Dansk
Gamereactor
anmeldelser
David Beckham Soccer

David Beckham Soccer

Rage forkludrer en ellers god fodboldspillers navn, ved at leverer en tarvelig omgang bold.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nu er VM i bold efterhånden på så lang afstand, at man som dansker igen kan interessere sig for fodbold. Men bedst som man har fortrængt mindet om kampen mod England - dukker Manchester United op i Aarhus og lammetæver et forstærket FF Aarhus, og i Xbox’en venter gu’hjælpemig David Beckham Soccer. Kan spillet mon hjælpe til at man kan tilgive ham det danske nederlag i Japan - eller i hvert fald hans smag udi frisurer?

HQ

Mange turneringer...
Når man bladrer gennem menuen og checker spilmulighederne, er der lagt op til mange indendørs-aftenener foran TV-skærmen. Venskabskampe, Arcade, Training - og et væld af turneringer - herunder ikke mindst muligheden for at oprette egne turneringer med hjemmestrkkede hold. Jeg har aldrig helt forstået, hvad en særskilt Arcade-mode har at gøre i spil af denne type. Spillet er i sig selv så meget arcade, at det er svært at se grundlaget for en særlig game mode. Til forskel fra et tennis-spil, jeg engang havde fingre i til PSOne, hvor boldene i arcade-mode landede som små bomber - er der dog hér tale om gedigne varationer af boldspillet. Survival går simpelt hen ud på at vinde så mange kampe som muligt i træk, mens Beat Brazil ikke overraskende går ud på at gi’ de nykårede verdensmestre høvl. Man starter som det næstbedste hold, og hvis missionen lykkes, venter der endnu en kamp med det tredjebedste hold - og så fremdeles. Træningsdelen er grundig med et væld af øvelses-situationer, hvor Beckham guider spilleren igennem grundlæggende sparketeknik - og selvfølgelig også frispark.

Mange hold ...
David Beckham Soccer rummer den forventede mangfoldighed af både lands- og klubhold. Desværre er der langt mellem de rigtige navne på både spillere og stadions. Måske har det kostet så meget at benytte David Beckhams navn, at vi spillere selv må skrive og stave navnene rigtigt, hvis ikke vi vil leve med navne som Owin og Rivoldo. Til gengæld kan man designe sit hold helt ned i de mindste detaljer. Tegn f.eks. dit eget klublogo til trøjerne - eller byg dit eget stadion.

Det dog i det grundlæggende gameplay spillet skal stå sin altafgørende prøve, og hér går det faktisk ikke så godt. I hvert fald slipper man umådeligt dårligt fra de første mange kampe, før man vænner sig til styring - og ikke mindst til sine nærmest snotdumme medspillere. Lad gå, at de nærmest er på konstant skovtur - men når computerens kunstige intelligens samtidig er i top, så ender med en frustrerende oplevelse af David Beckham Soccer. Modstanderne bevæger og placerer sig velovervejet, bolden bliver spillet videre til den helt rigtige spiller, og det er noget nær umuligt at koordinere sine spillere, så man kan erobre bolden igen. Den eneste trøst er, at din målmand synes at være udstyret med en noget bedre kunstig intelligens end markspillerne. Dertil kommer, at styringen benytter sig af dobbelt-anslag på tasterne kombineret med en retningsangivelse, der er dybt ulogisk i forhold til den retning, man rent faktisk ønsker at skyde i.

Den visuelle oplevelse af David Beckham Soccer kunne have reddet noget af oplevelsen hjem, men også det på punkt virker spillets udførelse halvhjertet. Modellerne er tegnet uden nævneværdig lighed med deres forbilleder fra det virkelige liv. Jo, selvfølgelig er David Beckham selv tegnet så’n nogenlunde, så når anførerne i en landskamp, hvor England er med udveksler vimpler, så ved man godt, at det er ham. Jeg skal ikke kunne sige, om Rage har anvendt motion capture til at udvikle spillernes bevægelser, i så fald må der være anvendt sprællemænd i stedet for virkelige mennesker. Jubel, fremstød eller målmandsredninger, det er i alle tilfælde utroligt svært at lade sig rive med, når forløber både urealistisk og ufrivilligt komisk. Tilskuerpladser og stadions er tegnet med en tilsvarende mangel på sans for dybde og detaljer.

Dette er en annonce:

Rage skal derfor ud over den bedømmelse, du kan læse andet steds på siden, allerhøjst have 3 hanekamme for de gode intentioner. David Beckham er i hvert fald en pjasker ved siden af andre fodboldspil på konsolfronten - og han kan som mediefigur og sportshelt dårligt være tjent med at se sit navn hæftet på et rå ringe spil. Det er så i øvrigt efter min ringe mening meningsløst at hænge et spil over en holdsport op på én enkelt spiller - det er i hvert fald en lidt for primitiv markedsføring.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Mange turneringer, mange tilpasningsmuligheder - og David Beckham.
-
Frustrerende og indviklet styring, elendige animationer - og David Beckham.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold