Dave Mirra Freestyle BMX

I kølvandet på Tony Hawk Skateboarding og dennes utrolige succes har flere udviklere forsøgt at konvertere forskellige alternative sportsgrene til konsollerne. I Dave Mirra Freestyle BMX er gameplayet principielt opbygget på samme måde som førstnævnte titel, om end boardet naturligvis er blevet udskiftet med smarte BMX-cykler. Er spillets ukuelige gåpåmod og mangfoldige muligheder nok til at danne grundlag for et tiltrængt alternativ i genren, eller er Dave Mirra Freestyle BMX bare endnu en overflødig kopi?

Smukt afbalanceret indlæringskurve
Principielt minder Dave Mirra Freestyle BMX utroligt meget om de nærmeste konkurrenter, heriblandt det uovertrufne Tony Hawk Skateboarding. Her er det nemlig heller ikke målet at komme hurtigst igennem diverse baner, men istedet at afprøve en række halsbrækkende stunts. Man tildeles point efter, hvor advanceret det udførte stunt har været (kriterierne plejer simpelthen at være efter, hvor mange knapper der har været brugt). For at frigøre de resterende baner og cykler er man dog nødsaget til at deltage i Proquest, hvor man stilles overfor en række udfordringer med stigende sværhedsgrad. Selvom prøvelserne indledningsvis er forholdsvis overkommelige, stiger sværhedsgraden nemlig ret hurtigt, og de simple hop bliver hurtigt udskiftet med krævende 60 meter grinds på elledninger. Denne perfekt afbalancerede stigning i sværhedsgraden skaber en meget god indlæringskurve, så man på en sjov og varieret måde introduceres for spillets forskellige facetter.
Foruden titelpersonen selv, freestylekongen Dave Mirra, tilbyder Z-Axis´ seneste udspil en håndfuld andre interessante ryttere, hver med deres udprægede stil. Desværre fungerer dette ikke helt planmæssigt i praksis, idet rytterne, trods deres forskellige styrker, alligevel håndterer flere udfordringer næsten ens. Dette er dog kun et mindre irritationsmoment, og illustrerer således perfekt, hvor få fejl der egentligt er i Dave Mirra Freestyle BMX. Hvis bare der havde været lidt større forskel fra rytter til rytter, lidt flere muligheder, samt en smule mere nytænkning ville Dave Mirra BMX givetvis have været en klassiker på sportsscenen. Gameplayet er dog stadig så dejligt frisk og anderledes, at enhver med mod og lyst på diverse halsbrækkende stunts nok skal finde timevis af underholdning i denne titel.

Gettin´ down with the ghetto beats
Rent audiovisuelt følger Dave Mirra Freestyle BMX desuden flot med dets nærmeste konkurrenter. Specielt de barske R&B-inspirerede, hip-hop rytmer passer perfekt ind i spillets generelle stilbillede, og bidrager perfekt til at gengive stemningen fra henholdsvis en maltrakteret baggård, et forladt boligkvarter og lignende. Spillet sætter med andre ord standarden for baggrundslyd i computerspil. Visuelt forekom der desværre et par uheldige clipping-fejl under testen af spillet, men dette rokkede ved intet tidspunkt ved det overvældende positive indtryk, man får af omgivelserne. Miljøet er først og fremmest utroligt interaktivt, og selve omgivelserne (ramperne, pakhusene m.v.) er desuden flot gengivet vha. et overbevisende og nuanceret farvevalg.

Uhyre fængslende
Normalt plejer disse alternative sportsspil ikke ligefrem at imponere undertegnede, men med Dave Mirra Freestyle BMX har det modsatte nærmest gjort sig gældende, idet jeg ikke kan overøse det med tilstrækkeligt mange superlativer. Det er minimale fejl og mangler i gameplayet, kombineret med en forholdsvis lav holdbarhed, der afholder spillet fra en absolut topkarakter. Enhver inkarneret BMX-tilhænger bør dog utvivlsomt kigge nærmere på dette overraskende mesterværk. Tony Hawk Skateboarding 2 skal virkeligt være fantastisk, for at Z-Axis med Dave Mirra Freestyle BMX ikke overtager denne bastion indenfor sportsgenren.