Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dead or Alive 3

Dead or Alive 3

Tecmo’s storbarmede damer, slår sig løs på Xbox i en visuelt meget imponerende titel.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Microsoft’s Xbox har utvivlsomt nogle gevaldige kræfter under hjelmen. Spil som Halo: Combat Evolved og Jet Set Radio Future, viser den alsidighed som maskinen har og de muskler den kan spille med, hvis den tæmmes rigtigt. Og med Tecmo’s seneste fighter epos Dead or Alive 3, cementeres, i hvert fald de grafiske finurligheder som Microsoft gang på gang har blæret sig med. Spillet er nemlig intet mindre end fantastisk, om end der ikke er de store fornyelser i gameplayet.

HQ

Tredje gang er lykkens gang
Dead or Alive serien begyndte, som så mange andre spil i denne genre, livet i arkadehallerne. Japanske Tecmo’s egentlige fokus, var i starten lagt på de kvindelige kombattanters meget synlige fortrin. Gameplayet var middelmådigt og hardcore fans fniste for det meste af de løjerlige moves og foretrak Sega’s sublime Virtua Fighter serie eller Namco’s Tekken fremfor, den noget klodsede lillebror. Først med udgivelsen af Dead or Alive 2 på Dreamcast kunne purister tilslutte sig Team Ninja’s vision og spillet blev et kæmpe hit - ikke mindst i Japan, hvor maskinen lige pludselig røg ned fra hylden i et stort antal. Nu er tredje kapital så klar i serien og denne gang på Xbox - noget der får den til at se visuelt meget imponerende ud.

Nøj, hvor er det lækkert
Selvom spil ikke kun skal måles i deres grafiske elegance, så må man unægtelig indrømme, at Dead or Alive 3, er noget af det smukkeste der nogensinde er lagt ned på en disc. Lige siden spillet første gang blev vist frem til pressen, har overfladerne, lyskilderne og ikke mindst partikel effekterne været så gennemførte, at man nærmest troede, at der var tale om CG sekvenser, og selvom spillet var flere måneder fra udgivelse på sidste års E3 messe, så var det allerede dengang, lysår foran konkurrenterne.

At tænde for den færdige version af spillet, er intet mindre end en fornøjelse. Team Ninja har kælet for alt, og man kan ikke lade være med at fortabe sig i de mange eksotiske lokaliteter som spillet byder på. Fra kamppladser på høje tinder til store strande badet i aftensol, er der tale om et produkt, der gør alt for at vise Xbox’ens grafiske kompetence. Animationerne af de enkelte figurer er ligeledes vidunderlige. Kampsystemet virker hurtigt og intuitivt, og de går sjældent mange dele af et sekund, før de kombinationer du trykker på joypaddet manifesteres på skærmen. De enkelte figurers stile er også vidunderligt realiseret, og til forskel fra andre spil i genren, hvor man tit bliver forelsket i en bestemt karakter, så har Dead or Alive 3 adskillige der er værd, at kigge nærmere på.

Finpudset som bare fanden
Der hvor der ikke er noget synligt spring at spore, er i gameplayet. DOA 3 indeholder tilpas mange kombinationer og arenaer til, at det kan nydes igen og igen, men det er småt med fornyelser. Seneste episode, er mere et forsøg på at finpudse et allerede etableret gameplay med adskillige grader, i stedet for at lave radikale ændringer. Det er også grunden til at Dead or Alive 3 ikke imponerer gameplay mæssigt. Du har set det hele før og selvom hastigheden nu er langt højere og animationerne langt mere flydende, så er det i bund og grund det samme spil.

Dette er en annonce:

Desværre har teamet bag taget en uheldig ting med videre fra det sidste spil - nemlig musikken. Det betyder at du skal høre på nogle uendelige enerverende rock skæringer, der mest af alt burde være fyld materiale på en eller andens debut Cd. Heldigvis kan de slås fra og lyd effekterne er til gengæld ikke bare gode, men virkelig velvalgte, noget der får en til at glæde sig over selv, det mindste spark i mellemgulvet på sin modstander. Det er endvidere rart, at se at Tecmo har valgt at beholde de originale japanske stemmer og ikke de tynde og overdrevne amerikanske fra Dead or Alive 2.

Ikke nyt, men absolut nødvendigt
Der er som sagt småt med fornyelser på det gameplay mæssige plan, men når nu spillet er så tordnede flot og velfungerende, så er det kun de sidste purister, der forbliver uimponerede. Dead or Alive 3 er et vaskeægte top produkt, der lægger sig i top tre over de mest velfungerende spil til Xbox sammen med Halo: Combat Evolved og Jet Set Radio Future og det bør absolut stå på hylden ved siden af dine mange andre perler, hvis du bare har det mindste tilovers for genren.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Overdådig grafik og lyd. Masser af fede timer i vente.
-
Der er bare intet nyt i det - ikke det mindste.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Dead or Alive 3Score

Dead or Alive 3

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Tecmo’s storbarmede damer, slår sig løs på Xbox i en visuelt meget imponerende titel.

0
Project Zero på vej til Xbox

Project Zero på vej til Xbox

NYHED. Skrevet af Jon Andreas Bjerk

Det ser ud til at Tecmo, der bl.a. har leveret det lækre Dead or Alive 3 til Xbox, også er klar med en udgave af deres horror-spil Project Zero til Xbox. Og der er tale om noget af en luksusudgave. Vi har detaljerne indenfor.

0
Tao Feng - Fist of the Lotus

Tao Feng - Fist of the Lotus

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Hvis der er en genre, hvor Xbox i øjeblikket absolut gør sig bedre end andre konsoller, må det være Beat ’em up genren. Efter Tecmo’s brillante Dead or Alive 3 og med udsigt til Kakuto Chojin, skulle man tror at der ikke var plads til flere spil.

0
Dead or Alive 3 når millionen

Dead or Alive 3 når millionen

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Tecmo kan gå glad til banken i de næste uger. Firmaets beat ’em up Dead or Alive 3, som er udgivet eksklusivt til Microsoft’s Xbox, har rundet den magiske million solgte eksemplarer.

0
Dead or Alive 3 - en guldgrube

Dead or Alive 3 - en guldgrube

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Der var få der forstod hvorfor Tecmo i sin tid annoncerede Dead or Alive 3 til Xbox. Japanske firmaer og gamere har som regel et større tillid til spil konsoller som er produceret af en japansk gigant - men i tilfældet med DOA3, har satsningen båret frugt



Indlæser mere indhold