I strømmen af ekstrem sports titler, hvor kronen nok tilhører Tony Hawk, kommer der nu endnu en udfordrer. Gameplay er faktisk bygget op omkring trickmotoren fra Tony Hawk. Denne gang er det blot BMX kunstneren Dave Mirra, der har lagt navn til. Vi skal atter ud i en lind strøm af frygtløse stunts, hvoraf mange af dem er i direkte modstrid med alle fysiske love.
Valgmuligheder i overflod
Som det var tilfældet med Tony Hawk, så er Dave Mirra Freestyle BMX 2 (Dave Mirra 2), en konvertering af en titel der tidligere er udkommet til Playstation2. Denne tendens til at de fleste titler udkommer til samtlige platforme, er noget der bliver stadigt mere udbredt. Det er dog ikke et problem, så længe spillene bliver optimeret til den enkelte konsol. Dette gør sig bare alt for sjældent gældende, og jeg kan ikke benægte, at Dave Mirra 2 er et sådant tilfælde.
Der er ingen tvivl om, at Dave Mirra 2 er et sandt paradis hvad angår valgmuligheder. Ud over alle de gængse muligheder for at spille alene. Så er der hele 13 variationer over multiplayertemaet. Derudover er der en meget omfattende baneeditor, som giver dig muligheden for at sammensætte den ultimative udfordring. Det centrale er, som så oftest før, at starte din egen karriere. Dette gøres ved, at du udfordrer 14 forskellige kendte BMX kørere på 10 forskellige baner. Helt centralt så drejer det sig om respekt, gennem at gennemføre en række objektiver får du de andre køreres respekt. Dette vil give dig bedre karakteregenskaber, såsom mere sikre landinger, og bedre udførte hop. Ved at blive en mere respekteret kører, så åbner du muligheden for at tilegne dig bedre BMX cykler samt adgang til nye baner. Objektiverne er generelt rimeligt varierede, og er ikke kun begrænset til at udføre stunts.
Store baner
Banerne er et område, der er blevet arbejdet med. Dømt ud fra hvad der er typisk for genren, så må de nærmest kaldes enorme. Kører du eksempelvis med en to minutters tidsgrænse, så er det lige før, du end ikke kan nå hele turen rundt - rimeligt imponerende. Derudover er alle banerne stoppet med interaktive genstande, såsom toge, biler, både, mennesker og andet. Du vil faktisk få muligheden for at afsætte fra et tog i fuld fart. Der er altid så meget at lave, at du aldrig vil kede dig på banerne.
Problemerne kommer mere i styringen af din BMX rytter. Det er svært at sætte fingeren på ét rigtigt enerverende problem - derimod er der en del småproblemer. Du kan via dit keypad udføre en masse forskellige stunts, og igen variationer over disse stunts. Overordnet set er det næsten kun din fantasi, der sætter grænserne. Desværre virker det som om, at kollisionscheckene ikke er specielt godt programmeret. Du vil mange gange styrte på mystiske tidspunkter - inden du endnu er kommet i kontakt med den ønskede flade. Generelt virker kontrollen lidt tilfældig, og der er alt for mange tilfældigheder, der afgør din videre færd. Derudover er der nogle generelle irritationsmomenter: såsom at det er alt for svært at køre fremad, når cyklen først ruller baglæns. Derudover er det alt for besværligt at komme op, når du er kommet ned i et hul. Dette til trods for, at det bare burde være let nok at køre op af rampen. Der er bare ikke den nødvendige følelse af, at være der. Spillet føles alt for overfladisk. Dette bliver blot forstærket af de andre "professionelle" BMX-ryttere, som kører på banerne. De har det med at sidde fast i omgivelserne, og lave nogle dybt underlige styrt. Ærligt talt ikke noget der burde fordre meget respekt fra din side.
Der mangler noget
Det er mærkeligt, at der ikke er gjort noget ved disse problemer. De var nemlig alle til stede i PlayStation 2 versionen. Succes i et spil af denne type, kommer utroligt meget an på det arcadeagtige præg, på det "feel" som titlen skaber. Det er ikke meningen, at du skal sidde og være frustreret over endnu et uforståeligt styrt, efterfulgt af at din rytter ubesværet kører baglæns op af en 4 meter høj rampe. Der er noget muggent ved det!
Grafisk set er det lidt over middel. Dave Mirra 2 har nogle meget flotte animationer, og det er generelt nogle skarpe teksturer. Der er dog nogle problemer med et noget underligt kollisionssystem, der fjerner følelsen af fylde. Derudover så er der ikke inkluderet nogle effekter, som du kan blære dig med. Ingen real-time lyseffekter eller lignende her. Det er lidt ærgeligt, at det hele bærer præg af, bare at skulle sprøjtes ud til endnu en konsol, og så indkassere pengene på navnet.
Prøv før du køber!
Lyden består af et godt soundtrack, hvor vi har navne som Sum 41, Gangstarr og A Tribe Called Quest. Bliver du træt af dette, har du muligheden for at sammensætte dit eget soundtrack, og hente det fra harddisken. Lydeffekterne er på det jævne, intet at falde i svime over, men på den anden side bestemt heller ikke dårlige.
Nu er det selvfølgeligt ikke det store udvalg, af denne type spil vi har til rådighed, og Dave Mirra 2 er da heller ikke en helt uduelig titel. Det har da sin charme, især hvis I er flere om at spille samtidigt. Den store baneeditor er også virkeligt suveræn, og byder på mange timers underholdning, men nok mest mens du laver banerne. Dette skyldes at spillet har en række mangler, der går ud over det samlede gameplay. Vel er det nemt at gå til, og du har en masse flotte stunts til din rådighed, men det hele drukner bare i halvdårlig programmering. Skal du have et ekstremt sportsspil, så vil jeg i stedet anbefale Tony Hawk 3.