har gjort hans figur stærkere end man normalt ville være på dette punkt i spillet, forklarer Hirono.

Demoen foregår i et nyt realm, der ikke har været vist frem før. Det er en slags enorm bibliotekssal, befolket af skabninger, der ligner mennesker, men har hoveder som slanger, der tilmed sidder på en hals, der næsten er en meter lang.

Spilleren befinder sig i en celle af en art, og umiddelbart er der ingen vej ud. Et par væsener af krystal skal besejres, inden vi kan begynde at tænke på at undslippe. Efter de er ekspederet, bemærker vi at vagten foran cellen sover, og med et hurtig slag falder han død om. Han har en nøgle på sig, og vi kan træde ud af cellen.

Salen foran os er rund, og strækker sig opad i det, der ligner det uendelige. En stor vindeltrappe løber langs væggen, og fordelt rundt på den er små plateauer med døre til flere fængselssceller. De fleste af væggene er dækket af enorme bogreoler, og man kan skimte små stiger hist og her.

Vi når dog ikke at nyde udsigten, for i det vi træder ud, aktiveres et scriptet event. Et bur i bunden af salen åbner sig, og en flok nye væsener vælter ud. De ligner en slags slanger med arme, og med et hoved, der ligner en blæksprutte. Slangemændende fra før bliver grebet af panik, da disse nye væsener slipper fri, og tager flugten op af trapperne.

Det tager ikke mange sekunder at indse, at vi er nødt til at få lukket disse væsener inde igen på en eller anden måde. Uchi starter med at løbe op af trappen, i samme retning som slangemændende flygter. Han når til en stige, som slangemændende også benytter, og som monstrene åbenbart ikke kan forcere. Men slangemændende har ikke tænkt sig at lade ham kravle op, så vi må finde en anden rute. Uchi løber ned af trappen igen og bliver angrebet undervejs af forbipasserende slangemænd. Han løber forbi, men støder ind i et af monstrene, der dræber ham på få sekunder. Hirono forsvarer Uchis ære ved at fortælle, at han selvfølgelig bare lod sig dø for at demonstrere, at disse fjender er særdeles farlige.

Vi er tilbage i fangehullet, og Uchi starter denne gang med at løbe ned af trappen. Han kravler ind i en anden celle, hvor hverken slangemænd eller blækspruttemonstre kan nå ham. Ved at undersøge omgivelserne finder han en hemmelig gang, der fører ned til næste celle, og på den måde kan vi i sikkerhed fortsætte vejen ned.

Han når ned til gulvet, og bevæger sig målrettet hen mod en stige, der fører op til en balkon. Blækspruttemonstrene kan ikke kravle op efter ham, så i et øjeblik er han i sikkerhed. Der går dog ikke længe, før tre slangefolk dukker op, og Uchi må gøre sit bedste for at besejre dem.

Igen ser vi, hvordan spillet er benhårdt, men ikke unfair. Hvert hug fra slangefolkenes økser tager en stor del af Uchis helbred, men med den rette timing kan han blokere eller undgå dem. Desværre lykkedes det ikke i første forsøg, og Uchi dør endnu en gang.

Han skynder sig ned til dette sted igen, og vi får demonstreret nogle af ændringerne i kampsystemet. I Dark Souls kan spilleren bære flere våben ad gangen, og vi ser blandt andet en økse, en hammer og et sværd. De har hver især indflydelse på spillerens bevægelsesmuligheder og smidighed, hvilke manøvrer man kan lave og så videre. Målet er, forklarer Hirono, at få spilleren til eksperimentere og prøve forskellige våben af, indtil han finder sin foretrukne spillestil.

Fjenderne er også blevet mere intelligente, forklarer Hirono, og sårede fjender kan finde på at trække sig tilbage for at hele og regenerere deres helbred.

Uchi besejrer den lille flok slangemænd i tredje forsøg, selvom han modtager en del stryg. Herefter er det videre op af en ny stige til en genstand, der mest af alt ligner en grammofon fra middelalderen. Ved at sætte et item i, vi fandt i bunden af en af fængselscellerne tidligere, begynder grammofonen at spille, og blæksprutte-monstrene trækker sig tilbage til den celle, de kom fra. Området er nogenlunde sikkert, og vi kan bevæge os videre.

Som sagt lover Hirono, at Dark Souls bliver endnu sværere end Demon's Souls. Det så måske ikke sådan ud fra demoen, siger han (vi synes nu det så ganske svært ud), men minder os om, at spillerfiguren som sagt er stærkere end normalt, og at Uchi kender området i forvejen, og ved hvor han skal løbe hen. For en ny spiller, der aldrig har været der før, vil det være langt sværere, vurderer Hirono.

Målet med den høje sværhedsgrad er at give spilleren en følelse af tilfredshed, af at have opnået noget, når man klarer en af spillets udfordringer, fortæller Hirono. Hvor meget sværere, Dark Souls bliver i forhold til Demon's Souls, får vi at se, når spillet udkommer til oktober.