Dead Island: Riptide

Kombinationen af udødt kød og paraplydrinks viste sig at være en succesfuld menu, da Techland serverede Dead Island sidste år. Spillet var ikke uden brister, men en sjov samarbejdsdel og en god portion loot gjorde op for de negative sider som omstændige nærkampe og tvivlsomme våbenegenskaber. De brede masser kunne lide det, åbnede tankebogen, og inden vi kunne nå at sige "braaaains", havde vi snart Dead Island: Riptide at se frem til.

Da Techland viser deres spil (og et par cosplay-zombier der gumler på en afhugget hånd i en jacuzzi) på et hotelværelse i London, tager de straks fat i elefanten i rummet - hvorfor får vi dette spil, og ikke et Dead Island 2? Fansene ville have mere, og det skulle være hurtigt, og der ville ganske enkelt ikke være tid til en fuldbyrdet toer med masser af nye indslag, mener man. At "fortælle hvad der sker umiddelbart efter etteren" er en anden, ret vag anledning, jeg også får at høre, da jeg spørger.

Sandheden er selvfølgelig, at det handler om penge og om at holde navnet varmt, ganske som vi har set med Assassin's Creed: Brotherhood eller Fallout: New Vegas - to eksempler som Techland selv nævner. Rigtig efterfølger eller ej, det er stadig spændende at se mere Dead Island, og sjovt nok vil vi kunne importere vores figurer fra det første spil i Riptide - komplet med det level og de evner, vi efterlod dem med. Riptide-zombiernes styrke vil dog tilpasse sig dette, mens co-op vil byde på en relativ sværhedsgrad tilpasset den enkelte spiller.

Sebastian Reichert, producer på spillet, starter missionen Under the Jungle, og lader to kollegaer demonstrere co-op-delen. Dead Island: Riptide udspiller sig i en oversvømmet variant af forgængerens spilverden, og i netop denne mission spiller vi omkring en raseret kirke, der fungerer som en base for de overlevende. Under kirkeruinerne ligger der en oversvømmet tunnel, der skal tømmes for vand, for at vi kan komme videre. Problemet med den plan er, at den tiltrækker zombier.

Når pumperne kører, gælder det om at bygge barrikader op inden zombiehorden angriber (hej Call of Duty!), der skal også placeres hjemmelavede miner, der ser herligt uprofessionelle ud i deres design. "Duct tape is always good" påpeger Techland, og jeg kan kun være enig. Et stativmonteret maskingevær bemandes også, og så angriber zombiehæren. En måler for vandniveauet daler stille efterhånden som opgaven skrider frem. Nu skal fortet holdes.

Der skydes flittigt, og sprængfarlige tønder kastes og snipes for at dræbe grupper af zombier på en gang. De mange nærkampe fra første spil er her dog stadig. Økser, macheter, baseballbat, hammere og andet tømmer svinges konstant, og et godt gammeldags spark i mellemgulvet er stadig en effektiv måde at få lidt mere plads til at svinge. Zombier kommer farligt tæt på vores helte, nærkampsangreb deles ud, kollegaer skriger og skal reddes. Som om det ikke var nok, begynder det tilmed at regne.

Techland fortæller om vejrsystemet, der denne gang er både scriptet og dynamisk. I Under the Jungle-missionen kommer nedbøren hver gang man er nået tilstrækkeligt langt, men når vi udforsker øen Palani vil vejret komme og gå, som det ville have gjort i virkeligheden.

"Headshots virker nu, til forskel fra sidst. Det klagede spillerne over efter det første spil," fortæller Techland. Dette er bare en af mange småting, man har ændret, og vi kan også se frem til et smartere minikort, nye fjendetyper, en motorsavsudstyret robåd og oplysninger om når ens co-op-venner er i fare.

Missionen nærmer sig sit klimaks. Såkaldte Walkers med level 22 angriber fra hver flanke, en Grenadier får lov at smage på en katana, og efter et sjovt øjeblik, hvor Techland-spilleren kommer til at dræbe sin kollega med et fejlkastet hegn, er missionen fuldført.

Studiet erkender skamfuldt deres hegnfadæse, og fremhæver det som et eksempel på den slags gale multiplayer-hændelser, der kan ske i kampens hede. Uforudsete begivenheder er også sket under udviklingen, og den bedste var ifølge Techland relateret til fysikmotoren. En zombie snublede over en gren, faldt stille mod jorden, og smadrede hovedet.

Overordnet føles Dead Island: Riptide som et mere intenst spil end forgængeren. Men frem for alt er det et finpudset spil, hvor et par store og massevis af små skavanker er slebet væk. Vi er dog nødt til at se flere baner og få et billede af den oppiftede ferieøs helhed, inden vi kan vurdere om dette bliver en fuldfed helvedesrejse.